onsdag den 29. september 2010

tirsdag den 28. september 2010

Pause...

Jeg gav slip - slip på forpligtelserne, på "skal" og "burde" - gav efter for overspringshandlingerne. Jeg fuldførte eksperimentet...

Ved at give slip, lægge afstand blev skabt en mulighed, der blev fyldt ud med det helt rigtige... Jeg vidste det bare ikke, før jeg sad der?! Der er en sær forbindelse mellem afstand og nærvær...mellem forpligtelse og frihed. Ved at slippe og træde lidt tilbage kunne jeg pludselig igen finde glæden ved at skabe mit eget - fremfor at blive opslugt af forpligtelsen. Forpligtelsen er stemmen, der fortæller, at "du burde...", "du er nødt til...", "fremdrift, fremdrift...". Man bliver træt og udmattet og bange og præstationsangst af sådan en stemme - er der mon en skyggeside her, der fortæller, at jeg skal blive på tryghedens og konformitetens dejligt brede, men snorlige vej? Fordi der deri ligger et næsten umærkeligt, anerkendende nik til at gøre det rigtige - det som de andre ikke stiller spørgsmålstegn ved... Det kan snyde og føles som "hjem", men det er bare fordi det er så velkendt... ikke nødvendigvis det rigtige - for mig.

Jeg kom vist ud af en tangent... og det er godt!
;o)

Prioriteringskrise...

Jeg går sådan lidt rundt om mig selv - synes, at jeg har en hulens bunke...nej, faktisk en lækker bunke...opgaver at give mig i kast med. Men pludselig kan jeg ikke rigtig prioritere...?! Måske skulle jeg bare give slip og lade alle overspringshandlingerne komme...og springe på dem alle sammen? Det ville da være et eksperiment *S*

For eksempel er dette indlæg en overspringshandling. Der ligger en nydelig lille bunke med en seddel ovenpå liiiiige ved siden af mig...som jeg ignorerer; bilder mig selv ind at jeg ikke ved hvad den består af...

Nå...fremad...et...skridt....ad...gangen...
;o)

søndag den 26. september 2010

Geo-caching...

Vi har prøvet geo-caching for første gang i dag! Sædvanligvis er vi rigtige dårlige til at komme ud af røret i weekend for at få frisk luft. Men i dag besluttede vi at tage gps'en i lommen og printe nogle koordinater ud - og så gå på skattejagt. På Geocachingdanmark.dk kan man se hvordan.
I sin enkelhed går det ud på, at man leder efter poster med koordinater plottet ind i sin gps. Posterne kan ligge allevegne, så vi har været på jagt i en radius af et par kilometer, fra hvor vi bor. På Geocaching.com kan man se, hvor der er poster - og der er mange! Når man finder posten kan man skrive dato og navn - nogle steder ligger en lille kasse med bytte-ting - man tager en ting fra kassen og lægger en anden i stedet. Ungerne synes, det er spændende og hyggeligt - selvom Yngstepigen blev lidt muggen over, at hun ikke fandt nogle i første omgang. Nogle af dem kan være ganske svære at finde...


Det er altså superskægt - og for os giver det mening at gå tur, når vi har noget at gå efter *S* To ud af tre poster fandt vi idag - men i vores område ligger over 20 poster gemt! I min mobil er gps - og så har jeg samtidig kameraet ved hånden, så man kan knipse lidt undervejs.
Jeg har faktisk aldrig set så smuk en fluesvamp før - det siger lidt om hvor lidt jeg kommer ud - altså i naturen *S*

fredag den 24. september 2010

SLASK!!

Så kom jeg på rette hylde!! Det her er lige sådan jeg gerne vil arbejde - med ro, fordybelse, nærvær og æstetik!

Kursus i hypnoterapi er det kursus jeg er på, her i Skive. Hypnoterapi er selve terapiformen, hvor hypnosen anvendes som metode. Det er fuldstændig i forlængelse af åndedrætsterapien - det er direkte omsætteligt. Det kan bruges i behandling af grupper, familier, par, med børn... Det her skulle jeg have gjort for mange år siden - allerede mens jeg læste var jeg meget optaget af hypnose...

