Der er lang vej hjem i øjeblikket, synes jeg. Langt hjem til mig, til bloggen, til blogland. Der er langt hjem til mit hjem og til min yndlingsbog...
Det er egentlig ikke, fordi jeg knokler, altså virkelig knokler rundt med praktiske ting... men mere fordi mine tanker er andre steder. Mest i fremtiden, konfirmationen - og min beslutning om en job-tænkepause. Måske er der tale om beslutnings-tømmermænd? Ikke sådan at forstå, at jeg fortryder - nej, jeg glæder mig vildt... det er mere "hvad-nu-hvis" tanker...
- Hvad nu hvis jeg ikke finder nye veje,
- Hvad nu hvis det tager for lang tid,
- Hvad nu hvis jeg ikke tør alligevel,
- Hvad nu hvis det ikke er rigtigt,
Jeg er blevet meget begejstret for Mark Nepo's "
Øjnene op for livet", der som "
Naturlig Overflod", er daglige tekster til inspiration, rolige tanker og daglig nydelse. Forleden dag var en tekst, en historie om Wu Feng, der levede en livomvæltende øjeblik. Han havde i mange år levet hos et stammefolk, som hvert år ofrede et stammemedlem ved halshugning. Wu Feng bønfaldt hvert år høvdingen om at stoppe denne skik, men lige meget hjalp det. Efter mange år bad Wu Feng igen høvdingen om at stoppe myrderiet - da det ikke skete, tog Wu Feng stammemedlemmets plads og sagde til høvdingen, at hvis der skulle slås ihjel denne gang, skulle det være ham, Wu Feng. Høvdingen, som holdt meget af Wu Feng, kunne ikke slå ham ihjel - og fra den dag stoppede ofringerne!
Pointen er, at der kommer et tidspunkt, hvor man må
leve sine tanker og værdier
ud, ud i verden... Spørgsmålet er :
- "Er der en situation i dit liv, hvor en del af dig bliver ofret ligesom stammemedlemmet ?
- "Idag stiller du blot spørgsmålet. Stol på at din ånd vil vide, hvornår og hvordan det(din indre Wu Feng) skal omsættes i praksis."
Den dag fik det mig til at tænke på, at det er mig selv, der leverer det indre og ydre pres - jeg kan vælge at arbejde halv tid resten af mit liv - hvis jeg vil? Det vil gøre pengene små, ja - men
hvad nu hvis... det gør livet lykkeligt?
Vejen er nu lidt kortere ... ;o)