fredag den 28. januar 2011

Endelig fredag....

Nogle gange synes jeg, at jeg kommer laaaangt væk fra dette univers... Nogle dage, nogle uger er det bare svært at følge med i det hele... og jeg savner det i de perioder! Men jeg er også opmærksom på den dårlige samvittighed, det genererer ikke at være opmærksom på alle, ikke at følge aktivt med i "alles liv".
Det er et gammelt mønster - der fortæller noget om mig, om forventninger til mig selv; og mine forestillinger om, hvad andre forventer - af mig. Det går nu op for mig - igen! *S*

Et andet mønster, som nu effektivt er brudt, er ideen om, at man skal gøre sine forehavender færdige.
I øjeblikket læser jeg i fire-fem bøger. Og hvem har mon sagt, at når man starter en bog ,skal man læse den færdig, eller at man skal se en film færdig, eller at man skal tage telefonen, når den ringer? Ingen, faktisk...
Så nu er disse bøger i lyst-bunken... ;o)

onsdag den 26. januar 2011

8 ting om mig...

Rødbederne er i ovnen... Så endelig lidt tid til at reflektere over de 8 ting, jeg skal skrive om mig selv. Faktisk synes jeg, at det er lidt svært, men here goes ( i vilkårlig rækkefølge):

1. For tre år siden fik jeg bortopereret en nyre, nærmest akut. En af de første tanker, der dukkede op, var at jeg følte mig lettet - for så behøvede jeg ikke gå på arbejde!!?! Det var en mega-eyeopener. Og det er min overbevisning, at mit system trak i nødbremsen, pga. langvarig pligtopfyldenhed. 

2. Jeg mødte min biologiske far da jeg var 17 år gammel - jeg havde ikke haft kontakt med ham siden jeg var 3 år. Det var et magisk øjeblik! Magien svandt dog med årene... the missing link var nok en fælles historie? Fra ham har jeg arvet mildhed og masser af krøller ;o)

3. Jeg er født med en stærkt misdannet fod og bruger ortopædisk fodtøj. Jeg har været indlagt flere gange som barn, også som helt spæd.

4. Jeg har spillet volleyball i næsten 10 år - på trods af min fod. En læge sagde engang, at det egentlig var utroligt, at det havde været muligt... Jeg elsker volley og jeg savner ofte at spille.

5. Mine to piger er fantastiske mennesker! Og jeg tillader nu mig selv at tænke, at jeg også har haft en finger med i spillet her. Det er generationer af stærke kvinder (på godt og ondt) - på et tidspunkt var vi fem generationer kvinder samlet, så ældstepigen har oplevet sin tip-oldemor *S*

6. Jeg er uddannet psykolog, men synes ofte at den akademiske "skoling" spænder lidt ben for at opleve verden på en anden måde... Det er ikke "comme il faut" med al den spiritualitet, uden videnskabelig belæg, så nogle af os dyrker det "i smug". *S*

7. Jeg elsker "Lotte fra Spektakelmagergade" - hun minder virkelig meget om yngstepigen. Til gengæld skræmte Pippi mig som barn - hun var for vild, jeg forstod hende aldrig helt?

8. Tangsalat - jeg er VILD med tangsalat!


Og så gik det op for mig i processen - at jeg skal jo give denne award-sag videre?!  Det er alligevel vanskeligt... lidt lissom rundbold?! *S* Der er så mange skønne kvinder at dele med...

Sidse
Lene
Janne
Madame
Camilla
Lotte
Anne
Pi-Andrea

Den er til jer - no strings... ;o)

mandag den 24. januar 2011

WAUW!?

Jeg er blevet begavet med denne her... af Miri. Med begrundelsen, at den er givet videre til bloggere, hun gerne vil lære nærmere at kende. Og et stort TAK! er på sin plads her - for det er en vidunderlig gave, at nogle gerne vil lære én at kende. Vi deler stort og småt herinde - personligt, kreativt og meget andet. Vi bliver nysgerrige på hinanden - vi åbner op, viser noget af os selv. Jeg tror på, at det er godt for os selv, vores omgivelser og verden i det hele taget. "Du skal selv være den forandring, du ønsker at se i verden" (Gandhi)
Det er nu meningen, at jeg skal dele 8 ting om mig ... Det driver mig lige i tænkebox... ;o)

fredag den 21. januar 2011

Målløs...?!