Jeg synes det er tankevækkende, at det jeg for mange år siden flirtede med, nu dukker op i arbejdsrelateret form. Tænk hvis vi havde haft mod og viden til at lytte til intuitionen, dengang, for 20 år siden... Universet er forunderligt?! What goes up must come down - what goes around, comes around ;o)

Min egen roadmovie...

Fire timer til Skive i bil i går aftes... 4 timer i en boble af intethed og nærvær... Kun blid musik, kaffe og forbigående tanker...

Smuk måne, gyldent diset af skyet. Motorcyklister i samlet trop på Harley'er i tusmørke. "Polle" alene i det ene hjørne af grillbaren i Christianshede, hvor der allerede er stolet op, mindede mig om billeder af Edward Hopper. Vejside-plakater med tekst, "Madpakker" og "Mystikken drager" (?!?). 10 kilometer uden afstribning i bælgravende mørke på den jyske landevej. Men ingen "diner" med burger og fedtede onion-rings...

Og her til morgen på vandrehjemmet... Ingen morgenmad, selvom det var bestilt, og hvad værre er ingen morgenkaffe... Jeg må ud i verden og finde kaffe ;o)

tirsdag den 21. september 2010

Tankevækkende....

Jeg læser Majbritte Ulrikkeholm - med stor nydelse! Kombinationen af smukt og kreativt sprog, spirituelt forståelse, samt beskrivelser af de "små" og oversetes oplevelse af verden er fantastisk. Der er så megen forståelse og erkendelse at hente... Jeg læste denne smukke passage igår :
"...at det, der er blevet dig tildelt ved guddommelig ret, kan ingen eller intet tage fra dig, men hvad du gør med det, er ene og alene dit ansvar. Den, der er bærer af en diamant, kan uden megen anstrengelse lade verden få del i sit lys, ved simpelthen at udføre det, han er bestemt til uden at kræve nogen anerkendelse herfor.
Men han kan også vælge at bruge den store opmærksomhed, der naturligt vil være forbundet med at skille sig ud fra mængden, til simpelthen at udfylde de tomme rum, som måtte findes i ham, og derfor må den, som har mistet noget, være særlig opmærksom i omgangen med sin diamant. Der hvor noget er revet ud af dit hjerte, skal du ikke forsøge at fylde ud med stråleglansen fra din diamant, der gør du bedst i at acceptere tomrummet, som aldrig vil kunne fyldes af andet end det tabte. Og hvis du en gang prøver at fylde det tomme rum ud med alverdens anerkendelse af dit talent, vil du til evig tid leve med den største angst. Angsten for at miste din diamant."
(Marias mirakel, Majbritte Ulrikkeholm)
Det er tankevækkende, at jeg tidligere ikke har kunne læse hende - det var på en eller anden måde for "ur-agtigt", disse ubevidste processer til skue - som Dalis billeder? Eller uforudsigelige Pippi, som skræmte mig som barn. Bare tankevækkende... at der nu er hul igennem til noget andet end det "rå" intellekt. Det gør livet meningsfuldt - for mig... ;o)

Rocking the boat...

Jeg har slået et bordtennisbord sammen med en tesi idag!? Jeg følte mig lidt lissom de chimpanser, vi nogle gange har set tv-udsendelser om - dem, der lærer at bruge redskaber til at spise termitter med og sådan noget... (?!!?)

Mine arme var ikke lange nok, så tesien måtte agere interimistisk krog i den ene side, mens jeg stod i den anden. Fungerede helt fint ;o))

Hjemmesiden er færdig! Foldemadrasser er indkøbt - 7 af slagsen, til grupperne, jeg gerne vil køre... Lokalet, der skal være mit, er dejligt og lyst! Bordet, jeg gerne vil ha' henter jeg i Odense på torsdag - på vej til kursus i hypnoterapi i Skive.
Så - præstationsangsten rider igen, side om side med glæden ved at skabe noget, som er mit eget.

