onsdag den 30. juni 2010

Man kan ikke stiklinge-formere roser - så meget ved jeg. På trods af at jeg ikke er en have-haj..? ;o)

Jeg har læst Losarinas mor i dag - hun tager de skønneste billeder; især elsker jeg billeder af hendes have. I dag er det hendes roser. Jeg elsker også roser - så jeg blev helt inspireret til at se om jeg kunne få min lille have til at se frodig ud på billeder....??Altså.... der er flere ting at glæde sig over, f.eks. den hvide "Kronprinsesse Mary" og "Jacques Cartier". Meeen - mit kamerablik (og mit kamera, iøvrigt) kan vist godt gå i træningslejr!!! Så er det dejligt, at der er smukke billeder at kigge på andre steder i blogland... ;o)

-------------------------------------------------------

Imorgen er første dag i resten af mit liv...
og sådan er det jo faktisk med hver dag? Men imorgen er 1. juli - og dagen hvor jeg starter et nyt jobliv! Jeg glæder mig meget - ikke mindst til den tænke-tid, der bliver frigjort. På nuværende tidspunkt skal jeg (løn)arbejde 2 dage om ugen, plus det løse... og jeg har en plan for de andre dage.
Om formiddagen skal jeg:
  • "studere" div. bøger - allerførst "Find din passion..." (og bunken vokser...)
  • lære at meditere - sådan for alvor (eller...?!)
  • lave De fem Tibetanere - igen, igen
  • gå tur
Om eftermiddagen skal jeg:
  • udøve kreativitet i form af "huslige", "Elsk dit Hjem"-agtige sysler, sy på maskine, måske male intuitivt o.l., skrive blog mm.
Mark Nepo er stadig morgen-læsning; og hvis jeg er heldig, når jeg at læse dagens tekst i ro med min kaffe. Imorges faldt en ti-øre for mig - jeg tror faktisk, at den er faldet før, men nogle gange skal man høre ting mange (mange, mange!) gange, inden de rigtigt bundfælder sig...
"Jeg kan nemt komme til at identificere mig for meget med mine følelser(...)og blive det, jeg føler: Jeg er vred...jeg er skilt...jeg er deprimeret (...)
Uanset hvordan vi har det i et givent øjeblik, er vi ikke alene vores følelser, vores roller, vores traumer, vores værdisæt, vores forpligtelser eller ambitioner. Det er så nemt at definere os selv ud fra det brydsomme øjeblik, vi bakser med. Det er et meget menneskeligt fænomen at blive opslugt af det, der går igennem os."

Til hver dags tekst hører en lille meditations/opmærksomhedsøvelse - dem vil jeg gerne lave på mine fridage. Hans tekster er meget smukke og poetiske, og giver meget mening for mig...

Jeg tror faktisk, at der bliver rigeligt at se til - på fridage...
;O)

mandag den 28. juni 2010

Forty-something ;o)

Man ved, at man er over fyrre, når man googler "stiklingeformering"?!?
;o)

Både blæse og have mel i munden...

Det kan man, når man er i besiddelse af en bærbar pc. Jeg har slæbt den ud ved havebordet - vil gerne blogge og nyde aftenvejret samtidig (...og ryge...*S*). Det er mit eget personlige Kinder-æg - hele tre skønne ting på een gang!

Youtube kører i baggrunden med en øvelse i at tage mine drømme alvorligt - jeg lytter, mens modstanden bokser rundt... *S* Jeg ved at det vil lykkes - en dag - men det kræver en indsats og en overvindelse.

Inspireret af Janne i dag vil jeg forsøge at træde et par skridt tilbage fra "muren", lade ting bundfælde sig, øve mig at lade ting passere... og i mantraet: "Det er ingenting, du behøver at gøre".

Apropos mur - den mur, jeg omtalte for nogle indlæg siden, altså den helt fysiske foran det lille bondehus... den er filset og har i løbet af weekenden fået en næsten tre meter høj port i midten. En meget, meget smuk port i massiv træ med udskæringer - jeg følger nu projektet fascineret, hvad mon det ender med?

;o)

søndag den 27. juni 2010

Sådan er kredsløbet...

"Mor, hvordan har du egentlig fået den fod?" (Jeg er født med udvidet klumpfod *S*)
"Sådan var den, da jeg blev født - jeg er født med den."
"Nåeh... Hvad var jeg født med?
"Du blev født med en infektion, fordi jeg fik en infektion, mens jeg fødte dig..."
"Nå, ja... sådan er kredsløbet...!"

Jeg elsker, når de siger den slags ting - og jeg må passe på ikke at smile med lyd, for det er jo alvorligt ment. Mit trick er at gentage det sagte - "Ja, sådan er kredsløbet"... Men jeg bærer det med mig og smiler stille - af det alvorlige, livskloge, der er hensigten bag...