Idag er det ikke blevet til så meget - bare udførelsen af det mest nødvendige. *S*

Men jeg har samlet op på et par programmer, "Sjæl og videnskab", på DRs hjemmeside. Det er virkelig tankevækkende stof! I programmet om tankernes kraft vises video med en Parkinson-patient, som har deltaget i en behandling af sin sygdom - i en placebogruppe. Jeg har sjældent set noget lignende. Hendes tilstand blev bedre og bedre, og først da hun fik at vide, at hun var en del af placebo-gruppe, vendte Parkinson-symptomerne tilbage som tidligere!!!?!?!
Derudover vises resultater af meta-analyser af behandling med "lykke-piller" - omkring 80% (!?!?!?) af virkningen af disse piller er placebo, altså at folk får det bedre, fordi de tror på, at de får det bedre.
Med er et lille indslag med Dr. Bruce Lipton, ham med bogen "Intelligente celler" - og slutcitatet i udsendelsen er:
"We can be masters of our mind... instead of slaves of our chemistry!" Ved tankens kraft... (Se programmerne her)

På en eller anden måde bliver mit nye arbejdsfelt kastet i helt nyt lys - for mig i hvert fald... Måske det giver endnu mere mening, end jeg troede...?! ;o)

onsdag den 19. januar 2011

Totalt udflippet....eller ?!

Jeg er sært glad i dag... sådan lidt boblende, måske lidt forårsfornemmelses-agtig? Og det endda på trods af lidt for lidt søvn og murrende menstruationstømmermænd...

Gruppe-aftenen i går gik godt - vi fik mærket lidt af de processer, åndedrættet kan sætte i gang... At sætte processer i gang - det gør mig glad... At gøre noget der er sjovt - at "arbejde" kan være sjovt og berigende på den måde. Det er der altså noget ved - det giver energi i stedet for at dræne.  Megan skriver lidt om det... Så jeg fornemmer overskud...

Lammeskindet her minder mig om at flytte hjemmefra - hænge tæpper og album-covers på væggen. Jeg kan ikke helt finde ud af om det er sejt... eller bare totalt udflippet?! Men der er noget ... et eller andet over det... der gør mig sært glad *SS*

Bestanden af Miris fugle vokser osse  - på mit træ. De manglede i min stue - det ved jeg nu. Det gør mig ...sært glad ;o)

søndag den 16. januar 2011

Lidt luksus til hverdagsbrug...

I flere måneder har jeg kigget langt efter dette tibetanske lammeskind.... men har været lidt for "nærig" *S*
Nu var det sat ned i anledning af udsalg - og pryder nu min kontorstol!

Det fortryder jeg ikke! Det er en daglig luksus og glæde at få øje på det - og jeg sender en kærlig tanke til "Elsk Dit Hjem", som netop beskriver "at det allermest luksuriøse i vores liv er ofte det, der nærer sjælen".  Og netop min arbejdsplads trænger til kærlig omsorg, for den skal give plads til inspiration til al de nye ideer, der skal fostres her... ;o)

fredag den 14. januar 2011

Fokus, Fokus, Fokus...

Dagen i dag kræver fokus - ikke så meget fordi jeg skal noget særligt... Men fordi jeg trænger til at finde hjem.

De to dage om ugen, hvor jeg arbejder, dræner energien og fremdriver til tider en håbløshed, som bringes langt ind i nattesøvn og sjæl... Så fokus på livet bliver et must - tilbage til hjem...

Jeg stopper op og ser på den lille fugl - den fløj ind ad døren med posten i går - som en påmindelse om, at vi kan vælge... vælge at give af et kærligt hjerte - uden forventninger... bare af lyst *S* I dette samfunds noget-for-noget ideologi står dette som en håbefuld kontrast og giver dyb mening - at give og modtage er det samme - det forøger denne verdens rigdom!

Jeg modtager denne gave fra Miri af et kærligt hjerte - og vælger at tro, husker at vide, at det vi sender ud, kommer tilbage - TAK! ;o)

mandag den 10. januar 2011

Yndlingsretter...

Fik lige lyst til at dele en af mine godt brugte basisopskrifter... Jeg har en lille spiralbog, hvor der efterhånden har aflejret sig adskillige opskrifter i årenes løb - opskrifter som jeg hiver frem med jævne mellemrum. Den allerførste opskrift deri er en corn chowder, en suppe med fyld af kartofler, porrer, majs og kylling - og et skvæt bacon ;o) I dag lavede vi quesadillas til - i al sin enkelhed bare en tortilla foldet på midten, lidt ost indeni og ristet på en varm, tør pande... mums!

Corn Chowder:

300g kartofler i små tern
1 porre - fint snittet
50g (eller en god håndfuld *S*) bacon i tern
300 g. kyllingefilet (i dag brugte jeg pillede rester fra den hele kylling fra forleden)
1½ dl. cremefine 7% (eller bare alm. piskefløde)
1 ds. søde majs, halvdelen pureres med stavblender til majs-mos.
6 dl. kyllingebouillon

Bacon brunes i gryde sammen med kartofler og porre. Bouillon hældes ved og det simrer, til kartofler er næsten møre, ca. 10 min. Kylling, majs og majsmos tilsættes og simrer med i ca. 5 min. Herefter tilsættes Cremefine/fløde og retten koger lige op inden servering.
Superlækkert, superhurtigt og supernemt! ;o)

torsdag den 6. januar 2011

Marme-li, marme-lu...

Marmelade er bedst!