I'm rocking the boat of everyday life!;o)

onsdag den 15. september 2010

Coming along...fine...

Klokken er 10.15 - jeg har lavet De 5 Tibetanere og en åndedrætsdeepening. Solen brager ned, her hvor jeg sidder...og hjemmesiden begynder nu at tage form... I dag skriver jeg også den første faktura.

Om et par timer skal jeg mødes med en fantastisk kvinde og veninde til gensidig fornøjelse, og i eftermiddag skal vi synge sammen med de andre fra det "gamle" kor - måske til tv?

Lige nu er jeg sindssygt lykkelig for min beslutning om at gå ned i tid - for det har bragt kreativitet, iderigdom og muligheder ind i mit liv - fremfor en daglig overlevelse... Jeg er taknemmelig!
;o)

tirsdag den 14. september 2010

Servicemeddelse...

Altså... Hvis du tidligere har ejet et firma - som du har lukket og slukket for flere år siden - så skal du ikke bruge den blanket på Virk.dk til oprettelse af nyt firma... selvom det gamle er lukket. Du skal naturligvis bruge den blanket, der bruges til registrere ændringer i dit firma... Som du jo ikke længere har, fordi det er lukket?

Vil nogen - please - forklare mig logikken?
;o)

Nu bliver det spændende....

for jeg har fået min CVR-registrering fra SKAT.
Jeg flår brevet op og glæder mig til nu at kunne sende den første faktura afsted! Men så er det, at mit blik falder på kontakt-oplysningerne... Hmmm... mit gamle fastnet-telefonnr - har ikke været aktivt i fire år - mærkeligt?! Læser videre... og det går langsomt op for mig at det er mit gamle firma, der nu er aktiveret?!!??! For #/¤"=?=)")"#(/!("#¤¤%"¤#&... og den slags!

Jeg har møjsommeligt udfyldt den foreskrevne formular online med al det nye, nyt navn, ny mail osv. - bliver det DA slet ikke læst? Hvad mere er, så kan firmaet ikke længere hedde det gamle, for det er der en andens firma, der hedder - i Slagelse eller noget...

Nå, jeg beslutter at ringe op til SKAT (ja, det var i trods og ikke et øjebliks optimisme) - 5 tast-selv menuer kommer jeg igennem - og får at vide med en lidende kvindestemmme: "Vi har i øjeblikket meget travlt"... Mens jeg venter, med liflig easy listening i ørene, fortæller samme kvindestemme, at hvis jeg har ændringer til stamdata ved firmaregistrering, skal jeg kontakte Erhvervs-og Selskabsstyrelsen - det hele kan ordnes online...!
MEN FOR F..... det erjo det jeg HAR gjort - og se nu hvad der skete?!?!

SKAT - et mysterie og en gådebog!

TAK...

Min kommentar til en kommentar bliver nu et indlæg...

For jeg sidder her og bakser med tekster til den der I ved nok...*S* Og helt ærligt - jeg bliver sgu' bare så rørt over al den hjælp og opbakning, der findes lige her...

Faktisk rammer det lige ned i essensen at det jeg forsøger at forfatte lige nu om åndedrætsterapiens (spirituelle) grundantagelse - at vi alle ønsker at være forbundet, at vi ER forbundet - at der er støtte og hjælp, hvis vi tør at se den og åbne op for den. Karins kommentar kom med perfekt timing - den slags kan altid få een til at tænke Hmmmm....? Tak ;o)

Jeg får lyst til at lave (kvinde-)grupper, hvor vi alle kan mødes og dele og forløse vores sorger, smerter, glæder og liv - i forbundethed! Og det vil jeg gøre... med tiden...

Taknemmelighed fortrænger for en stund ængsteligheden for at skulle præstere...
;o)

søndag den 12. september 2010

Yiajks...

