Så du røgen...

..af to uger der fløj forbi?!?!

En uge... i selskab med 35 graders varme, havvand og snorkelmasker - og delfiner ;o)

En vild delfin - helt tæt på

En uge... i arbejdets tegn og en hel weekend på kursus - for fuld skrue - så meget skrue - at ferien allerede ligger som en tåget minde. Nærmest uvirkeligt at vi har været afsted på den ferie, som har været i støbeskeen i 1½ år. Jeg vil ha' den tilbage! Igen idag kunne jeg være hende, der gik ud efter smøger og aldrig vendte tilbage.

Sommervarme kan tænde en gnist - den har manglet herhjemme i sommer. Nu har jeg mærket den igen, og længes... efter sommerlig sorgløshed...

Bladene falder

Med en snurren om sig selv

lægges de til ro

Tanketæmning...

Der er så mange tanker og ord - de falder nærmest over hinanden for at komme forrest i panden. Og det er gentagelser af tidligere gentagelser... uden fokus eller retning.

Derfor kommer nogle af dem på formel - for at øve fokus og tæmme det uregerlige.

Lys i natten

det klareste vågeblus

rettende sit spot

på den sovende verden

skaber klarhed i mørket

I nattens midte 

Myriader af tanker

mørkets klarheder

fomummes af opvågning

til den kommende morgen

Søndags-blues sniger
sig ind i den sidste rest
af weekendens ro
regn, rusk, isnende kulde
oktobers forvarsel om
mørket før lyset

"Den bedste vej ud er altid igennem."
- Robert Frost

Med og uden...

Det er nyt - disse weekendmorgener uden børn... (Altså det vil sige, størstepigen er hjemme, men ikke oppe på denne tid...*S*)

Jeg elsker morgener - særligt når de andre ikke er stået op endnu. But and - nu er der ikke andre, der står op disse morgener - i de ulige weekender... 
Fornemmelsen af den "stjålne tid" er forsvundet, for den er ikke "stjålen" længere - nu er den et vilkår i vores liv. Det kræver tid til tilvænning - for endnu er det sørgmodigheden over dette vilkår, der fylder mest. Med tiden bliver det anderledes - jeg ved det fra tidligere, for jeg har været her før.


Når overvældelsen er værst, melder tankerne sig om, hvorfor - hvad gør jeg mon  forkert? Men det er overvældelsen, der taler - de gamle mønstre, der råber højt. Jeg ved det nu - og kan dog stadig overvældes. 
Hun har det godt, der hvor hun er, yngstebarnet... men hun er savnet i tankerne - midt i den "stjålne tid".