Pludselig her til aften udbrød Yngstepigen "Nåååårhhh, den havde jeg HELT glemt?!?", og kom gående med to billedbøger. Yndlingen over dem alle - Amalie-bøgerne - særligt Marmelade-Amalie. Jeg havde også glemt den - og blev lige så gensynsglad!

Den er fra 1964 - og tænk, at der var tænkt så kloge tanker om børn og mad... og tænk at Amalies forældre er så rummelige?! Og tænk at Amalie får erkendelsen af, at for meget af det go'e ikke er så godt - i længden!

Nostalgi er godt - meget nostalgi er meget godt! ;o)

tirsdag den 4. januar 2011

Stemning og Nærvær...

  Dagens program... alle er taget på arbejde og i skole. Her er stille - for første gang i to uger...
Det nye køkken er ryddet - og udsigten til det store billede er fri for dims og kram på bordet... Det er en stor nydelse - at nyde det i ro. At tage det ind og glædes - over luft, plads, rum...

Inden dagens program læser jeg bøger med daglige tekster... Nepo, Breathnach... henter inspiration til aftenens gruppe...
"At komme til bevidsthed er ikke en opdagelse af noget nyt; 
det er en lang og smertefuld tilbagevenden 
til det, der altid har været"
- Helen Luke 
(i Mark Nepos "Øjnene op for livet")

Derfor er temaet i aften Nærvær... Vi genkender ikke det sted i os, der altid har været, hvis ikke vi bringer os i ro, retter opmærksomheden derimod og mærker, hvad vi i grunden ønsker... 

"Nærvær" af Ernest Holm Svendsen kan anbefales - der er mange små pointer. Identiteten eller ego'et, om man vil, er en evig fastholdelse af det vi tror, vi er - det vi er trygge ved at mene, at vi er... Men vores potentiale rækker langt ud over det - vores opbyggede identitet skaber begrænsninger, fordi der bruges uanede mængder energi på at opretholde den, selvbilledet i forhold til os selv og i forhold til omgivelserne.

Kunsten er nu at stole på intuitionen, og vælge muligheder ud... der er tusind vinkler... Jeg glæder mig! ;o)

søndag den 2. januar 2011

Et års dag... ;o)

I dag er det 1 år siden det første indlæg på denne blog... Det har været begivenhedsrigt, lærerigt og fuld af inspiration til resten af mit liv, med en dybde, som slet ikke lader sig beskrive... 

Det er med tilbageblikkets forundring, at jeg konstaterer, at det at dele tanker har bragt mig i kontakt med mange fantastiske kvinder, som jeg nok ikke havde mødt, hvis ikke her...*S* Det rører mig dybt, at det er muligt i dette univers - en sådan medleven og genkendelse og støtte.
Dele af hvem jeg er, er blevet tydeligere for mig, mens jeg har skrevet her - det personlige univers, som kan være nemmere at del på skrift end i tale - sådan er det i hvert fald for mig, lige nu.

Det fokus, bloggen startede med, har flyttet sig i løbet af året... og er på forunderlig vis vendt tilbage igen indenfor den sidste måned?! Der er nu andre og flere inspirations-knager at hænge viden på - det er mere kompliceret og mere facetteret.

Alle de kvinder, som jeg har fulgtes med det seneste år, vil jeg gerne TAKKE STORT! I har været en uvurderlig kilde til inspiration og støtte... en gave på alle planer! Tak, skønne kvinder, fordi I er til!

Med et kærligt ønske om et nyt år, der bringer al hvad du måtte ønske og have brug for... ;o)

lørdag den 1. januar 2011

Et projekt - med bonus...

tid og ro til et indlæg...

Julen og nytåret er vel overstået - tilbage er nu kun en ubehagelig mavepine - af for mange chips, kransekage og vin *S*

Mellem jul og nytår blev det til et "nyt" køkken - det er fremragende, og næsten helt voldsomt åbent?! Der er åbnet op for andre energi-baner - hvis man altså mener, at der er noget om Feng Shui? I hvert fald er nu plads både fysisk og psykologisk til at udfolde sig, man kan kommunikere og se hinanden uden at tale ind i en halv skabsvæg! Der er fri udsigt til mit store maleri med teksten "The Crack, The Light, The Breath". Alt hvad jeg har brug for at huske, når dagen starter, og når den slutter! Det er malet af denne fantastisk kreative kvinde!
FØR

EFTER


Det er observeret, at jeg nu sidder i min gyngestol... den bliver ellers meget sjældent brugt, til min store ærgrelse?! Men jeg har ikke tidligere brudt mig om at sidde i den, der hvor den står.
Teorien er, at energien fra hoveddøren nu kan bevæge sig ind i køkkenet, og det skaber ro på den ellers voldsomme energi-åre, der går igennem hele den ene side af stuen. Det er en bonus, der ikke er overvejet i forbindelse med køkkenprojektet - men særdeles velkommen! Jeg synes, at det er ganske interessant - om man tror på energi-baner eller ej - noget er forandret!? ;o)