Krutters Krøller

Bare fordi vi kan...?

2012-01-21T17:11:00.001+01:00

„Barnlig kærlighed følger princippet Jeg elsker, fordi jeg bliver elsket. Moden kærlighed følger princippet Jeg bliver elsket, fordi jeg elsker. Umoden kærlighed siger Jeg elsker dig, fordi jeg behøver dig. Moden kærlighed siger Jeg behøver dig, fordi jeg elsker dig.“ (Erich Fromm)

Jeg sætter mig ofte til bloggen - men ordene flyder ikke rigtig. Det er som om de forsvinder, bliver afløst af andet. Måske det hjertet er fuld af, men ikke kan løbe over med...
Tanker og følelser kredser i øjeblikket om princippet i citatet af Erich Fromm. Hvordan ved man om det er det ene eller det andet? Hvordan kan man virkelig have elsket hinanden - uden længere at have betydning for hinanden?
Og kan man elske, blot for kærlighedens egen skyld - blot fordi man kan? For så skal der være plads til at rumme smerten ved at give slip... og elske samtidig.

Jeg tror at Stephen Covey har hentet inspiration hos Fromm... "Love is a verb. It's an action." Det kræver indsats og vilje - og ikke mindst hjerte og mod. For tænk, hvis det ikke bliver modtaget? Så dukker alle de gamle mønstre op - angst og andre "automat"-reaktioner, som fylder systemet op med modstand mod at give - bare fordi vi kan...

PS. I aften vil jeg hækle hjerter...

Om frygt...

2011-11-26T20:49:00.000+01:00

"Sig straks om jeg forstyrrer”, siger du i døråbningen.
”Så går jeg med det samme.”
” Du ikke bare forstyrrer”, svarer jeg.
”Du ryster hele min tilværelse. - Velkommen!"
(Eeva Kilpi, En sang om kærlighed)

Mod og (mands)hjerte...

2011-11-22T17:28:00.001+01:00

Gensidig inspiration... er når nogen skriver noget, som får andre til at skrive noget... som igen får sat tankerne igang. Tak til Kristine, for at bygge videre på en aha-oplevelse.

I det sidste kapitel i bogen "Afhængighed - din skjulte gave" skriver forfatteren, at det engelske courage (mod) har sin oprindelse fra det franske coeur, som betyder hjerte (på gammelt dansk er kurage vist også brugt, af Holberg? )
Lige præcis igår gik erkendelsen lidt længere ind end tidligere...

Undervejs i de sidste måneders proces har jeg flere gange hørt fra andre, at jeg er modig. Egentlig har jeg ikke helt forstået det - min egen opfattelse har nok mere været noget i retning af, at det var "dumt", at jeg satte mig i situationer, som havde mere end statistisk potentiale for at volde smerte.... Impulsen til at gøre det, har bare været mere indtrængende end fornuften?!

Kunne forklaringen være så enkel (eller kompliceret?!), at modigheden kommer af en dybtliggende intuition - impulser fra hjertet?
At det hjertearbejde, som det har været så svært at få hold på, i virkeligheden er den irrationelle, stik-mod-al-fornuft modighed, som ikke er blevet anerkendt som hjertets intuition i arbejde?

Fisk?!?!

(Note: vidste at jeg havde skrevet om det før - her: se videoen med Brene Brown)

Så du røgen...

2011-10-29T19:20:00.000+02:00

..af to uger der fløj forbi?!?!

En uge... i selskab med 35 graders varme, havvand og snorkelmasker - og delfiner ;o)

En vild delfin - helt tæt på

En uge... i arbejdets tegn og en hel weekend på kursus - for fuld skrue - så meget skrue - at ferien allerede ligger som en tåget minde. Nærmest uvirkeligt at vi har været afsted på den ferie, som har været i støbeskeen i 1½ år. Jeg vil ha' den tilbage! Igen idag kunne jeg være hende, der gik ud efter smøger og aldrig vendte tilbage.

Sommervarme kan tænde en gnist - den har manglet herhjemme i sommer. Nu har jeg mærket den igen, og længes... efter sommerlig sorgløshed...

Bladene falder

Med en snurren om sig selv

lægges de til ro

Tanketæmning...

2011-10-12T09:23:00.001+02:00

Der er så mange tanker og ord - de falder nærmest over hinanden for at komme forrest i panden. Og det er gentagelser af tidligere gentagelser... uden fokus eller retning.

Derfor kommer nogle af dem på formel - for at øve fokus og tæmme det uregerlige.

Lys i natten

det klareste vågeblus

rettende sit spot

på den sovende verden

skaber klarhed i mørket

I nattens midte

Myriader af tanker

mørkets klarheder

fomummes af opvågning

til den kommende morgen

2011-10-09T21:51:00.000+02:00

Søndags-blues sniger
sig ind i den sidste rest
af weekendens ro
regn, rusk, isnende kulde
oktobers forvarsel om
mørket før lyset

"Den bedste vej ud er altid igennem."
- Robert Frost

Med og uden...

2011-10-02T09:13:00.001+02:00

Det er nyt - disse weekendmorgener uden børn... (Altså det vil sige, størstepigen er hjemme, men ikke oppe på denne tid...*S*)

Jeg elsker morgener - særligt når de andre ikke er stået op endnu. But and - nu er der ikke andre, der står op disse morgener - i de ulige weekender...
Fornemmelsen af den "stjålne tid" er forsvundet, for den er ikke "stjålen" længere - nu er den et vilkår i vores liv. Det kræver tid til tilvænning - for endnu er det sørgmodigheden over dette vilkår, der fylder mest. Med tiden bliver det anderledes - jeg ved det fra tidligere, for jeg har været her før.

Når overvældelsen er værst, melder tankerne sig om, hvorfor - hvad gør jeg mon forkert? Men det er overvældelsen, der taler - de gamle mønstre, der råber højt. Jeg ved det nu - og kan dog stadig overvældes.
Hun har det godt, der hvor hun er, yngstebarnet... men hun er savnet i tankerne - midt i den "stjålne tid".

Livet er en kontaktsport...

2011-09-29T22:16:00.000+02:00

Kunsten er at opdage at der ikke er nogen modstandere... ;o)

Livstidevandet

en brænding af sansninger

fremadbrusende

og blid tilbagetrækning

blotlægger det rene sand

(Tak til Madame for "lån" af ord)

Processer...

2011-09-24T23:29:00.001+02:00

Mange af denne tids tanker egner sig ikke til publicering andre steder end på den private harddisk... Her ligger i de så i myriadiske stabler. En forudsigelig proces i ubearbejdet kaos...

Overvældet af

de forbudte følelser

af splittetheden

smerter for en stund så dybt

at bunden endnu ikke ses

Må ikke elske

ikke længere håbe

Glemt er modenhed

og tilbage er barnet

i det ubevidstes brønd

Ambivalens

2011-09-04T23:38:00.002+02:00

Følelser raser
Boblende indre kilder
Af skyggesider
Et underligt paradoks
At kærlighed kan fremme
Den største smerte

- Posted using BlogPress from my iPhone

At skilles...

2011-09-03T08:29:00.000+02:00

Så er det sket... børnene ved nu besked.

Dette er tidspunktet, hvor jeg nu forstår, at man kan gå ud efter cigaretter og aldrig vender hjem igen... Forstår impulsen til at købe en flybillet til en eksotisk strand og ikke se mig tilbage. Men jeg gør det jo ikke - for jeg er stærk og modig og ansvarsfuld... Og der er 2 piger, der har brug for mig. Vi har brug for hinanden - nu.

Jeg tænker i disse dage ofte på Stephen Covey citatet: "At elske er et verbum". At det er noget man handler og gør...ikke noget, der kommer dumpende ned i brystlommen ved et lykketræf. Jeg ved at jeg har gjort mit - både af det onde og det gode. Jeg har kæmpet og kæmpet, men det var ikke nok.
Det gør ondt, at det ikke var nok.
Det gør ondt, når nogen trækker kærligheden tilbage og ikke ønsker at modtage den, man selv har at give.
Det gør ondt at erkende, at der er følelser tilbage og at stirre dem lukt ind i øjnene og mærke... smerten, bitterheden, kærligheden, angsten - og rumme børnenes følelser samtidig.

Dobbelt regnbue...

2011-08-29T21:42:00.002+02:00

Idag har jeg set noget, jeg ikke nogensinde har set før - en dobbelt regnbue?! Lige her over hustagene og i to "hele" perfekte halvcirkler og helt klare farver...

Jeg googlede symbolikken - spirituelt skulle det være symbol på transformation. Så måske var der en mening med at jeg skulle se den nu?

Det var fascinerende og smukt ;o)

Billedet er hentet fra Wikipedia, taget af Eric Rolph

At trave...

2011-08-28T10:50:00.001+02:00

Når noget var svært, sagde min mormor altid: Så må du trave lidt, hvor vejen er god. *SS* Det er der visdom i... Og det vil være min intention, hver dag.

- Posted using BlogPress from my iPhone

Stille...

2011-08-26T10:07:00.001+02:00

Hvis der bliver lidt stille her på stedet det næste stykke tid... så er det af personlige grunde, der kræver min fulde opmærksomhed.

Jeg vil følge med jer; hente opmuntring og inspiration - for det bliver der brug for... ;o/

Halvvejs næbdyret Perry...

2011-08-23T16:48:00.000+02:00

Den lille fyr skulle forestille en pingvin - men han ligner altså mere næbdyret Perry! *suk* Ved ikke helt hvad der gik galt?

Halvvejs - godt og vel - med entre-projektet. "Puddersky" hedder farven på overvæggene. Med den lille lysekrone (som jeg huggede i soveværelset, hvor vi alligevel ikke bruger den ;o)) er der dømt luksus i hverdagen, i hvert fald for mig.
Nu mangler alle detaljerne - en gammel soldaterkiste, der skal males og noget at hænge overtøjet på er på vej.