Ellers er der lidt stille her på bloggen - nok mest fordi jeg er også er stille... Jeg er stille, fordi der nu er skrællet tilstrækkelig mange lag af mit personligheds-løg, at jeg kigger dybt i smerten og "intetheden".
Jeg tror simpelthen, at jeg har ramt selvudviklings-muren? Og lige nu ses ingen vej over, under, udenom eller nedenom - så her står jeg...

En af de andre ting, jeg tog med hjem fra sidste weekend var erkendelsen af, hvor vigtigt og altafgørende det er at tage sig selv alvorligt.
At have et ønske om at føre noget ud i livet kan begrænses af ikke at tage sig selv alvorligt nok. At man forbliver ved drømmene uden at øve sig, handle, gøre det, der nu skal til...
Og hvorfor nu det?
Tjaaahhh - det må jeg jo finde ud af ... men angsten, angsten for at lade andre se den virkelige sandhed, de "pinlige" drømme og stå ved dem. Den angst holder een ved det sikre, og kan obstruere udviklingen af det, der virkelig får hjertet til at synge...
Hvor dybt kan man mon se denne angst i øjnene? ;o)

mandag den 21. juni 2010

Mens teen hæver...

Størstepigen er mester i sjove (ufrivillige) udtryk - overskriften er hendes seneste... *S* Men egentlig er det ganske passende på dagen...

Det har været en af de dage, hvor man "ordner" med tilfredshed, uden de store tanker, men bare går fra det ene til det andet... og nyder "ordningen". Det har været en dejlig dag og der er blevet udrettet ganske meget (og brugt en del penge) på forberedelse af kommende projekter.

Alt imens at weekendens indtryk og udtryk bundfælder sig...
Puslespilsbrikker finder sin plads og ligger klar til den videre proces. Jeg er blevet en del klogere - uden egentlig at kunne sige præcis på hvad. Men det er gået op for mig - sådan på den virkelige, indvendige måde - hvor meget energi vi bruger på vores personlige dramaer. "Go beyond the Drama" var et af weekendens højdepunkter for mig, i betydningen (for mig) at bevæge sig ud over den umiddelbare følelse og ned i (u-?)rationalet bag den... Det er her, at der bevæges og flyttes bjerge - det er her den virkelige forløsning ligger.

Det har været en bevægende weekend - og en dejlig dag med "håndens arbejde" og mental ro ;o)

(Nå, ja og dejligt vejr - som må føles som en gave, i disse vejrtider...)

onsdag den 16. juni 2010

Fogg's off...

Der er her tale om Phileas Fogg *S* (Jeg elsker Crazy Christmas Cabaret -Fogg's off er selvfølgelig fra Jorden rundt på 80 dage!)

Nå, men det er mig, der er off ! Det er afslutning for det første år af åndedrætstræningen og vi skal afsted 5 dage, med personligt arbejde, sessioner i vand - og crazy underholdning til lørdagens fest. Jeg skal ikke lave mad til nogen i 4 dage - alt bliver serveret og det er lækker mad! He, he... det bliver så dejligt!

Jeg håber at vende tilbage, renskuret og med ny og mere energi!
;o)

mandag den 14. juni 2010

Stille, stille, nu går solen ned...

I aften er en aften, der ikke er mange af i vores familie... Yngstepigen sover ude på sin første hyttetur og far spiller i klubben.

Så jeg er alene hjemme med Størstepigen. Hun kan godt li' at være stille - ligesom jeg - så aftenen skal nydes i (relativ) stilhed. Relativ, fordi cd'en kører med "smørbar" jazz.

Det føles som VILD luksus!? Ingen putning, ingen Disney Channel... ingen antenner ude hos andre end mig selv? Det kan næsten gøre en rastløs?

Om lidt vil jeg kaste mig i sofaen med et Jeanne D'Arc Living - et hmmm... livsstilsmagasin. Jeg vil i processen undgå at se ud i haven gennem vores store vinduer, for det derude ligner i hvert fald ikke noget, nogen har set i et blad! Jeg mener for så vidt heller ikke, at det afspejler min livsstil... but then again?

Med andre ord... jeg vil bare drømme, vil jeg! ;o)

lørdag den 12. juni 2010

Lost in reality...

Jeg er sådan lidt væk i virkeligheden, halvbedøvet af hverdagen for tiden...? Alle de go'e ideer og intentioner hober sig op, men der bliver ikke rigtig rykket på dem... jeg er bare sådan lidt ugidelig? Måske er det også vejret - for come on... alle stearinlysene er tændt, duftlampe ligeså og tæpperne ligger fremme på sofaen. Jeg savner juni!

Hver dag kører jeg forbi det skønneste lille bindingsværksbondehus på vej til arbejde.
Forleden så jeg, at der var gang i en større udgravning, og der blev støbt i grundens fulde længde ud til vejen. Det var først forbi på vejen hjem, at det gik op for mig, at planen var en mur i gule tegl, 4 meter foran huset - formentlig for at skærme af ud mod vejen? DET tror jeg ikke helt, at jeg forstår!? Tænk at bo i det smukkeste, idylliske hus ud til marker - og så kigge lige ind i en mur?

