søndag den 26. december 2010

Husk det nu...!

Det er NU, jeg skal huske... huske at målet ikke er målet; målet flytter sig hele tiden. For når vi har nået målet, så dukker på forunderlig vis et mål nyt op?! Og det er vel sådan, at vi har brug for at være i bevægelse, at sætte mål... But and... vi bliver aldrig færdige, kun i bevægelse som et led i en proces...
Det dukkede op i Bertelsen på Caminoen, og i Shirley MacLaines bog Camino - det er værd at lytte til og prøve at forstå... vi er så endemåls-orienterede. Og vi bliver frustrerede, netop fordi vi aldrig kan blive "færdige", at opleve, at der blot kommer nyt til...om og om igen.

Og det er det, jeg skal huske... vi går i gang med køkkenet her i juleferien. Jeg glæder mig VILDT til at se det "færdige" resultat... og utålmodigheden skal nu tøjles. Ellers når jeg ikke igennem processen, før jeg går død. SÅ - små skridt og NYD processen og forventningens glæde! Det er de næste dages øvelse... ;o)

søndag den 19. december 2010

Kloge ord...

Læser "Elsk dit Hjem" - igen... For at finde tilbage fra gnavenheden over de andres rod og Feng Shui-umuligheder. Jeg kan godt li' at hun ikke taler om umuligheder, men om mere "ubevidst" indretning *S* At det kan afspejle en indre tilstand, tænker jeg lidt over... og kan godt se paralleller. At "overse" detaljer i livet som ikke fungerer, og at gøre det samme i indretningen - dybest fordi jeg ikke aner, hvad der ellers skal til. 


I afsnittet om "Børn" skriver hun bl.a., at "det hjem, der er dit hjem lige nu, er dit barns barndomshjem. Det skal jeg huske, når jeg er gnaven, og de måske får fornemmelsen af, at der ikke rigtig er plads til dem - det er en følelse, jeg nødig vil give videre... (kunsten er så at holde balancen mellem leg, oprydning og rod?!) 
Her er et citat af Kahlil Gibran, i samme afsnit:
"Jeres børn er ikke jeres børn. De er sønner og døtre af livets længsel mod sig selv. Selvom de er hos jer, tilhører de jer ikke. Jeres kærlighed kan I give dem, men ikke jeres tanker. Thi de har deres egne tanker."
Det er ganske smukt... livets længsel mod sig selv... ;o)

søndag den 12. december 2010

Ømme lemmer...

Sikke en søndag?! Igår faldt jeg over en Feng Shui bog af Sagar, en dansk kvinde fra TV2-Sporten (!?!?), som er medskaber til Neo Feng Shui. Denne gren er åbenbart en dansk opfindelse - en modifikation af den klassiske udgave.
Det udløste så et pludseligt aktivitetsniveau, som ikke er set længe her *S* Fældede en kæmpe buksbom udenfor hoveddøren, som skærmede både for indsyn og udsyn til husets indgang. Energien (chi) kan ikke finde ind i huset, hvis der er alt for meget "grums og spærninger"... Ideen er meget simpel - der hvor blikket falder, søger energien hen. Og det var ikke indgangspartiet, man fik øje på, men kæmpe-planten og de tilfældigt kastede cykler.
Jeg forsøgte at læse bogen færdig - men kæmpeplanten vedblev at spøge - så fældet blev den. (jeg kan godt li' et bruge et "ørnenæb" - det er meget effektivt *S*).
Der blev plads til cyklerne, skraldespanden blev flyttet længere væk fra døren,  og en lille klapstol og et par lanterner står nu omkring døren.