Jeg købte kisten og knagen af en pensioneret snedkermester direkte fra det "pensionerede" værksted i Knardrup. Jeg tror, han synes det var hyggeligt at få besøg - og viste stolt sine projekter frem, bl.a. et skønt gammelt skab, som han sleb og malede og regerede på. Det var en rigtig dejlig og hyggelig oplevelse - og han lovede at afkorte knagehylde og male den for mig - uden beregning! Vi sludrede om hvor vildt det var at soldaterne slæbte rundt på disse trækister med deres oppakning i - hvordan det så næsten har kunnet lade sig gøre?Så hyggeligt, at det næsten bliver svært, at der skal være penge imellem...
Jeg handler gerne der igen - også selvom det måske kan findes lidt billigere andre steder.

Overgangssommer...

2011-08-22T17:18:00.001+02:00

Forunderligt?!?
Lige netop som håbet havde lagt sig og accepten af sensommer og (kommende) dunkle timer havde indfundet sig... Så kommer en "sommer"weekend?!
Sommer i anførselstegn, fordi det er tydeligt at mærke råheden i luften både morgen og aften; anførselstegn fordi solen står lavere på himlen og lyset er anderledes.
Egentlig skulle haven så ha' en omgang - pga. det "unævnelige" (læs: vejret *S*) er det mindst 5 uger siden, der er svunget en kærlig hånd her.

Men jeg havde forestillet noget andet med de næste dage.
Et "Feng Shui-projekt" har været undervejs længe...længe...længe. Drømmen er en entre, hvor sko, rulleskøjter etc. ikke flyder rundt på mindre en 2 kvm! Det er muligvis en utopi? Målet er i hvert fald, at det bliver en rar oplevelse at komme hjem - til blide farver - og en lysekrone! ("Elsk dit Hjem" er ikke læst forgæves.) *S* Fremfor at løbe skrigende igennem entreen med lukkede øjne!
Eller bitche på børnene over at de blot er trådt ud af skoene og har efterladt dem midt på måtten, sammen med knæbeskytterne og cykelhjelmen *suk* (det stopper nok ikke....men håbet lever! *S*)

Der var faktisk ryddet op *S*

Dagens dramatik...

2011-08-17T09:04:00.000+02:00

Svulmende skyer

kanten af solens stråler

kæmper om lyset

Ude af sync...

2011-08-16T08:35:00.000+02:00

Tilskuer til verden

et par skridt ved siden af

længes tilbage

til roens blide hvile

i tilstedeværelse

For tidligt, for sent

ude af sync med sig selv

af afbrydelser

gentagne forstyrrelser

fra livet omkring roen

Det er mange dage siden, at jeg har siddet i ro, her i mit "nye" workspace... det savner jeg...

Tanka...

2011-08-10T09:51:00.000+02:00

Tanka er en digt-form, opstået i Japan. Et tanka består af 31 stavelser, fordelt på 5 linier i formen 5-7-5-7-7. Det udspringer af en ældgammel digtform, waka, som osse er "stamfader" til haiku-formen.

Hvor haiku-formen er meget stram mht. indhold, er tanka'en løsere og har inspireret japanske digtere til udvide rammerne for indholdet, så digtningen bliver mere personlig og udtryksfuld med hensyn til oplevelser og følelser.

Og så sidder jeg her og trækker lidt på smilebåndet - for hvorfor i alverden kom jeg nu til at skrive om japansk digtning? Det er ikke noget jeg egentlig ved noget om, eller har interesseret mig for tidligere? (læs meget mere her - under fanen "haiku").

Det er nok bare sådan, at jeg elsker ord - ord, der bliver til billeder. Og kan lide at lege med dem.
Ideen opstod i forbindelse med en blog-krise, at få hul på blokeringen ved bare at skrive noget, skrive noget andet... at skrive noget, som havde en klar ramme, som ikke var så selvransagende. *S* Haiku'en er overskuelig, trækker een ind i nu'et, handler kun om øjeblikket i naturen. Bare ganske enkelt...

Rammen tager præstations-uroen - for mig flyttes opmærksomheden til hvordan jeg kan kontruere en sætning, som rummer det, der dukker op... det er lidt kryds-og-tværs-agtigt. Og jeg må ha' mig en synonymordbog! *S*

Så det er bare leg - leg med ord, stemninger, billeder, sætninger, der dukker op... Forrige indlæg var sådan en lille leg... ;o)

Time out...

2011-08-09T10:18:00.000+02:00

Dag med sol og regn
omskifteligt som humør
mørkner og lyser
afløser hinanden på
himlen i hurtigt tempo

Tiden forsvinder
i usynligt gøremål
tanker der flyder
følelser undertrykkes
af hverdagens rutiner

Pludselig aften
dagen er gået i hast
men hvorhen gik den?
Hvor er hjemme for dagen
når natten tager over

Workspace #2

2011-08-03T17:37:00.026+02:00

Den anden del af mit arbejdshjørne er det elskede gule chatol. Her er der plads til de bøger, der læses lige nu (og måske lidt senere *S*).

Håndtag fra Anne Black - luksus dyre! *S*

Skufferne rummer de fleste krea-ting til gaveindpakning, postkort, gavebånd, klistermærker, tudser og obskure dimser, der nok kan finde anvendelse en eller anden dag...

Den lille fyr er fra Etsy - lavet i fimo-ler.

Mest elsker jeg nok den gule farve - det gør mig i godt humør!

Feng Shui på skrivebordet...

2011-08-02T17:18:00.001+02:00

Det har i længere tid været en "killer" at sætte sig til skrivebordet for at arbejde. Alle mulige post-its med "husk-det-ene-husk-det-andet", rod og udsigt til bagsiden af husbondens fladskærm (og bagsiden af hans rod!)

I et par måneder har jeg rodet med ideer til omrokering af min arbejdsplads og til at gøre den lækker og indbydende... But and, arbejdspladsen måtte blive hvor den er, for der er ingen bedre løsninger i huset her.

Men så dukkede ideen op - en afskærmning midt på bordet - adskillelse af rodet, så jeg kun skal forholde mig til mit eget. Det er nu blevet til denne enkle, men flotte løsning. 2 magnetiske glastavler - i hvide, så de reflekterer lys. Desuden kan de skrives på med whiteboardmakers. Det meste af det der lå rundt om på post-its kan nu stå på tavlen...

(Så lige nu, at The Puk Project også har billeder af sit workspace på bloggen idag - måske er det en post-ferie-ting? *S*)

Første arbejdsdag...

2011-08-01T23:31:00.002+02:00

- og pludselig er det nat?!

Sort midnatshimmel
Kun hvide roser lyser
Igennem mørket

Sårbarhed - et tema...

2011-07-31T16:17:00.000+02:00

Sårbarhed - at leve/kæmpe med den synes at være et livsvilkår. Det er betydningsfuldt, for at kunne mærke alle slags følelser, mærke livet. Når vi lægger låg på de smertefulde følelser, lægger vi låg på det hele - glæden, kærligheden, forbundetheden...
Denne TED TALKS så jeg første gang for et par måneder siden og den gjorde indtryk! Den er rørende og tankevækkende...

En af pointerne er at det engelske "courage" kommer af "cor", som betyder hjerte. Frit forstået er det at være helhjertet også at være sårbar og stå ved det, og altså at have "courage" til at vise hvem man er... i al sin sårbarhed.

Jeg vover at gå derud med et tanka-digt:
(Tanka er "forfader" til Haiku, men det er en anden historie)

Morgenens sørgmod

blandet med spiret glæde.

Lidt forvirret sjæl

ej helt overbevist om

hendes potentiale

Overvældende

følelse af sårbarhed

smerter for en stund.

Mærker kampen indeni

mellem glæden og sorgen

Der er optaget...

2011-07-30T09:54:00.000+02:00

på førstesalen af tanker, inspireret af bøger og blogindlæg fra de seneste dage.

Sørgmodighed, sårbarhed, autencitet, livets sår, følelser, små og store beslutninger - hvordan vi kommer igennem, og hvordan vi kommer ud på den anden side? Og er der mon en anden side... det er vist det, der rumsterer.

Dette er det, der er - ingen kan kontrollere, hvad der kommer - men vi kan lære at leve igennem det, der er. At trække vejret igennem det, og forløse det potentiale, der måtte dukke op.

Når sårene bliver for åbne, lukker vi ned for ikke at mærke for meget. Men vi lukker osse ned for livet, når vi ikke mærker. Det er (åbenbart) en livslang balance. For vi er alle sårede...

Fra igår...

2011-07-28T10:45:00.000+02:00

Sårene læges

til den hvide streg af ar

mærkbart usynlig

Vi lever med dem, og det er det vi skal... Det er bare nogle gange nemmest at glemme det, når det gør for ondt. Og så må vi "gen-huske" - om og om igen...

Livet og sårene...

2011-07-27T16:23:00.000+02:00

Sommetider støder man på ord, som rammer dybt... som bevæger. Ikke fordi man ved præcis hvorfor - der er bare en udefinerbar klangbund, som kalder på dybere lag...

Måske på grund af ens egen tilstand, måske på grund af dagsformen - måske fordi man bare er klar? Klar til at lytte med mere end blot en enkelt sans; lytte med hele kroppen og væren... måske?

Dette rørte mig i dag:

"Livet foregår, når du lever med sårene. Livet er ikke at blive fri af sårene, så du endelig kan leve. Du kan ikke hele alle sår. At være såret er en del af livet. Når du mærker sårene, vælger du livet."

(Annette Ilfeldt, Indledning i Fedmens psykologi)

Nogle ting tager laaaang tid at forstå - man opdager igen og igen det samme... med flere nuancer, på nye måder...

Efterår??!?

2011-07-22T08:16:00.001+02:00

Denne morgen - bare et kort øjeblik - er der brug for at udtrykke denne følelse...

Jeg er bare SÅ SKUFFET over sommerferievejret!!!

Velvidende at der ikke er meget Lov om Tiltrækning eller positiv tænkning over det, og bevidst om at der ikke er forkert vejr, kun forkert påklædning. er det altså sådan det er her til morgen.

Udenfor er det efterår - badedragten bliver i tasken, også idag. Ingen eftermiddags-gin&tonic i skyggen efter en tur på stranden, ingen mad på grillen, ingen lang aften på terassen i skumringen...

Og så ikke et ord mere om det!