Jeg er frusteret... Roder og rumsterer med hjemmesiden til min "fremtid"... Det ser ikke ud som jeg vil - kager rundt i "tags", "plug-ins", header mig her og der... Det bliver enten for tøset eller for "kedeligt".
Måske er det sådan jeg er -lidt...?! For tøset eller for skandinavisk minimalist... Hvordan mon man får det til at gå op i en højere enhed?

Og jeg er ikke engang startet på teksterne endnu... IIIIiiiiihhhh altså!

Nu går jeg ud og laver stegt flæsk med persillesovs.... ;o)

onsdag den 8. september 2010

Glæden...

Det mest fantastiske og enkle citat:

"At påvirke dagens kvalitet er den højeste kunstform."

(Henry David Thoreau)

Det er fundet her - hos Det Enkle Liv.

Dagens kvalitet er fundet i en genopdagelse - en genopdagelse af en sang
"Må din dag få glæde,
lysende tilstede
Under himlens brede
bånd af kærlighed

Og må Herrens lys skinne
og må jordens milde vinde
varme hjertet inderst inde
i al evighed"

Det er varme, lune sommervinde, kærlighed - og den rører et sted, jeg havde glemt lidt... som ofte sættes i baggrunden, fordi den kræver tid og stilhed og er lidt besværlig at håndtere i en hverdag - sårbarheden... Men den er kilden til al det fine, til kreativiteten, til udfoldelsen... Jeg tror, at når vi pakker den væk og tager masken på, glemmer vi os selv... Og det bliver vi kede af.

Sangen er skrevet af Arne Andreassen (Poetfabrikken.dk) og sunget af Janne Wind. Jeg ville sådan ønske at jeg ku' uploade den her til siden - men man kan høre en bid af den her .
;o)

fredag den 3. september 2010

Lidt for mig selv...

Registreringspapirer til virksomhed afsendt...
Domænenavn erhvervet...
Bankkonto åbnet...
Lidt har jeg lavet for mig selv i dag - ja, det er jo faktisk arbejde?! *SS*

(Og psst... sig det ikke til nogen, men jeg har også fået endnu et stak bøger med posten - hvor mon der er plads til dem???)
;o)

Aaaaaargggrhh...

Da vi flyttede hertil for 4 år siden, var det en fantastisk luksus med al den plads - fra 65 kvm til 108 kvm! Altså noget nær en fordobling... Og nu - en fordobling af ting og sager. Alle skabe og hjørner er proppet til bristepunktet - hvorFOR generer mere plads flere ting og mere rod?!?!

Og hvorFOR lader nogen ting falde ud af skabe UDEN at lægge dem på plads??! De ligger bare der på gulvet, indtil mor er trådt hen over det 5-6 gange og ikke kan holde det ud længere... Hvis jeg skulle sige det til rette vedkommende, når jeg så det, skulle jeg så hente vedkommende og be' vedkommende om at rydde op efter sig...??? JA! Men jeg ser også for mig...den tur hver dag mindst ti gange for hvert barn *suk*

Indrømmet - jeg har klart en tendens til at opfatte det som disrespekt for min tid og min rolle - og det tærer på den go'e energi... Det arbejder jeg med *S*

Men måske en kurv til hvert barn til at losse de ting ned i, som har sneget sig frem i dagens løb og ikke ligger på deres plads? Og så er vi tilbage til det med pladsen... *suk*

ZEN i hverdagen er en udfordring!
;o)

torsdag den 2. september 2010

Nogle dage...

vil jeg også gerne arbejde på et bibliotek... ;o)

Bag sløret ...

og de forblommede vendinger gemmer sig en del overvejelser mht. at være offentlig og privat på nettet. For hvordan skal jeg bruge bloggen her? Det er mit fristed, det er privat, det er reflektioner af inderste tilstande - og det vil jeg gerne beholde som sådan...

Der er en dobbelthed forbundet med at skulle "fremstille sig selv"på en måde, så folk har tillid og lyst til at "købe" noget af een, og samtidig være i en personlig udviklingsproces, hvor man forsøger at overkomme, hvad andre mon tænker om en og ikke lade det begrænse sig. Kunsten er at kunne integrere de to, så det er ærligt og personligt uden at være (for?) privat...