Mit problem er at stoppe mens legen er god - det er en udfordring! Der er yderligere røget 3 Netto-poser med bøger til genbrug - bøger som jeg ikke har rørt eller skænket en tanke, siden de kom på reolen, da vi flyttede ind for 4 år siden. Det mest synlige rod i arbejdsværelset er væk - og en god ven rådede mig til at sætte døren på klem, når jeg arbejder - for min plads er liiiige i chi-linien fra hoveddøren. Og jeg har rigtig svært ved at koncentrere mig, når jeg sidder her... Næste step er at finde ud hvilken farve, der kan booste den ene og den anden funktion i rummet. Så der kommer flow... og kunder i butikken! ;o)

onsdag den 8. december 2010

Energier...

Ranvita La Cour (hende med Elsk dit Hjem) skriver, at Feng Shui bygger på tre taoistiske principper:
- alt er levende 
- alt er forbundet
- alt forandrer sig
Feng Shui handler om at gå med energierne i universet, fremfor imod dem. Og rod skaber blokeringer, så energierne ikke kan strømme frit... Tankegangen er fuldstændig i tråd med åndedrætsterapien - interessant, tænker jeg bare... *S* Den intellektuelle, naturvidenskabeligt trænede del af mig tænker med skepsis, at oprydning altid er godt... Mens den anden del af mig mærker, at det giver dyb, dyb mening på et helt andet plan...

I hvert fald... Der er energi på tanken om en gennemgribende oprydning - på at skabe plads og plads til at skabe... på at give slip... Tankerne kredser om konkrete forandringer. Flere planer har taget form...
Der skal ses med kritiske oprydningsøjne i arbejdsværelset - det er her energierne skal hjælpes til at flyde... Ideerne, der fødes, kommer kun trægt ud i verden - der skal være kortere fra ide til handling.
Og mit gamle ønske - som faktisk har været et ønske siden vi flyttede ind for 4 år siden - køkkenet! Det er åbent, men har overskabe, der blokerer for udsynet til resten af rummet... Jeg vil arbejde på at rydde SÅ meget op i skabene, at de kan flyttes til væggen istedet. Og dermed få åbnet op til resten af rummet... Det ville være helt fantastisk, hvis det kunne realiseres...


Der skal ryddes op... i stille tempo...en hylde ad gangen... Og jeg skal huske og holde fast i - at det er ikke et projekt, der har en ende - for livet er i bevægelse - og jeg bliver ikke færdig til jul ;o)

søndag den 5. december 2010

Skænderi og Feng Shui...

En gammel bekendt er dukket op... skænderiet om rodet. Ikke bare det rod, der kommer af at leve sammen 4 mennesker, men det rod, der har hobet sig op - i skabe, i skuffer, bag døre... Hvem har ansvaret for oprydning alle de "usynlige" steder? Eller mere præcist - hvem har ansvaret for at tage initiativ til oprydningen? Hvem er ligeglad - hvem generer det?
Efter skænderiet og efter nedkølingen til et igen konstruktivt refleksionsniveau... gik jeg på opdagelse i Feng Shui-gemmerne. Rod er simpelthen bare mega-dødvægt - rod stopper flow af livsenergi; ja, faktisk står der følgende: Et overfyldt hus giver lav energi, træthed, sløvhed og uoverskuelighed. Tingene går i stå og det bliver svært at tage initiativ til noget. 
Måske er det i virkeligheden humlen - en del af årsagen til at jeg føler mig uinspireret, (lidt) sløv og initiativløs? Kombinationen af stress på jobbet (lønarbejdet *S*) og dræning af energi, når jeg kommer hjem... For vi skal jo lade op, når vi er hjemme?! Følelsen af at der ikke er plads nok og det manglende overskud til at gøre noget ved rodet.... pga. rod.
"Der er ikke plads nok til mig" er iøvrigt en negativ overbevisning, der adresseres i åndedrætsterapien...for tiden *S* - og på den måde kommer tingene på forunderlig vis til at give mening - sammen. Og hvad der er hønen eller ægget - tjaaahhhh!?
;o)

mandag den 29. november 2010

Meget spændt....