- Posted using BlogPress from my iPhone

Birketræer...

2011-07-18T17:46:00.001+02:00

Landet i Nykøping efter 6 timers køretur - aaahhh! Men i sekvenser en smuk tur.
Hoteller er det rene luksus - maden bliver serveret, badeværelset er lækrere end det derhjemme, eftermiddagskaffen er sat frem (nå, og så er der gratis WiFi - som muliggør et Sveriges-indlæg). Der er intet man skal gøre - bare nyde og tage imod.
Udsigten fra min side af dobbeltsengen:

Om lidt serveres middag - og vi er sultne *SS*

- Posted using BlogPress from my iPhone

Amigurumi...

2011-07-17T20:50:00.000+02:00

Ramt af hæklefeber... Faldt ved et tilfælde over et indlæg om Amigurumier hos The Puk Project. Amigurumier er (selvfølgelig?!) en japansk ide om at hækle små nuttede dyr af enhver slags. Googler man amigurumier, kommer de skønneste småting frem.
På Youtube ligger rigtig mange hæklevideoer, så denne lille fyr er første forsøg ever! Det kunne godt ende som en "dille" ;o)

Sammenlignet med et viskelæder *S*

Imorgen drager vi til Sverige og Kolmården - en kæmpe dyrepark ved Norrköping. 2 døgn på hotel - med lækker morgenmad og aftenbuffet - og spa-afdeling! Bare vi ikke er for trætte om aftenen til at nyde det.

(og ja, regnfrakken ER pakket! *suk*)

2011-07-17T12:14:00.002+02:00

Mælket gråvejrsdis
Øger atter sin styrke
Og bliver til regn

Dagens sigtbarhed
Flyder sammen uden lys
Farver forsvinder

Solskinsmorgen...

2011-07-16T15:55:00.001+02:00

Der er intet som en solskinsmorgen efter tredagsregn!

Solplettet skygge
birketræernes raslen
Med det regngrønne

- Posted using BlogPress from my iPhone

Regnvejrsproduktion...

2011-07-14T21:01:00.001+02:00

Små sysler i den silende regn...

Aftenopholdsvejr...

- Posted using BlogPress from my iPhone

Hvor er solen?

2011-07-14T09:00:00.001+02:00

Med sorte poter
Våd og i højlydt protest
Kommer katten ind

Katten i skødet
Mormors orange tæppe
Ser ud på det grå

Blæsten råber op
Siv bøjer sig for regnen
Sommerdøgn på dansk

- Posted using BlogPress from my iPhone

Morgen...

2011-07-12T09:05:00.001+02:00

Dufte af morgen
Nattevarme myggestik
Lovende himmel

Ferieblandet...

2011-07-11T21:00:00.001+02:00

Mørkets kølighed
Lyd af nattens beboere
Sengens varme ro

Aftenmodlys - igen

Improvisation - med hjælp fra Papiris.

- Posted using BlogPress from my iPhone

Aften-eksperiment

2011-07-10T20:21:00.001+02:00

med IPhone...

Træernes susen
Lang skygge af aftensol
En seng i græsset

2011-07-08T13:53:00.000+02:00

Heftige vandmasser
Våde rækker af nuer
Dæmper dagens lys

Gentagelsestvang...

2011-07-08T09:42:00.001+02:00

At være begynder...igen og igen... Sådan er det.

Der er så langt imellem hækle-flippene, at meget er glemt og skal genopfriskes - igen!? *suk*

5 forsøg blev det til igår, alt imens mantra om tålmodig blev messet - eller muligvis hvæset i mellem de sammenbidte tænder.

Det var så som så med zen'en i zen-hækling... Hovedøvelsen består vist lige nu nærmere i at give slip på resultatet (tak, Janne, for at huske på det *S*) end den egentlige hækle-praksis.

Humlebiens flugt

et mirakel på vinger

helt uanende

Brudstykker af en dag...

2011-07-06T21:18:00.002+02:00

Morgenkaffe
Kølig morgenluft
hvid dug på havebordet
fjern lyd af toget

Den første linie af en Stephen King roman:

"Lige nu og her, som en gammel ven plejede at sige, befinder vi os os i den frit svævende nutid, hvor et skarpt øje aldrig har været nogen garanti for et perfekt syn."

Og erhvervelsen af sådan en her:

Jubiiii! En Iphone! Som nu summer sammen med harddisken om en synkroniseringsopgave, der tager en krig... Gad vide om man kan downloade en hækle-app. ?!?

Barnlig glæde iblandet dårlig samvittighed - for hvordan kan det forsvares og begrundes at bruge den slags penge på "legetøj", når man kan klare sig med mindre? Gamle mønstre stikker snuden frem... igen.

Aften-te

Skygger af stilhed
Fluer under markise
Aften falder på

***
Update: der findes faktisk flere apps til Iphone med hækling og strikning. Endnu et plus!

En kringlet vej...

2011-07-05T10:53:00.002+02:00

Først her hos Lotte - og så videre til Janne,som linkede til Camilla. Og se - der havde vejen allerede snoet sig forbi for laaaang tid siden... for hun viste vejen til dette sted, Little Urchins, hvor der også tidligere var aflagt besøg.

Men, men, men - opmærksomheden må have fejlet den gang. For lidt længere nede på siden kom det længe eftersøgte...En How To Do (eller DYI, vist nok?).

Og det hele handler om disse vidunderlige "zen"-dige kreationer.

Eftermiddags-puslerier...

2011-07-04T19:12:00.000+02:00

Grå himmel med blåt
Knaldgul løvemund i blomst
Skovjordbær på stilk

Korianderblomst
med summen af humlebi
solstrejf i grønt løv

Et øjebliks sol
i parasollens skær
Katten i stolen

Udfordringen består i at sanse nuet uden at tænke på haiku imens - for ellers går pointen jo lidt af øvelsen. *S*
Og hvor er man bare øvet i at gøre ting med et formål? Selv når hensigten er det modsatte.
Væren er en vanskelig kunst.

Kinderæg...

2011-07-03T19:33:00.002+02:00

Ønsket om at skrive ligger lige under overfladen... Ligesom ønsket om oftere at være i "nuet". Måske kan det kombineres med at skrive Haiku?

Harddiskens summen
Springvandets sprøde plasken
Søndag i stilhed

En udfordrende, men overkommelig mulighed for fordybelse - måske dagligt?
Skrive, Nuet og Fordybelse - Det er hele tre ting... ;o)

Til en regnvejrsdag...

2011-07-02T19:52:00.001+02:00

Cd'en er fuld af skønne sange med poesi fra nu'et og jazzy notes

"Tju bang Chokolademand" en lille hjerteåbner - den smukkeste sang og tekst fra Alberte Winding. Enjoy!

"Mit gode varme hjerte"

Trance-inducerende...

2011-07-02T16:37:00.001+02:00

Lyset er pludseligt stærkt
Luften står stille af fugt,
så man mærker
hvert åndedrag tungt

Fluerne summer
Roserne hænger tunge af nattens regn
Løvemunden blomstrer
Der er flæskesteg i ovnen
Agurkesalaten trækker
Et øjeblik hensat til
søndag hos mormor

Tiden står stille...

At være her...

2011-06-29T09:42:00.000+02:00

Før i tiden var efteråret den bedste tid. Den tid, hvor man atter kunne gemme sig - bag lidt mere tøj, skutte sig i overfrakken og slå hætten op.
Sådan er det ikke mere... Hvert eneste solstrejf i skyggen opsuges, transformeres i ro til nærvær. Og det er som om man slet ikke kan få nok?!

Det kræver sit - ikke at piske rundt som en "human doing". For det er så nemt at gemme sig bag "doing" - og der er jo altid noget, der trænger...

Der er intet mere nydelsesfuldt end en lys dansk sommerdag - alt hvad der er skrevet og malet om den er sandt! ;o)

Argumentation...

2011-06-20T10:49:00.001+02:00

"Trying is the first step to failure."
- Homer Jay Simpson

;o)))

Begavet...

2011-06-15T10:42:00.000+02:00

Graffiti med omtanke og twist - se mere her

Listig...?

2011-04-13T21:14:00.000+02:00

Et nyt mindset - med lister...

Lister med "Daily's" - det jeg skal huske at gøre, det jeg skal forpligte mig til, fordi det gør mig godt. Det hele har været i mit hoved; og nu er det på fint lamineret papir. Forhåbentlig betyder det, at den daglige struktur ikke længere skal fastholdes i indre billeder, at strukturen ikke længere er afhængig af hjernens dagsform. Den er på papir, på væggen.

Altså et nyt mindset - allokering af ressourcer. Rutiner, arbejde (disciplin?).
Om disciplin siger Natalie Goldberg:
"Disciplin har altid været et grusomt ord. Jeg tænker altid på den som den, der skal tæske min dovne del til underkastelse og det fungerer aldrig."
(Zen og kunsten at skrive)

Så vi kalder det arbejdsrutiner - rutiner til tuning af fokus og fordybelse. Så der kan arbejdes på drømmen - istedet for blot at drømme den. ;o)

En dejlig og lovende dag...

2011-04-10T19:53:00.000+02:00

Der har været masser af håb om forår og sommer - og længslen har været langstrakt og slidt tynd visse steder... det mærkedes tydeligt i dag.

I dag havde ingen planer... hvilket ofte fører effektivitet i nuet med sig. Uden planer ordnes blot een ting - og derefter een ting... og så endnu een ting. I forlængelse af hinanden - uden stress, uden egentligt mål. Bare at nyde solen og den gradvis fremskridning i oprydning, lugning, læsning...

Mini-krydderurtebed

Fad med husløg

En hurtig improviseret grill-middag med pølser og kartoffelsalat. En zen-agtig dag med stor nydningsværdi... ;o)

Potegra...

2011-04-10T19:35:00.000+02:00

Rumle fra Skoven, som er vores tilløberkat, er en kat, der ikke helt kan beregne konsekvenserne af sine handlinger.
Han har svært ved at finde hjem, når han bevæger sig ud i verden og idag har han fået en mega-tå - måske har han fået potegra? *LOL*

Han kaster sig fortsat efter humlebierne... en kat med eksekutive vanskeligheder! ;o)

Hvad er meningen...?