Men det gav tankerne lidt føde... For den skærmer for "indsyn", men da osse for "udsyn". Er det mon en ekvivalent til vore personlige mure, bygget for skærme lidt for den virkelighed, der kan give skrammer? For muren er samtidig den, som forhindrer os i at "se ud" og opdage, at verden og opfattelsen af den kan ændres. Paradokset er, at det kræver huller i muren at kunne at kunne tage verden ind ... Hvordan kommer man ud af den spiral?

Måske er det her, viljen entrerer scenen? Viljen, drivet til at ville flytte sig, at bevæge sig, at nægte at være bundet af gamle forestillinger og mønstre...
Men hvorfor er nogen drevet af den og andre tilsyneladende ikke ? Jeg har en god veninde, som bliver lidt fjern i blikket, når jeg taler om åndedrætsterapi, spirituel udvikling og job-tænkepauser... Hun medgiver høfligt, at det lyder spændende, men jeg tror ikke, hun forstår det - og det er selvfølgelig ok... men det gør mig nysgerrig. Er den begravet hos hende, eller er den omsat i børnene, som har været hendes store ønske, siden vi var børn?

Er det i virkeligheden mig, der løber fra virkeligheden, ved at vedblive at ønske at bevæge mig "HELT IND i sindet"?
;o)

søndag den 6. juni 2010

Slow søndag...

På den absolut fede måde... Min storetå er på mystisk vis meget forstuvet, så jeg har siddet med benet oppe og is på det meste af dagen.
Læst krimi, Marianne Wiliamson og lyttet til hende her - Sinne Eeg. En søndag eftermiddag fuld af sol, varme, jazz-stemning og iskaffe. Hun er lækker som flødechokolade... eller altså hendes stemme er.
Så er jeg nærmest lykkelig... ;o)
(billedkvaliteten er ringe, ringe - men lyden er ok)

lørdag den 5. juni 2010

"Der er koldt på toppen"...

Jeg læste lige et indlæg hos Manifesting Honey om succes... Om opfattelse af succes som en tinde eller et plateau. Om hvor vejen fører hen, når man har peaket?

Forleden havde vi herhjemme en snak om anerkendelse, den helt konkrete ydre anerkendelse, og ikke mindst den man (ikke?) giver sig selv. Det slog mig, at en af de måder jeg har fungeret i mit liv på, har været at leve højt på den ydre anerkendelse. Den som fortalte mig, at jeg er vellidt, respekteret, og anerkendt. Men bagsiden af den medalje er præcis, at der følger et forventningspres og en præstationsangst med, som hele tiden kan være med til at sætte overliggeren op... bare for at man kan selv sig selv i lyset af anerkendelsen og få den igen og igen.
Men i virkeligheden er det lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen - hvilket betyder at man er presset (af sig selv) til at yde mere endnu... og det kan undergrave ens selvværd endnu mere, så man synes at man skal yde endnu mere osv. osv...

Jeg ved ikke om det er lidt sort...? Men for mig var det lidt af en aha-oplevelse at opdage, hvordan jeg har fungeret størstedelen af mit liv... Jeg er stadig glad for anerkendelser, men de er ikke længere definerende for (tror jeg *S*), hvordan jeg vælger at præstere eller tænke om min præstation...

For mig er den modne opfattelse af succes, at man laver noget, man godt kan li' og i en vis udstrækning brænder for - så tanken om at succes er et plateau, en rette hylde giver langt mere mening end en tinde. I virkeligheden kan man jo blive ved at peake hele livet igennem, bare på forskellige områder i livet... hvis man tør ?
;o)

fredag den 4. juni 2010

Det bobler...

Endnu engang sidder jeg en fredag og forundres over, at jobbet fortsat kan spise mig så grundigt, at der kun er energi til det mest basale i ugens løb....? Til gengæld er der ikke længere så langt "hjem", når bare jeg får lidt ro til at trække vejret og nyde roen, tankerne, bøgerne, vejret...
Tanken om at ræset snart er slut, gør mig uoverstigelig lykkelig på sådan en fantastisk sommerdag!

Og ideerne til hvad jeg ellers kan lave (resten af mit liv *S*) bobler stille og roligt...
Og det samme gør de små krea-ideer. Min bolig- Feng Shui-passion har lidt under job, konfirmation og personlig krise (eller nærmere udvikling.... men det er næsten same,same, but different! *S*), men den simrer lige så stille. Idag har jeg sat gardiner op med gaffer-tape - bare for at se hvordan det tager sig ud - og om de kan holde solen tilstrækkeligt ude en dag som idag. Tynde hvide gardiner, lette og luftige... De er i dyb kontrast til de orange (ja, sgu?!) persienner, der har hængt her siden vi flyttede ind - okay og det er 3½ år siden!

...

Nå, jeg har lige læst i Ranvitas bog, at Ikeas "lange, hvide lagner" vil ligne en slatten frisure... men jeg mener alligeve, at det er bedre end orange persienner any day!

Nyd dagen! ;o)