Imorgen har jeg min første gruppesession... i det "nye" job... min egen legeplads.
Vi skal tale om åndedrætsterapi, hypnose og prøve det i praksis - det er meget spændende, hvordan det bliver modtaget. Mit ønske er at give mine "gæster" en god og dejlig oplevelse...og mit håb er, at de kan tage noget med hjem, som gerne må række udover aftenen imorgen....

Jeg elsker virkelig at arbejde med disse teknikker og metoder - der er mindre snak, mindre hjerne - mere krop, mere sansning, mere oplevelse... Fokus er på forbundethed, på kærlighed, på væren med sig selv - Jeg glæder mig!

Blues'en er væk - afløst af sommerfugle i maven - for en stund... ;o)

søndag den 28. november 2010

Tingel og Tangel...

Årets adventskrans blev "kastet" sammen her til morgen...
Trods det julede vejr udebliver julestemningen... Stemningen er Blue, som Hjertets Visdom skriver - det er noget, jeg er nødt til at huske, så hjertets vise ord er printet ud.
Der er i virkeligheden intet, jeg behøver at gøre... Og det er dèt, der er (livs)kunsten... ;o)

fredag den 26. november 2010

Taknemmelighed...

Åh, fandt lige dette indlæg hos Mary Jaksch: 
Taknemmelighed...siger hun...er en muskel og skal motioneres *S*
  1. What made you happy?
  2. What energized you?
  3. What barrier did you overcome?
  4. What changed you?
  5. What triggered your creativity?
  6. What deepened your spirituality?
  7. What kindness did you experience?
  8. What did others do for you?
  9. What inspired you?
  10. What made you feel good?
  11. What made you laugh?
  12. What difficulty taught you an important lesson?
Vi kan alle blive fanget i negative tilstande - men det er på alle måder destruktivt og det mærkes tydeligt... At tænke på de ting, vi rent faktisk er taknemmelig for, kan hjælpe os ud af den destruktive tilstand.

Det er ikke nemt - jeg mærker tydeligt den indre modstand og den insisterende indre stemme, der råber... al det modsatte af det, der er godt...

Pull the plug...

Jeg trækker stikket ud... igen.
Der er skrevet og slettet indlæg - det er alt for gnavent - og det er der ingen grund til at sprede i verden.
Og paradoksalt nok - idet det her bliver til, tænker jeg over, at det bedste måde at komme det til livs, er at forbinde sig... Forbinde sig med kærlige, støttende mennesker...
Måske skal stikket bare sættes i en anden kontakt...
Aha?!?! ;o)

tirsdag den 23. november 2010

Proces-tsunami...

Et nyt ord - jeg kan godt li' nye ord... *S*

Proces-tsunami er ganske betegnende for den ene dønning efter den anden af personlige processer...

En af dem er særlig genstridig. Nedenunder den kække overflade, "man gør bare lige sådan..." - nedenunder ligger modstanden... Modstanden mod at være synlig i verden - synlig som sig selv - synlig uden det professionelle filter... Det er i al sin enkelhed og kompleksitet det, det handler om.
Gamle overbevisninger, gamle forsvarsmekanismer, gamle overlevelsesstrategier trækker i nødbremsen og gør udvikling unødvendig langstrakt og kompliceret.
Men hvad er egentlig det værste, der kan ske?
;o)

En lille note om ordet "Men...": Prøv at udskifte "men" med et "og"... Forskellen er temmelig stor - fra "jeg har det godt, men..." til "jeg har det godt, og...".

fredag den 19. november 2010

Det sner...

her...?!?

I sneen, der daler stille,
findes den ro, jeg længes efter,
nogle dage...

Sne er besværlig,
når vi skal nå...
men ikke i dag.
;o)

tirsdag den 16. november 2010

Noget at tænke over...

og noget at arbejde med...