2011-04-06T14:21:00.000+02:00

Nogle gange bliver jeg forvirret over hele den hersens spiritualitet , Loven om Tiltrækning, det man sender ud, får man tilbage osv...Du får det du har brug for, ikke nødvendigvis det du ønsker?!

Hvad betyder det egentlig? At jeg skal holde op med at ønske, at mine ønsker er "forkerte",hvis de ikke går i opfyldelse, at det jeg sender er "all bad" - hvad?!

Her er det filmen knækker - i det mindste for mig. Jeg er ikke særlig velbevandret indenfor loven om tiltrækning, men det er min oplevelse, at tankegangen er, at der er plads til alle; alle er unikke på hver deres måde og bidrager til verden helt særligt. Problemet er bare, at man kan fare vild i egne (ubevidste?) hensigter om, hvad det så er, man ønsker sig i livet? Hvis det, jeg ønsker, ikke dukker op, er jeg så:
1. meget utålmodig?
2. forkert, fordi jeg ønsker det forkerte - og af de rigtige eller forkerte grunde?
3. fuldstændig ude af sync med mig selv?
(... der er sikkert flere...*S*)

Det er min oplevelse, at faldgruben kan være, at man kan komme til at føle sig endnu mere forkert og lost - for når man nu gør sig umage?
Måske er det bare mig eller mit ego - but and - nogle gange oplever jeg alligevel, at der ligger en skjult dogme nedenunder - at der er rigtigt og forkert - rigtige og forkerte måder at tænke på... også selv om vi alle har vores unikke plads og vores særlige opgave... Var det egentlig meningen? ;o)

Deltids-vegetar...

2011-04-02T17:59:00.000+02:00

Jeg henter jævnligt inspiration her fra Kødfri Fredag. Indlæggene fra Indien er både tankevækkende og eksotiske.
I går var det dog oplysningen om CO2 udslippet i forbindelse med vores dyre/kød-produktion,som alligevel har fæstnet sig. Produktion af 1 kg oksekød udleder 19,4 kg CO2 (fisk fx. 1,2 kg) Selvfølgelig har jeg hørt det før... og måske har jeg før tænkt, at det ikke betød det fjerneste om jeg spiste mindre kød, altså for klimaet og verdensfreden og den slags *SS*
But and - indstillingen gør en forskel!
Vær selv den forandring, du ønsker i verden.

Tænk, hvis vi bare herhjemme havde to kødløse (heller ikke fisk) dage? Det er min bestræbelse fremover. Også fordi der er mange lækre og spændende retter at inspireres af.

Indiske kartoffelfrikadeller er prøvet - rigtig lækkert!
Og linsegratin er dejligt og mættende - og grønner linser er super for fordøjelsen, har jeg lige læst.

(Lånt hos Kødfri Fredag - sig endelig hvis jeg skal fjerne det)

Se her hvor indbydende en indisk thali kan være... Det skal være et snarligt projekt at komponere sådan et fad.

Idag står den godt nok på hakkebøf (Rom blev ikke bygget på en dag *S*), men i morgen er der planer om kikærte/quinoa-burger ;o)

At læse i tebreve...

2011-03-30T11:04:00.000+02:00

Så er der noget ved at drikke te... ;o)

Nydning...

2011-03-28T20:34:00.001+02:00

For et halvt års tid siden læste jeg Elizabeth Gilberts "Spis,Bed,Elsk" - og jeg elskede den! I lørdags så jeg filmen - den yder ikke bogen retfærdighed, men jeg har altså en svaghed for Julia Roberts. *S* Herudover kan man så ovenikøbet nyde Robert Jenkins i en fremragende birolle.
(Jeg viste ikke hvem han var før jeg så denne film, som er fantastisk på en ret stille måde)

Efterfølgende faldt jeg over denne lille tale på TED.com. Elizabeth Gilberts tale om kreativitet er både morsom og rørende. Anbefales ;o)

Forår... ;o)

2011-03-28T19:23:00.003+02:00

Sidste års purløg er tilbage... med nyt purløg!

Ego'et...

2011-03-26T11:23:00.000+01:00

"It is the veil that "has been pulled over your eyes to blind you from the truth..." (citat herfra)

Inspireret af Jannes indlæg her har dette indlæg fået kunstigt åndedræt - det har ellers ligget i kladdeform i noget tid.

Der findes forskellige versioner/forståelser af Ego'et - i nogle definitioner oplever jeg, at Ego'et er noget, man bør stræbe efter at slippe af med - hurtigst muligt! For mig betyder det oplæg til en indre kamp, der bringer smerte, sorg og mindreværd.
But and... For nylig blev jeg meget fanget af "Det magiske rum". Majbritte Ulrikkeholm har fokus på balance, balance, balance - i alting. Også i forholdet til Ego'et. Hun definerer det som "en stærk overlevelsestrang". Og skriver videre:

"For Ego'et set i et mere positivt lys er den side i et menneske, der skal sikre dets overlevelse på Jorden...For Ego'et som det fysiske livs vogter findes i ethvert menneske..." (kap. 2 - om at skelne Det Sande Selv fra Ego'et)

Egoet er det, der kan forhindre os i at udtrykke den, vi i virkeligheden er - den vi længes efter at være - at "komme hjem til os selv". Ego'et består af alle vore "gamle" mønstre og overlevelsesstrategier.
Men Ego'et er samtidig det, der beskytter os fra at mærke den smerte, der tidligere var ubærlig... Det har altid beskyttet os - i den bedste mening. Derfor skal det behandles med respekt, forståelse og kærlig omsorg. For mig er det den helt rigtige forståelse for at kunne slippe kampen og integrere de gamle sår.

--------------------

Jeg ved hvem du var engang
jeg beskytter dig fra smerten,
fra verden
Ingenting må røre dig
Jeg var engang din bedste ven
Nu er jeg din fjende

Men jeg er ikke modstand,
men beskyttelse
af det mest sårbare
du er
Forstå hvem jeg er
og du vil se...

;o)

2011-03-25T23:30:00.000+01:00

Sidder og sletter gamle kladder... læser indlæg rundt omkring... føler mig i virkeligheden nok dømt ude - af mig selv?!
Det er en gammel historie, et velkendt mønster... At det er svært at være del af... at det er svært at vende tilbage, når man har været (langt) væk...

--------- (her leder jeg efter et passende billede... i en rum tid...) ---------

Åbenbart har jeg en udpræget trang til at prokrastinere... Egentlig lyder det vældig fint, synes jeg, "Det er da ikke så tosset - at være sådan en der prokrastinerer..." Altså lige bortset fra overspringshandlingerne *S*
F.eks. bevægede indlægget her sig i en anden retning?! Jeg ku' jo påstå, at det skriver sig selv, men det er ikke tilfældet.... Det ER en overspringshandling! Det andet blev for svært og gik i stå...

--------- (og nu overvejes det om dette indlæg skal have lov at leve... ) -------------

Hmmmmm...........Spørgsmålet er - "hvorfor"??!

Utålmodighed...

2011-03-15T17:24:00.001+01:00

"Hvad er det mindste du kan gøre i dag for at nå et skridt nærmere dine mål?", spørger Maria i dag.

Det fik tankerne til at rotere - hvad har jeg gjort idag?

I dag er der sået frø til at gro en ny vane frem
Der er lagt konkrete planer
Der er nedfældet ideer
Facebook-update

Spørgsmålet fik også sat en lille evaluering i gang - hvilke skridt er taget, mere generelt - indenfor det sidste år?

Beslutning om deltidsarbejde ført ud i livet
Videreuddannelse
Oprettelse af egen praksis
1 hjemmeside
Ønsket om at arbejde mere med grupper, spiritualitet, selvudvikling er en realitet!
Plads til inspiration og nye ideer
1 ny hjemmeside, et nyt koncept, i samarbejde med kollega.

Sort på hvidt er det en realitet, at jeg har taget mange skridt i den retning, jeg ønsker!?
Det er simpelthen min egen utålmodighed, jeg er oppe imod - at jeg skal være hurtigere, mere effektiv, mere opsøgende. Sigende er det, at netop dette står i kontrast til det jeg ønsker at skabe og være i.

(Jeg konstaterer blot, at alt imens jeg skriver dette, står den indre kritiker på min skulder og råber: "Jeg, jeg, mig... det kan man ikke skrive. Ikke interessant for nogen...bla, bla,bla... MEGET forstyrrende!)
;o)

Pisken over nakken...

2011-03-12T16:44:00.002+01:00

"At tage sig sammen", "At have besøg af Skulle og Burde", "At have SelvDisciplin" - jeg kan blive SÅ træt ved tanken!

Jeg har trillet rundt uden disciplin i længere tid end godt er. Der er masser af go'e forklaringer - jeg har givet mig selv tid, jeg har givet til tid "Processen" (hvad det end er?) osv. osv. Men sagen er den, at alle ønsker har brug for Disciplinen for at blive ført ud i livet.

Disciplin - for mig klinger det helt klart af at skulle tage sig sammen - noget man skal mane sig op til.

But and... (Selv)Disciplinen er også udtryk for at tage sig selv alvorligt, en handling, der understøtter troen på, at ens ønsker er værdige og relevante til en plads i verden. Det er klart et valg, hvordan jeg tænker om disciplin - og hvilken effekt det så kan have på mit liv, kreativiteten og arbejdet. Det har indflydelse på, hvordan jeg opfatter mig selv - om jeg tager mig selv seriøst (nok) til at udleve det jeg ønsker, eller jeg nærer den indre kritiker med opfattelsen af fiasko. Vælg selv, siger jeg bare - hvad mon den kloge vælger ?!?! *SS*

Men hvis nu Disciplinen blev en Vane - hvad så?

An easy guide to forming a little habit:

Do one habit at a time.
Make it easy to do.
Do it consciously, very consciously at first.
Don’t allow any exceptions.
Post your progress publicly.
Keep doing it, every single day.
Enjoy the habit.

Forming a habit can be easy, if you enjoy it, take it slowly, and do it mindfully.

