lørdag den 29. oktober 2011

Så du røgen...

..af to uger der fløj forbi?!?!

En uge... i selskab med 35 graders varme, havvand og snorkelmasker - og delfiner ;o)
En vild delfin - helt tæt på
En uge... i arbejdets tegn og en hel weekend på kursus - for fuld skrue - så meget skrue - at ferien allerede ligger som en tåget minde. Nærmest uvirkeligt at vi har været afsted på den ferie, som har været i støbeskeen i 1½ år. Jeg vil ha' den tilbage! Igen idag kunne jeg være hende, der gik ud efter smøger og aldrig vendte tilbage.

Sommervarme kan tænde en gnist - den har manglet herhjemme i sommer. Nu har jeg mærket den igen, og længes... efter sommerlig sorgløshed...

Bladene falder
Med en snurren om sig selv
lægges de til ro

onsdag den 12. oktober 2011

Tanketæmning...

Der er så mange tanker og ord - de falder nærmest over hinanden for at komme forrest i panden. Og det er gentagelser af tidligere gentagelser... uden fokus eller retning.

Derfor kommer nogle af dem på formel - for at øve fokus og tæmme det uregerlige.

Lys i natten
det klareste vågeblus
rettende sit spot
på den sovende verden
skaber klarhed i mørket

I nattens midte 
Myriader af tanker
mørkets klarheder
fomummes af opvågning
til den kommende morgen

søndag den 9. oktober 2011

Søndags-blues sniger
sig ind i den sidste rest
af weekendens ro
regn, rusk, isnende kulde
oktobers forvarsel om
mørket før lyset

"Den bedste vej ud er altid igennem."
- Robert Frost

søndag den 2. oktober 2011

Med og uden...

Det er nyt - disse weekendmorgener uden børn... (Altså det vil sige, størstepigen er hjemme, men ikke oppe på denne tid...*S*)

Jeg elsker morgener - særligt når de andre ikke er stået op endnu. But and - nu er der ikke andre, der står op disse morgener - i de ulige weekender... 
Fornemmelsen af den "stjålne tid" er forsvundet, for den er ikke "stjålen" længere - nu er den et vilkår i vores liv. Det kræver tid til tilvænning - for endnu er det sørgmodigheden over dette vilkår, der fylder mest. Med tiden bliver det anderledes - jeg ved det fra tidligere, for jeg har været her før.


Når overvældelsen er værst, melder tankerne sig om, hvorfor - hvad gør jeg mon  forkert? Men det er overvældelsen, der taler - de gamle mønstre, der råber højt. Jeg ved det nu - og kan dog stadig overvældes. 
Hun har det godt, der hvor hun er, yngstebarnet... men hun er savnet i tankerne - midt i den "stjålne tid".