"...når vi kæmper for at være ikke-fordømmende, lukker vi blot af for den del af os selv, som er fordømmende... At prøve at lade være med at være fordømmende er blot at fortrænge en del af dig selv."
(Indre Klarhed, Shakti Gawain)

Jeg har tænkt over dette i forbindelse med den konflikt, der satte store aftryk i mit personlige univers... hvis jeg nu kigger på den, fordømmelsen, og ser det, jeg fordømmer hos den anden, som en skygge af noget i mig - hvad er det så jeg kan lære om mig selv?
Mon denne indstilling alene udgør accept...?!
;o)

mandag den 15. november 2010

Vi letter låget...

og kigger ud *S*

Der har været gang i meget dybe processer den sidste måneds tid. De har været så dybe, at blikket konstant har været vendt indad og det har været en uoverstigelig opgave at finde glæden, optimismen... Så dybe, at det ikke har været muligt at sætte ord på...

Jeg har mærket og forstået på min krop, hvorfor den form for åndedrætsterapi osse kaldes rebirthing. Det er den vildeste og mest syrede oplevelse at mærke kroppens "hukommelse" for meget tidlige,spæde erfaringer med verden - og være i stand til tankemæssigt at bearbejde og erkende det, der sker. Og jeg er ellers skeptiker, pragmatiker eller hvad det nu er... har simpelthen ikke kunnet forestille mig, hvordan...?

Aktiveret sideløbende med blev en konflikt med een i gruppen - det blev en meget stor indre konflikt, som jeg i går valgte at sætte ord på - foran gruppen. Det var en vanskelig og provokerende opgave - og Marianne Williamsons ord kørte på repeat i hovedet:  
"Living a meaningful life is not a popularity contest. Not everyone is going to "get" you and that's okay".
Hvilket jo også gælder den anden vej - og det havde jeg glemt! *S*

Kroppen er øm og træt - den har klamret sig til gamle mønstre og overbevisninger... og har givet slip på noget. Så nu kigger jeg ud, og oplever lysten til at lade verden komme tættere på, med inspiration, med nu'er, med glæde, med kærlighed. Måske kan man blive ven med sin krop - den har mange historier at fortælle... ;O)

tirsdag den 9. november 2010

Stadig fanget...

Hmmm... bloggen ligger stille; der kommer ikke rigtig noget. Der kommer heller ikke rigtig noget nogle andre steder, så det er ikke så mærkeligt... Der er tomrum i inspirationen, og jeg forsøger bare at acceptere...

Bloggen pauser - mind under re-construction ;o)

søndag den 31. oktober 2010

Fanget i proces...

Jeg sidder fast... har overvejet indlæg i flere dage nu... Der er masser af inspiration, men ordene og tanker kommer lissom ikke rigtig?! Skriver og sletter, sletter og skriver igen...

Og jeg vil gerne skrive indlæg her - for det er en måde at vende tilbage til roen og fordybelsen og forbundetheden. Janne beskriver det meget smukt her...
Måske er det al arbejdet med hjemmeside, Facebook-side, regnskab, penge, der har ført ud på et sidespor? Pludselig er alting så konkret i verden, at jeg tvivler på om der kommer nogen, om jeg kan bidrage med noget til nogen eller det "bare" er min egen drøm og forestilling... Et drømmebillede?

Hjertets Renhed har skrevet om "Three P's of the feminine".
Presence (nu'et: der er intet andet end dette nu),
Proces (processen ER målet i sig selv) og
Paradox (som er at rumme livets modsætninger, Både-Og)

Måske er jeg fanget i et paradox - at leve en drøm ud kræver, at man bliver meget praktisk og laver "rugbrødsarbejdet" og at dette samtidig har en tendens til at afspore den anden del af den kreative proces?!?

I hvert fald sidder jeg fast - fast i ordene, i ideerne, i tvivlen...

onsdag den 27. oktober 2010

En ny beboer...