(Læs mere om vaner her og bevare fokus her.)

Fra nu af vil jeg kalde Disciplinen for

"Vane under udarbejdelse". ;o)

Kamp-dag - revisited...

2011-03-09T15:02:00.000+01:00

Disse to MEGA-SEJE kvinder skulle have været på igår - i dagens anledning - og til inspiration for alle os, der "kæmper" med kreativiteten og dets udtryk. Melissa Etheridge og Joss Stone synger Janis Joplin, så gåsehuden og nakkehårene rejser sig ;o)

Relationsmæthed...

2011-03-09T09:01:00.000+01:00

Måske er det det, jeg "fejler"? Eller måske er det bare symptomet på noget andet? Der er mange spørgsmål...

Ordene udebliver og jeg "gemmer" mig bag bøger - måske leder jeg efter de ord, jeg mangler? Skriver blog-kommentarer rundt omkring og sletter dem igen... den indre dommer er ikke tilfreds.

Denne bog er god at gemme sig bag - for den giver indsigter under "gemningen". Også nogle af de mere sårbare... Hun er livs-viis, den fantastiske Majbritte Ulrikkeholm, og der er i hvert fald hul igennem til mig! ;o)

Yogi-tea...

2011-03-06T11:59:00.001+01:00

Synkronicitet... i et te-brev ;o)

Gøren og Væren...

2011-03-02T17:40:00.003+01:00

Det har været en lang periode med Væren... i følelsernes vold, kan man sige *S* Gamle sår er oppe og vende; og så er der ikke megen plads eller energi til Gøren. Egentlig overraskende - for mig, en do'er - og måske godt, at der netop har været gjort plads til at dykke ned på bunden?

I dag blev jeg ramt af disse ord:

Hele tiden ønsker vi tilsyneladende noget, vi ikke kan nå. Denne tilstand af længsler og drømme, som aldrig bliver til virkelighed, skyldes at vi lader som om vi er på vej et sted hen, mens vi i virkeligheden er gået i stå. Hvordan kan man i sandhed ønske sig noget eller have et mål uden at have en plan for at nå dette mål?Hvis man ikke forpligter på at gøre, hvad der kræves for at nå målet, er det mest sandsynligt at det aldrig materialiserer sig. Psykologer kalder dette for magisk tænkning. Vi narrer os selv til at tro, at vi en dag når vores drømmes mål uden nogensinde at tage et praktisk skridt i retning af det. (Debbie Ford i Kast lys over skyggen)

Bøger, Væren, mental dykning... Det er tid til at overveje handling og Gøren...;o)

Hereafter...

2011-02-27T09:09:00.001+01:00

Clint Eastwood er en gudsbenådet instruktør. Han kan noget med at give karakterer liv og dybde, sammen med en vis naivitet.

Modig er han også... "Hereafter" er særlig; her er et ikon af en instruktør, som seriøst og underspillet forholder til spiritualitet, til liv efter døden? Små ting er flettet ind, meget stille - for eksempel at emnet ikke er knyttet til religion, at denne tilknytning er utroværdig, og magtmanipulerende...

Jeg oplever det som et statement, og det synes jeg er modigt, klogt og vigtigt, når det kommer fra en med hans tyngde. Filmen i sig selv er ikke noget særligt - men der er et større perspektiv - og det er vigtigt!
;o)

Formatering...

2011-02-17T22:18:00.000+01:00

Min indre harddisk skal formateres de næste dage. Det er åndedræts-weekend; med varmt vandssessioner, og dybe personlige processer.

Jeg er klar til indre formatering - ingen kan vide, hvad processerne bringer, men jeg bliver lige forundret hver gang over de oplevelser og erkendelser, et samspil mellem krop og åndedræt kan bibringe. Kroppen har de mest fantastiske ting at fortælle, ting som er glemt, gemt - eller begge dele... ;o)

Ufrivillige ønsker...

2011-02-15T20:46:00.000+01:00

Nogle gange skal man passe på med hvad man siger højt.

Jeg kom til at nævne noget om computervirus forleden - altså den i mit hoved. Og her til morgen stod min harddisk så af... altså den fysiske computerharddisk *S*

Heldigvis havde jeg taget backup af det vigtigste, for computeren har opført sig vældig langsommeligt de seneste uger. Så måske var det en computer-projektion - det var slet ikke mig, der havde virus, men computeren?! Hmmmm... det tænker jeg lidt over? ;o)

Ansvarlighed...?

2011-02-14T17:07:00.000+01:00

"Vi har alle sammen ar, men problemet er at vores ar ikke fremtræder som ar i andres øjne. De ser snarere ud som karakterbrister. (...) En karakterbrist viser ikke hvor vi er onde, men hvor vi er sårede. Men uanset hvem eller hvad der forårsagede såret, er det nu vores, og vi er ansvarlige for det. Den eneste person der kan bringe det op til overfladen og frigive det, er os selv." (Marianne Williamsom i Skyggeeffekten)

Jeg er klogere - på et dybere niveau... Som løget, der langsomt skrælles. Der er forskel på at vide, og virkelig at forstå. ;o)

Er her stadig...

2011-02-12T11:29:00.000+01:00

men ikke så mentalt tilstede. Jeg prøver at pippe lidt, men mangler lyst til at sidde ved computeren... måske det er en computervirus?!?!
Der er større processer i gang, og jeg ved ikke helt, hvor jeg bliver taget hen - eller hvor jeg vælger at tage hen? Det er tungt - og jeg er lidt træt ;o)

2011-02-02T08:52:00.001+01:00

Egentlig har jeg slet ikke tid til at sidde her... i hvert fald ikke til blog-indlæg?!!?! Fordi tidstyvene og fornøjelses-huggerne bruger af min tid ?!? Pligt og Burde og Skulle er på besøg endnu en gang - det jeg gør er ikke for mig selv, men for andre og for pligt. Nu er det jo sådan med arbejde, at det indebærer et vist element af pligt - og sådan må det være, sådan er det bare. Jeg har nu et valg mellem at bruge enorme mængder energi på at ærgre mig og bekæmpe noget, jeg alligevel ikke kan ændre... eller at acceptere, at det er sådan dagen ser ud?

En interessant udveksling er i gang her . Som handler om den positive psykologi og om den positive indstilling kan blive så positiv, at der lægges låg på de vigtige følelser. Det fik mig til at tænke over den efteruddannelse, jeg er i gang med... Her arbejdes også med positive bekræftelser og en ide om at tanker/følelser er energi - og det er vores eget valg, hvordan vi tænker om dem. Når (de negative) tankerne/følelserne kører rundt med een, er grundoverbevisningen, at man skal "gå til den højeste tanke så hurtigt som muligt". Hvis følelsen var vrede, ville den højeste tanke i dette tilfælde være, "Alle mine følelser er velkomne" eller "Jeg kan rumme alle mine følelser". I forhold til det nævnte indlæg og kommentarerne oplever jeg pludselig at netop dette giver mening for mig på en anden måde - for det er både accept og positiv tænkning... og tilgivelse - på en og samme tid. Ja, det er faktisk et åndeligt Kinder-æg?!

Dagens affirmation: "Jeg kan rumme alle mine frustrationer" ;o)

Endelig fredag....

2011-01-28T09:05:00.000+01:00

Nogle gange synes jeg, at jeg kommer laaaangt væk fra dette univers... Nogle dage, nogle uger er det bare svært at følge med i det hele... og jeg savner det i de perioder! Men jeg er også opmærksom på den dårlige samvittighed, det genererer ikke at være opmærksom på alle, ikke at følge aktivt med i "alles liv".
Det er et gammelt mønster - der fortæller noget om mig, om forventninger til mig selv; og mine forestillinger om, hvad andre forventer - af mig. Det går nu op for mig - igen! *S*

Et andet mønster, som nu effektivt er brudt, er ideen om, at man skal gøre sine forehavender færdige.
I øjeblikket læser jeg i fire-fem bøger. Og hvem har mon sagt, at når man starter en bog ,skal man læse den færdig, eller at man skal se en film færdig, eller at man skal tage telefonen, når den ringer? Ingen, faktisk...

Så nu er disse bøger i lyst-bunken... ;o)

8 ting om mig...

2011-01-26T19:08:00.001+01:00

Rødbederne er i ovnen... Så endelig lidt tid til at reflektere over de 8 ting, jeg skal skrive om mig selv. Faktisk synes jeg, at det er lidt svært, men here goes ( i vilkårlig rækkefølge):

1. For tre år siden fik jeg bortopereret en nyre, nærmest akut. En af de første tanker, der dukkede op, var at jeg følte mig lettet - for så behøvede jeg ikke gå på arbejde!!?! Det var en mega-eyeopener. Og det er min overbevisning, at mit system trak i nødbremsen, pga. langvarig pligtopfyldenhed.

2. Jeg mødte min biologiske far da jeg var 17 år gammel - jeg havde ikke haft kontakt med ham siden jeg var 3 år. Det var et magisk øjeblik! Magien svandt dog med årene... the missing link var nok en fælles historie? Fra ham har jeg arvet mildhed og masser af krøller ;o)

3. Jeg er født med en stærkt misdannet fod og bruger ortopædisk fodtøj. Jeg har været indlagt flere gange som barn, også som helt spæd.

4. Jeg har spillet volleyball i næsten 10 år - på trods af min fod. En læge sagde engang, at det egentlig var utroligt, at det havde været muligt... Jeg elsker volley og jeg savner ofte at spille.

5. Mine to piger er fantastiske mennesker! Og jeg tillader nu mig selv at tænke, at jeg også har haft en finger med i spillet her. Det er generationer af stærke kvinder (på godt og ondt) - på et tidspunkt var vi fem generationer kvinder samlet, så ældstepigen har oplevet sin tip-oldemor *S*

6. Jeg er uddannet psykolog, men synes ofte at den akademiske "skoling" spænder lidt ben for at opleve verden på en anden måde... Det er ikke "comme il faut" med al den spiritualitet, uden videnskabelig belæg, så nogle af os dyrker det "i smug". *S*

7. Jeg elsker "Lotte fra Spektakelmagergade" - hun minder virkelig meget om yngstepigen. Til gengæld skræmte Pippi mig som barn - hun var for vild, jeg forstod hende aldrig helt?