Nå, det roder jeg videre med...

Hvis sløret løftes bare lidt *S*, laver jeg en lille terapeutisk praksis, foreløbig en dag om ugen ved siden af mit deltidsjob. Åndedrætsterapien bliver en del af det, for jeg har besluttet at gøre uddannelsen færdig. I september har jeg tilmeldt mig et kursus i hypnoterapi - noget jeg har været meget optaget af tidligere, men som røg i glemmebogen, fordi det ikke var relevant i mit job.... Alligevel interessant, hvordan man kan målrette sig jobbet, fremfor sig selv?!!?

Jeg har lyst til at eksperimentere lidt med, hvordan disse to metoder kan supplere hinanden, måske gensidigt forstærke et terapeutisk udbytte... Og så har jeg et stort ønske om at lave små selvudviklingsgrupper... Det største ønske er nok at udvikle et koncept for gruppearbejde, som kan støtte overvægtige - ikke i vægttab, men i en personlig udviklingsproces, der kan bringe livslysten og selvaccepten tilbage. Det er noget jeg selv har haft tæt inde på livet igennem mange år... og den (begyndende?!) diskriminering, jeg ser, står i skærende kontrast til mulighederne for hjælp til den psykologiske dynamik, der kan ligge bag.... Jeg ser et behov.

Inspirationen kommer fra mine uddannelser, alle de bøger, der er "spist" de seneste år - især Mary O'Malley, Debbie Ford, Marianne Williamson, Mark Nepo, Julia Camerom o.l. Det ku' være spændende at integrere de forskellige ideer og tilgange, der i sin grundform er meget spirituelle...

I "Find din passion" præsenterer forfatteren en øvelse, hvor man skal overveje, hvad man kunne (ønske at) bidrage med, hvis man levede i et pengeløst samfund og skulle bidrage til fællesskabet... Interessant øvelse... Jeg ville gerne bidrage med det - faktisk ville jeg gerne arbejde gratis... hvis jeg dog bare ku' leve af det? I det hele taget er jeg ikke en rigtig business-kvinde, for jeg har svært ved at prissætte mine ydelser. Så der er et punkt til videreudvikling! *SS*

Tak for jeres kommentarer og medleven - det er SÅ skønt!
;O)

onsdag den 1. september 2010

Hænger i bremsen....

Det gør jeg lidt med denne blog...lige pt...

Mit hovede er fyldt med firma-navne, logo-tegninger, cvr-nummer og den slags praktiske ting. For jeg starter mit eget...igen. Jeg har prøvet det før - men det var meget mere af nød end af lyst - den gang. Denne gang har jeg lokale-mulighed sammen med en rigtig god veninde - det bliver hyggeligt. Jeg har masser af ideer - og tid til at vente på at de kommer til verden, når jeg er klar.
Det er en rigtig god fornemmelse, selvom jeg ind i mellem gribes af panik, præstationsangst, og dårlig samvittighed over "bare at dandere den" på mine "fridage". For hvad er det egentlig liige jeg har gang i?

Dagens afsnit i Mark Nepos "dagbog" gav mening - han beskriver forskellen mellem Columbus og Carl Jung i deres egenskab af opdagelsesrejsende:
"Mens Columbus krydsede oceanet i den hensigt at nedbryde tingene og tage alle de skatte, han kunne finde, krydsede Jung et indre ocean i den hensigt at føje det sammen, som han måtte finde, for at skabe skatte af det, han allerede havde."

Uden den mindste sammenligning iøvrigt *SS* er det mit ønske - at samle, integrere og omsætte det jeg allerede ved, med det jeg er ved at lære. Jeg savner spiritualiteten, rejsen med den anden, muligheden for at skabe nyt i mit job, og det er det, der skal integreres.

Og derfor hænger jeg i bremsen på bloggen...lidt...endnu?
;o)