Rumle er flyttet ind - så nu har vi 3 katte og en kanin!? Måske åbner vi et dyreinternat... *S*

Rumle er en kattekilling - og der er liv og glade dage i huset. Ikke for de to gamle katte, som på det bestemteste holder fast i, at han er en meget ubuden gæst. Vi fandt ham på en skovtur i efterårsferien, hvor han sprang ud af krattet og miawede hjerteskærende, da vi stod ud af bilen. Han var tynd og fyldt med tæger - og fulgte os 1½ km ind gennem skoven og hele vejen tilbage, alt imens han klagede sin nød og smøg sig ind imellem benene på os.
Det var instant love... med overvejelser. Så vi kørte rundt til de nærmeste 4 gårde/huse for at høre om de manglede en killing - den første kiggede lidt på mig og sagde tørt:"Jaahh...det er jo ved den tid...".
Jeg må set lidt paf ud, for han forklarede tålmodigt at der jo blev sat sommerhuskatte af hvert år ved denne tid. Måske er Rumle en afsat sommerhuskat? Han er mega-kælen og kontaktsøgende - så jeg kan næsten ikke tro, at der ikke er nogen, der savner ham?!?!

At have dyr er et stort ansvar - og ansvaret rummer altså også at skille sig af med det på en ordentlig måde, hvis man af en eller anden grund ikke kan have det mere.

Men nu bor Rumle her...og vi skal ikke ha' flere dyr nu! ;o)

fredag den 15. oktober 2010

Eftertanke...

Når vi krummer os sammen for at beskytte os mod alverdens smerte og kvaler...er paradokset, at vi, i sammenkrumningen, holder på al den smerte, vi beskytter os imod... Hvis vi har modet til ikke at gøre modstand, til ikke at kæmpe, kan vi trække vejret igennem alt, der passerer.
"Det er noget andet end at vende den anden kind til eller underkaste os dominerende kræfter i vores liv. Derimod er det at møde verden i al dens smertefulde mangfoldighed med spredte fødder og åbne arme, uden hverken at acceptere alting eller afvise alting, men være smidige og føje os efter det der er nærende, og lade resten passere videre igennem." - Mark Nepo.
;o)

onsdag den 13. oktober 2010

Englen...

Englen er ankommet i dag - hende på i billedet, jeg fandt hos Sidse til ferniseringen. Sidse fortalte, at hun var svær at få frem...englen, men til sidst lykkedes det. Symbolikken kunne ikke være mere passende, når hun nu skal våge i min nye terapi-lokale.

På vej hjem i bilen fra ferniseringen dukkede denne sang op - igen. Den er SÅ smuk og stemningsfuld og mørk og...

Där bor en ängel i mitt rum
hon har sitt bo ovanför mitt huvud
hon gör mej lugn
och hon viskar till mej
allt det jag säger dej

Det bor en annan i min kropp
hon har den vackraste av själar
hon är kärlek och hopp
och hon berättar för dej
hur mycket jag älskar dej

Det bor en ande vid min fot
som blåser värme över huden
det kittlar och du såg att jag log
men när hon andas på mej
är det för att jag ska komma
och värma dej

Här är jag med allt det andra
som gör en människa hel
och jag hoppas
jag hoppas att du orkar
och att ängeln i rummet
det är henne
du ser

;o)

søndag den 10. oktober 2010

Anemone i oktober...

Der er flyttet en lille ny ind hos os lige præcis i dag - hun hedder Anemone. Anemone har boet hos Losarinas mor - og nu skal hun bo hos os. Hun er superfin og nysgerrig...var ikke længe om at tage buret til sig, selvom hun endnu ikke har opdaget stue-etagen. *S* Max og Rosa nyder livet på taget - især  når solen, som i dag, varmer lige der på taget af kaninhuset. De er nysgerrige, men viser det ikke helt; de ignorerer fænomenet Anemone lidt...på eksemplarisk kattermanèr! ;o)


Der var osse loppemarked hos Losarinas mor... Jeg fandt denne smukke fyr - for jeg har en ting med frøer. Han er på sin rette i vandet hèr...blandt "åkander" og flydelys...