8. Tangsalat - jeg er VILD med tangsalat!

Og så gik det op for mig i processen - at jeg skal jo give denne award-sag videre?! Det er alligevel vanskeligt... lidt lissom rundbold?! *S* Der er så mange skønne kvinder at dele med...

Sidse
Lene
Janne
Madame
Camilla
Lotte
Anne
Pi-Andrea

Den er til jer - no strings... ;o)

WAUW!?

2011-01-24T09:14:00.000+01:00

Jeg er blevet begavet med denne her... af Miri. Med begrundelsen, at den er givet videre til bloggere, hun gerne vil lære nærmere at kende. Og et stort TAK! er på sin plads her - for det er en vidunderlig gave, at nogle gerne vil lære én at kende. Vi deler stort og småt herinde - personligt, kreativt og meget andet. Vi bliver nysgerrige på hinanden - vi åbner op, viser noget af os selv. Jeg tror på, at det er godt for os selv, vores omgivelser og verden i det hele taget. "Du skal selv være den forandring, du ønsker at se i verden" (Gandhi)
Det er nu meningen, at jeg skal dele 8 ting om mig ... Det driver mig lige i tænkebox... ;o)

Målløs...?!

2011-01-21T14:32:00.000+01:00

Idag er det ikke blevet til så meget - bare udførelsen af det mest nødvendige. *S*

Men jeg har samlet op på et par programmer, "Sjæl og videnskab", på DRs hjemmeside. Det er virkelig tankevækkende stof! I programmet om tankernes kraft vises video med en Parkinson-patient, som har deltaget i en behandling af sin sygdom - i en placebogruppe. Jeg har sjældent set noget lignende. Hendes tilstand blev bedre og bedre, og først da hun fik at vide, at hun var en del af placebo-gruppe, vendte Parkinson-symptomerne tilbage som tidligere!!!?!?!
Derudover vises resultater af meta-analyser af behandling med "lykke-piller" - omkring 80% (!?!?!?) af virkningen af disse piller er placebo, altså at folk får det bedre, fordi de tror på, at de får det bedre.
Med er et lille indslag med Dr. Bruce Lipton, ham med bogen "Intelligente celler" - og slutcitatet i udsendelsen er:
"We can be masters of our mind... instead of slaves of our chemistry!" Ved tankens kraft... (Se programmerne her)

På en eller anden måde bliver mit nye arbejdsfelt kastet i helt nyt lys - for mig i hvert fald... Måske det giver endnu mere mening, end jeg troede...?! ;o)

Totalt udflippet....eller ?!

2011-01-19T19:17:00.003+01:00

Jeg er sært glad i dag... sådan lidt boblende, måske lidt forårsfornemmelses-agtig? Og det endda på trods af lidt for lidt søvn og murrende menstruationstømmermænd...

Gruppe-aftenen i går gik godt - vi fik mærket lidt af de processer, åndedrættet kan sætte i gang... At sætte processer i gang - det gør mig glad... At gøre noget der er sjovt - at "arbejde" kan være sjovt og berigende på den måde. Det er der altså noget ved - det giver energi i stedet for at dræne. Megan skriver lidt om det... Så jeg fornemmer overskud...

Lammeskindet her minder mig om at flytte hjemmefra - hænge tæpper og album-covers på væggen. Jeg kan ikke helt finde ud af om det er sejt... eller bare totalt udflippet?! Men der er noget ... et eller andet over det... der gør mig sært glad *SS*

Bestanden af Miris fugle vokser osse - på mit træ. De manglede i min stue - det ved jeg nu. Det gør mig ...sært glad ;o)

Lidt luksus til hverdagsbrug...

2011-01-16T14:03:00.000+01:00

I flere måneder har jeg kigget langt efter dette tibetanske lammeskind.... men har været lidt for "nærig" *S*

Nu var det sat ned i anledning af udsalg - og pryder nu min kontorstol!

Det fortryder jeg ikke! Det er en daglig luksus og glæde at få øje på det - og jeg sender en kærlig tanke til "Elsk Dit Hjem", som netop beskriver "at det allermest luksuriøse i vores liv er ofte det, der nærer sjælen". Og netop min arbejdsplads trænger til kærlig omsorg, for den skal give plads til inspiration til al de nye ideer, der skal fostres her... ;o)

Fokus, Fokus, Fokus...

2011-01-14T08:47:00.000+01:00

Dagen i dag kræver fokus - ikke så meget fordi jeg skal noget særligt... Men fordi jeg trænger til at finde hjem.

De to dage om ugen, hvor jeg arbejder, dræner energien og fremdriver til tider en håbløshed, som bringes langt ind i nattesøvn og sjæl... Så fokus på livet bliver et must - tilbage til hjem...

Jeg stopper op og ser på den lille fugl - den fløj ind ad døren med posten i går - som en påmindelse om, at vi kan vælge... vælge at give af et kærligt hjerte - uden forventninger... bare af lyst *S* I dette samfunds noget-for-noget ideologi står dette som en håbefuld kontrast og giver dyb mening - at give og modtage er det samme - det forøger denne verdens rigdom!

Jeg modtager denne gave fra Miri af et kærligt hjerte - og vælger at tro, husker at vide, at det vi sender ud, kommer tilbage - TAK! ;o)

Yndlingsretter...

2011-01-10T19:21:00.000+01:00

Fik lige lyst til at dele en af mine godt brugte basisopskrifter... Jeg har en lille spiralbog, hvor der efterhånden har aflejret sig adskillige opskrifter i årenes løb - opskrifter som jeg hiver frem med jævne mellemrum. Den allerførste opskrift deri er en corn chowder, en suppe med fyld af kartofler, porrer, majs og kylling - og et skvæt bacon ;o) I dag lavede vi quesadillas til - i al sin enkelhed bare en tortilla foldet på midten, lidt ost indeni og ristet på en varm, tør pande... mums!

Corn Chowder:

300g kartofler i små tern
1 porre - fint snittet
50g (eller en god håndfuld *S*) bacon i tern
300 g. kyllingefilet (i dag brugte jeg pillede rester fra den hele kylling fra forleden)
1½ dl. cremefine 7% (eller bare alm. piskefløde)
1 ds. søde majs, halvdelen pureres med stavblender til majs-mos.
6 dl. kyllingebouillon

Bacon brunes i gryde sammen med kartofler og porre. Bouillon hældes ved og det simrer, til kartofler er næsten møre, ca. 10 min. Kylling, majs og majsmos tilsættes og simrer med i ca. 5 min. Herefter tilsættes Cremefine/fløde og retten koger lige op inden servering.
Superlækkert, superhurtigt og supernemt! ;o)

Marme-li, marme-lu...

2011-01-06T19:13:00.001+01:00

Marmelade er bedst!

Pludselig her til aften udbrød Yngstepigen "Nåååårhhh, den havde jeg HELT glemt?!?", og kom gående med to billedbøger. Yndlingen over dem alle - Amalie-bøgerne - særligt Marmelade-Amalie. Jeg havde også glemt den - og blev lige så gensynsglad!

Den er fra 1964 - og tænk, at der var tænkt så kloge tanker om børn og mad... og tænk at Amalies forældre er så rummelige?! Og tænk at Amalie får erkendelsen af, at for meget af det go'e ikke er så godt - i længden!

Nostalgi er godt - meget nostalgi er meget godt! ;o)

Stemning og Nærvær...

2011-01-04T09:12:00.000+01:00

Dagens program... alle er taget på arbejde og i skole. Her er stille - for første gang i to uger...

Det nye køkken er ryddet - og udsigten til det store billede er fri for dims og kram på bordet... Det er en stor nydelse - at nyde det i ro. At tage det ind og glædes - over luft, plads, rum...

Inden dagens program læser jeg bøger med daglige tekster... Nepo, Breathnach... henter inspiration til aftenens gruppe...

"At komme til bevidsthed er ikke en opdagelse af noget nyt;

det er en lang og smertefuld tilbagevenden

til det, der altid har været"

- Helen Luke

(i Mark Nepos "Øjnene op for livet")

Derfor er temaet i aften Nærvær... Vi genkender ikke det sted i os, der altid har været, hvis ikke vi bringer os i ro, retter opmærksomheden derimod og mærker, hvad vi i grunden ønsker...

"Nærvær" af Ernest Holm Svendsen kan anbefales - der er mange små pointer. Identiteten eller ego'et, om man vil, er en evig fastholdelse af det vi tror, vi er - det vi er trygge ved at mene, at vi er... Men vores potentiale rækker langt ud over det - vores opbyggede identitet skaber begrænsninger, fordi der bruges uanede mængder energi på at opretholde den, selvbilledet i forhold til os selv og i forhold til omgivelserne.

Kunsten er nu at stole på intuitionen, og vælge muligheder ud... der er tusind vinkler... Jeg glæder mig! ;o)

Et års dag... ;o)

2011-01-02T08:40:00.000+01:00

I dag er det 1 år siden det første indlæg på denne blog... Det har været begivenhedsrigt, lærerigt og fuld af inspiration til resten af mit liv, med en dybde, som slet ikke lader sig beskrive...

Det er med tilbageblikkets forundring, at jeg konstaterer, at det at dele tanker har bragt mig i kontakt med mange fantastiske kvinder, som jeg nok ikke havde mødt, hvis ikke her...*S* Det rører mig dybt, at det er muligt i dette univers - en sådan medleven og genkendelse og støtte.
Dele af hvem jeg er, er blevet tydeligere for mig, mens jeg har skrevet her - det personlige univers, som kan være nemmere at del på skrift end i tale - sådan er det i hvert fald for mig, lige nu.

Det fokus, bloggen startede med, har flyttet sig i løbet af året... og er på forunderlig vis vendt tilbage igen indenfor den sidste måned?! Der er nu andre og flere inspirations-knager at hænge viden på - det er mere kompliceret og mere facetteret.

Alle de kvinder, som jeg har fulgtes med det seneste år, vil jeg gerne TAKKE STORT! I har været en uvurderlig kilde til inspiration og støtte... en gave på alle planer! Tak, skønne kvinder, fordi I er til!

Med et kærligt ønske om et nyt år, der bringer al hvad du måtte ønske og have brug for... ;o)

Et projekt - med bonus...

2011-01-01T18:11:00.001+01:00

tid og ro til et indlæg...

Julen og nytåret er vel overstået - tilbage er nu kun en ubehagelig mavepine - af for mange chips, kransekage og vin *S*

Mellem jul og nytår blev det til et "nyt" køkken - det er fremragende, og næsten helt voldsomt åbent?! Der er åbnet op for andre energi-baner - hvis man altså mener, at der er noget om Feng Shui? I hvert fald er nu plads både fysisk og psykologisk til at udfolde sig, man kan kommunikere og se hinanden uden at tale ind i en halv skabsvæg! Der er fri udsigt til mit store maleri med teksten "The Crack, The Light, The Breath". Alt hvad jeg har brug for at huske, når dagen starter, og når den slutter! Det er malet af denne fantastisk kreative kvinde!

FØR

EFTER

Det er observeret, at jeg nu sidder i min gyngestol... den bliver ellers meget sjældent brugt, til min store ærgrelse?! Men jeg har ikke tidligere brudt mig om at sidde i den, der hvor den står.
Teorien er, at energien fra hoveddøren nu kan bevæge sig ind i køkkenet, og det skaber ro på den ellers voldsomme energi-åre, der går igennem hele den ene side af stuen. Det er en bonus, der ikke er overvejet i forbindelse med køkkenprojektet - men særdeles velkommen! Jeg synes, at det er ganske interessant - om man tror på energi-baner eller ej - noget er forandret!? ;o)

Husk det nu...!

2010-12-26T11:44:00.001+01:00

Det er NU, jeg skal huske... huske at målet ikke er målet; målet flytter sig hele tiden. For når vi har nået målet, så dukker på forunderlig vis et mål nyt op?! Og det er vel sådan, at vi har brug for at være i bevægelse, at sætte mål... But and... vi bliver aldrig færdige, kun i bevægelse som et led i en proces...
Det dukkede op i Bertelsen på Caminoen, og i Shirley MacLaines bog Camino - det er værd at lytte til og prøve at forstå... vi er så endemåls-orienterede. Og vi bliver frustrerede, netop fordi vi aldrig kan blive "færdige", at opleve, at der blot kommer nyt til...om og om igen.

Og det er det, jeg skal huske... vi går i gang med køkkenet her i juleferien. Jeg glæder mig VILDT til at se det "færdige" resultat... og utålmodigheden skal nu tøjles. Ellers når jeg ikke igennem processen, før jeg går død. SÅ - små skridt og NYD processen og forventningens glæde! Det er de næste dages øvelse... ;o)

Kloge ord...

2010-12-19T13:19:00.000+01:00

Læser "Elsk dit Hjem" - igen... For at finde tilbage fra gnavenheden over de andres rod og Feng Shui-umuligheder. Jeg kan godt li' at hun ikke taler om umuligheder, men om mere "ubevidst" indretning *S* At det kan afspejle en indre tilstand, tænker jeg lidt over... og kan godt se paralleller. At "overse" detaljer i livet som ikke fungerer, og at gøre det samme i indretningen - dybest fordi jeg ikke aner, hvad der ellers skal til.

I afsnittet om "Børn" skriver hun bl.a., at "det hjem, der er dit hjem lige nu, er dit barns barndomshjem. Det skal jeg huske, når jeg er gnaven, og de måske får fornemmelsen af, at der ikke rigtig er plads til dem - det er en følelse, jeg nødig vil give videre... (kunsten er så at holde balancen mellem leg, oprydning og rod?!)
Her er et citat af Kahlil Gibran, i samme afsnit:

"Jeres børn er ikke jeres børn. De er sønner og døtre af livets længsel mod sig selv. Selvom de er hos jer, tilhører de jer ikke. Jeres kærlighed kan I give dem, men ikke jeres tanker. Thi de har deres egne tanker."

Det er ganske smukt... livets længsel mod sig selv... ;o)

Ømme lemmer...

2010-12-12T19:32:00.001+01:00

Sikke en søndag?! Igår faldt jeg over en Feng Shui bog af Sagar, en dansk kvinde fra TV2-Sporten (!?!?), som er medskaber til Neo Feng Shui. Denne gren er åbenbart en dansk opfindelse - en modifikation af den klassiske udgave.
Det udløste så et pludseligt aktivitetsniveau, som ikke er set længe her *S* Fældede en kæmpe buksbom udenfor hoveddøren, som skærmede både for indsyn og udsyn til husets indgang. Energien (chi) kan ikke finde ind i huset, hvis der er alt for meget "grums og spærninger"... Ideen er meget simpel - der hvor blikket falder, søger energien hen. Og det var ikke indgangspartiet, man fik øje på, men kæmpe-planten og de tilfældigt kastede cykler.
Jeg forsøgte at læse bogen færdig - men kæmpeplanten vedblev at spøge - så fældet blev den. (jeg kan godt li' et bruge et "ørnenæb" - det er meget effektivt *S*).

Der blev plads til cyklerne, skraldespanden blev flyttet længere væk fra døren, og en lille klapstol og et par lanterner står nu omkring døren.

Mit problem er at stoppe mens legen er god - det er en udfordring! Der er yderligere røget 3 Netto-poser med bøger til genbrug - bøger som jeg ikke har rørt eller skænket en tanke, siden de kom på reolen, da vi flyttede ind for 4 år siden. Det mest synlige rod i arbejdsværelset er væk - og en god ven rådede mig til at sætte døren på klem, når jeg arbejder - for min plads er liiiige i chi-linien fra hoveddøren. Og jeg har rigtig svært ved at koncentrere mig, når jeg sidder her... Næste step er at finde ud hvilken farve, der kan booste den ene og den anden funktion i rummet. Så der kommer flow... og kunder i butikken! ;o)

Energier...

2010-12-08T09:47:00.001+01:00

Ranvita La Cour (hende med Elsk dit Hjem) skriver, at Feng Shui bygger på tre taoistiske principper:

- alt er levende

- alt er forbundet

- alt forandrer sig

Feng Shui handler om at gå med energierne i universet, fremfor imod dem. Og rod skaber blokeringer, så energierne ikke kan strømme frit... Tankegangen er fuldstændig i tråd med åndedrætsterapien - interessant, tænker jeg bare... *S* Den intellektuelle, naturvidenskabeligt trænede del af mig tænker med skepsis, at oprydning altid er godt... Mens den anden del af mig mærker, at det giver dyb, dyb mening på et helt andet plan...

I hvert fald... Der er energi på tanken om en gennemgribende oprydning - på at skabe plads og plads til at skabe... på at give slip... Tankerne kredser om konkrete forandringer. Flere planer har taget form...
Der skal ses med kritiske oprydningsøjne i arbejdsværelset - det er her energierne skal hjælpes til at flyde... Ideerne, der fødes, kommer kun trægt ud i verden - der skal være kortere fra ide til handling.
Og mit gamle ønske - som faktisk har været et ønske siden vi flyttede ind for 4 år siden - køkkenet! Det er åbent, men har overskabe, der blokerer for udsynet til resten af rummet... Jeg vil arbejde på at rydde SÅ meget op i skabene, at de kan flyttes til væggen istedet. Og dermed få åbnet op til resten af rummet... Det ville være helt fantastisk, hvis det kunne realiseres...

Der skal ryddes op... i stille tempo...en hylde ad gangen... Og jeg skal huske og holde fast i - at det er ikke et projekt, der har en ende - for livet er i bevægelse - og jeg bliver ikke færdig til jul ;o)

Skænderi og Feng Shui...

2010-12-05T20:03:00.001+01:00

En gammel bekendt er dukket op... skænderiet om rodet. Ikke bare det rod, der kommer af at leve sammen 4 mennesker, men det rod, der har hobet sig op - i skabe, i skuffer, bag døre... Hvem har ansvaret for oprydning alle de "usynlige" steder? Eller mere præcist - hvem har ansvaret for at tage initiativ til oprydningen? Hvem er ligeglad - hvem generer det?
Efter skænderiet og efter nedkølingen til et igen konstruktivt refleksionsniveau... gik jeg på opdagelse i Feng Shui-gemmerne. Rod er simpelthen bare mega-dødvægt - rod stopper flow af livsenergi; ja, faktisk står der følgende: Et overfyldt hus giver lav energi, træthed, sløvhed og uoverskuelighed. Tingene går i stå og det bliver svært at tage initiativ til noget.
Måske er det i virkeligheden humlen - en del af årsagen til at jeg føler mig uinspireret, (lidt) sløv og initiativløs? Kombinationen af stress på jobbet (lønarbejdet *S*) og dræning af energi, når jeg kommer hjem... For vi skal jo lade op, når vi er hjemme?! Følelsen af at der ikke er plads nok og det manglende overskud til at gøre noget ved rodet.... pga. rod.
"Der er ikke plads nok til mig" er iøvrigt en negativ overbevisning, der adresseres i åndedrætsterapien...for tiden *S* - og på den måde kommer tingene på forunderlig vis til at give mening - sammen. Og hvad der er hønen eller ægget - tjaaahhhh!?
;o)

Meget spændt....

2010-11-29T20:35:00.003+01:00

Imorgen har jeg min første gruppesession... i det "nye" job... min egen legeplads.
Vi skal tale om åndedrætsterapi, hypnose og prøve det i praksis - det er meget spændende, hvordan det bliver modtaget. Mit ønske er at give mine "gæster" en god og dejlig oplevelse...og mit håb er, at de kan tage noget med hjem, som gerne må række udover aftenen imorgen....

Jeg elsker virkelig at arbejde med disse teknikker og metoder - der er mindre snak, mindre hjerne - mere krop, mere sansning, mere oplevelse... Fokus er på forbundethed, på kærlighed, på væren med sig selv - Jeg glæder mig!

Blues'en er væk - afløst af sommerfugle i maven - for en stund... ;o)

Tingel og Tangel...

2010-11-28T12:50:00.001+01:00

Årets adventskrans blev "kastet" sammen her til morgen...
Trods det julede vejr udebliver julestemningen... Stemningen er Blue, som Hjertets Visdom skriver - det er noget, jeg er nødt til at huske, så hjertets vise ord er printet ud.
Der er i virkeligheden intet, jeg behøver at gøre... Og det er dèt, der er (livs)kunsten... ;o)

Taknemmelighed...

2010-11-26T09:14:00.000+01:00

Åh, fandt lige dette indlæg hos Mary Jaksch:
Taknemmelighed...siger hun...er en muskel og skal motioneres *S*

What made you happy?
What energized you?
What barrier did you overcome?
What changed you?
What triggered your creativity?
What deepened your spirituality?
What kindness did you experience?
What did others do for you?
What inspired you?
What made you feel good?
What made you laugh?
What difficulty taught you an important lesson?

Vi kan alle blive fanget i negative tilstande - men det er på alle måder destruktivt og det mærkes tydeligt... At tænke på de ting, vi rent faktisk er taknemmelig for, kan hjælpe os ud af den destruktive tilstand.

Det er ikke nemt - jeg mærker tydeligt den indre modstand og den insisterende indre stemme, der råber... al det modsatte af det, der er godt...

Pull the plug...

2010-11-26T08:21:00.000+01:00

Jeg trækker stikket ud... igen.
Der er skrevet og slettet indlæg - det er alt for gnavent - og det er der ingen grund til at sprede i verden.
Og paradoksalt nok - idet det her bliver til, tænker jeg over, at det bedste måde at komme det til livs, er at forbinde sig... Forbinde sig med kærlige, støttende mennesker...
Måske skal stikket bare sættes i en anden kontakt...
Aha?!?! ;o)

Proces-tsunami...

2010-11-23T19:12:00.002+01:00

Et nyt ord - jeg kan godt li' nye ord... *S*

Proces-tsunami er ganske betegnende for den ene dønning efter den anden af personlige processer...

En af dem er særlig genstridig. Nedenunder den kække overflade, "man gør bare lige sådan..." - nedenunder ligger modstanden... Modstanden mod at være synlig i verden - synlig som sig selv - synlig uden det professionelle filter... Det er i al sin enkelhed og kompleksitet det, det handler om.
Gamle overbevisninger, gamle forsvarsmekanismer, gamle overlevelsesstrategier trækker i nødbremsen og gør udvikling unødvendig langstrakt og kompliceret.
Men hvad er egentlig det værste, der kan ske?
;o)

En lille note om ordet "Men...": Prøv at udskifte "men" med et "og"... Forskellen er temmelig stor - fra "jeg har det godt, men..." til "jeg har det godt, og...".

Det sner...

2010-11-19T08:15:00.001+01:00

her...?!?

I sneen, der daler stille,
findes den ro, jeg længes efter,
nogle dage...

Sne er besværlig,
når vi skal nå...
men ikke i dag.
;o)

Noget at tænke over...

2010-11-16T17:08:00.001+01:00

og noget at arbejde med...

"...når vi kæmper for at være ikke-fordømmende, lukker vi blot af for den del af os selv, som er fordømmende... At prøve at lade være med at være fordømmende er blot at fortrænge en del af dig selv."

(Indre Klarhed, Shakti Gawain)

Jeg har tænkt over dette i forbindelse med den konflikt, der satte store aftryk i mit personlige univers... hvis jeg nu kigger på den, fordømmelsen, og ser det, jeg fordømmer hos den anden, som en skygge af noget i mig - hvad er det så jeg kan lære om mig selv?
Mon denne indstilling alene udgør accept...?!
;o)

Vi letter låget...

2010-11-15T17:35:00.000+01:00

og kigger ud *S*

Der har været gang i meget dybe processer den sidste måneds tid. De har været så dybe, at blikket konstant har været vendt indad og det har været en uoverstigelig opgave at finde glæden, optimismen... Så dybe, at det ikke har været muligt at sætte ord på...

Jeg har mærket og forstået på min krop, hvorfor den form for åndedrætsterapi osse kaldes rebirthing. Det er den vildeste og mest syrede oplevelse at mærke kroppens "hukommelse" for meget tidlige,spæde erfaringer med verden - og være i stand til tankemæssigt at bearbejde og erkende det, der sker. Og jeg er ellers skeptiker, pragmatiker eller hvad det nu er... har simpelthen ikke kunnet forestille mig, hvordan...?

Aktiveret sideløbende med blev en konflikt med een i gruppen - det blev en meget stor indre konflikt, som jeg i går valgte at sætte ord på - foran gruppen. Det var en vanskelig og provokerende opgave - og Marianne Williamsons ord kørte på repeat i hovedet:
"Living a meaningful life is not a popularity contest. Not everyone is going to "get" you and that's okay".
Hvilket jo også gælder den anden vej - og det havde jeg glemt! *S*

Kroppen er øm og træt - den har klamret sig til gamle mønstre og overbevisninger... og har givet slip på noget. Så nu kigger jeg ud, og oplever lysten til at lade verden komme tættere på, med inspiration, med nu'er, med glæde, med kærlighed. Måske kan man blive ven med sin krop - den har mange historier at fortælle... ;O)

Stadig fanget...

2010-11-09T11:50:00.000+01:00

Hmmm... bloggen ligger stille; der kommer ikke rigtig noget. Der kommer heller ikke rigtig noget nogle andre steder, så det er ikke så mærkeligt... Der er tomrum i inspirationen, og jeg forsøger bare at acceptere...

Bloggen pauser - mind under re-construction ;o)

Fanget i proces...

2010-10-31T09:04:00.000+01:00

Jeg sidder fast... har overvejet indlæg i flere dage nu... Der er masser af inspiration, men ordene og tanker kommer lissom ikke rigtig?! Skriver og sletter, sletter og skriver igen...

Og jeg vil gerne skrive indlæg her - for det er en måde at vende tilbage til roen og fordybelsen og forbundetheden. Janne beskriver det meget smukt her...
Måske er det al arbejdet med hjemmeside, Facebook-side, regnskab, penge, der har ført ud på et sidespor? Pludselig er alting så konkret i verden, at jeg tvivler på om der kommer nogen, om jeg kan bidrage med noget til nogen eller det "bare" er min egen drøm og forestilling... Et drømmebillede?

Hjertets Renhed har skrevet om "Three P's of the feminine".
Presence (nu'et: der er intet andet end dette nu),
Proces (processen ER målet i sig selv) og
Paradox (som er at rumme livets modsætninger, Både-Og)

Måske er jeg fanget i et paradox - at leve en drøm ud kræver, at man bliver meget praktisk og laver "rugbrødsarbejdet" og at dette samtidig har en tendens til at afspore den anden del af den kreative proces?!?

I hvert fald sidder jeg fast - fast i ordene, i ideerne, i tvivlen...

En ny beboer...

2010-10-27T16:11:00.002+02:00

Rumle er flyttet ind - så nu har vi 3 katte og en kanin!? Måske åbner vi et dyreinternat... *S*

Rumle er en kattekilling - og der er liv og glade dage i huset. Ikke for de to gamle katte, som på det bestemteste holder fast i, at han er en meget ubuden gæst. Vi fandt ham på en skovtur i efterårsferien, hvor han sprang ud af krattet og miawede hjerteskærende, da vi stod ud af bilen. Han var tynd og fyldt med tæger - og fulgte os 1½ km ind gennem skoven og hele vejen tilbage, alt imens han klagede sin nød og smøg sig ind imellem benene på os.
Det var instant love... med overvejelser. Så vi kørte rundt til de nærmeste 4 gårde/huse for at høre om de manglede en killing - den første kiggede lidt på mig og sagde tørt:"Jaahh...det er jo ved den tid...".
Jeg må set lidt paf ud, for han forklarede tålmodigt at der jo blev sat sommerhuskatte af hvert år ved denne tid. Måske er Rumle en afsat sommerhuskat? Han er mega-kælen og kontaktsøgende - så jeg kan næsten ikke tro, at der ikke er nogen, der savner ham?!?!

At have dyr er et stort ansvar - og ansvaret rummer altså også at skille sig af med det på en ordentlig måde, hvis man af en eller anden grund ikke kan have det mere.

Men nu bor Rumle her...og vi skal ikke ha' flere dyr nu! ;o)

Eftertanke...

2010-10-15T09:15:00.000+02:00

Når vi krummer os sammen for at beskytte os mod alverdens smerte og kvaler...er paradokset, at vi, i sammenkrumningen, holder på al den smerte, vi beskytter os imod... Hvis vi har modet til ikke at gøre modstand, til ikke at kæmpe, kan vi trække vejret igennem alt, der passerer.

"Det er noget andet end at vende den anden kind til eller underkaste os dominerende kræfter i vores liv. Derimod er det at møde verden i al dens smertefulde mangfoldighed med spredte fødder og åbne arme, uden hverken at acceptere alting eller afvise alting, men være smidige og føje os efter det der er nærende, og lade resten passere videre igennem." - Mark Nepo.

;o)

Englen...

2010-10-13T20:26:00.001+02:00

Englen er ankommet i dag - hende på i billedet, jeg fandt hos Sidse til ferniseringen. Sidse fortalte, at hun var svær at få frem...englen, men til sidst lykkedes det. Symbolikken kunne ikke være mere passende, når hun nu skal våge i min nye terapi-lokale.

På vej hjem i bilen fra ferniseringen dukkede denne sang op - igen. Den er SÅ smuk og stemningsfuld og mørk og...

Där bor en ängel i mitt rum
hon har sitt bo ovanför mitt huvud
hon gör mej lugn
och hon viskar till mej
allt det jag säger dej

Det bor en annan i min kropp
hon har den vackraste av själar
hon är kärlek och hopp
och hon berättar för dej
hur mycket jag älskar dej

Det bor en ande vid min fot
som blåser värme över huden
det kittlar och du såg att jag log
men när hon andas på mej
är det för att jag ska komma
och värma dej

Här är jag med allt det andra
som gör en människa hel
och jag hoppas
jag hoppas att du orkar
och att ängeln i rummet
det är henne
du ser

;o)