En dejlig weekend har det været - med det smukkeste vejr... indbydende til ro, nydelse og væren ;o)

fredag den 8. oktober 2010

Jeg, en drømmer...

Jeg er en drømmer... Og hvis drømmene ikke bliver virkelige, altså på den måde, som jeg har "drømt", så er det ikke godt nok. Så jeg er altså også perfektionist...

Lykke Rix sendte mig et nyhedsbrev i dag - om momentum - "Sådan skiller du virkelighed fra drømme"... Jeg læser... men tager det ikke rigtig ind... for drømmene er så uforpligtende, og momentum forpligter.

Lige nu er drømmene mit terapi-lokale (som er en meget lækker realitet - momentum dèr!), fyldt med en gruppe af mennesker, som ønsker at arbejde med sig selv - med god stemning, og en velforberedt terapeut *S* Og... lige der...knækker mit momentum. Der er masser af ideer, masser af øvelser, masser af viden - og masser af tøven, masser af udskydning.
I bund og grund - masser af angst! Uro for om det lykkes at fylde lokalet, om jeg tør at fylde lokalet?! Der er et helt særligt issue på spil her - som jeg ikke heeelt har greb om endnu?

Men NU vil jeg skabe en lille bitte smule momentum i forberedelsen - læse i en bog, der kan give mig de go'e og praktiske ideer... ;o)

torsdag den 7. oktober 2010

Hvor længe varer NUET?

Der er noget jeg ikke har fattet...en nød, der ikke er knækket?!

Hvordan er det lige med det der Nu...? Der er Nu'er på jobbet, der fordrer at man trækker på fortid og fremtid, der er Nu'er, som er fyldt med planlægning - og altså fremtid. Der er Nu'er, der kræver vurdering af egen indsats og vurdering af retning... Er det Nu'er i Nu'ets egentlige forstand?

Hvordan kan man være i Nu'et - og trække på Nu'ets kraft, i en verden af planlægning, struktur, aftaler...?

Eller er Nu'et et mikro-sekund - et minut - 5 min., måske uden tid? Træder vi ind og ud af dem hele tiden - Nu'erne uden tid?

Jeg opdagede nye skud på oliventræet, da jeg gik forbi - er det et Nu - i et splitsekund?

Jeg prøver at være på jobbet i Nu'er - men jeg ved ikke om jeg mon gør det helt forkert?
;o)

søndag den 3. oktober 2010

Igår...

I går var en helt særlig dag... Sidder og kigger på skærmen og ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive det... og måske skal det bare være...?

I går mødtes vi til hos Sidse til fernisering - Megan, Losarinas mor, Madame og jeg... Et blogtræf midt i den smukkeste plet på Sjælland, midt i fantastiske billeder på Sidse vægge. En fernisering, jeg havde set frem til - og et møde med fantastiske kvinder, som ved tanken gav mig sommerfugle i maven... Vejret var fuldstændig fantastisk; der i gården foran huset, med kaffen (ûberskøn kaffe, Sidse! *S*) - kvinder med kreative kræfter fra fantastiske medier - skrivekunst, billedkunst, håndarbejde, fotos af dagligdagens skæve vinkler. Det var overvældende... overvældende at møde kvinder, som man på en særlig måde kender indefra, og holder af, allerede inden de er trådt i fysisk karakter... Jeg bliver næsten genert ved tanken... *S*

Sådan en dag, hvor alle stjerner er den rette position... Det er en storslået reminder om, at der i verden findes fantastiske mennesker, skønne dage, en overvældende kraft af kreativitet - en dag der kan gøre een særligt svimmel... TAK! ;o)

onsdag den 29. september 2010

tirsdag den 28. september 2010

Pause...

Jeg gav slip - slip på forpligtelserne, på "skal" og "burde" - gav efter for overspringshandlingerne. Jeg fuldførte eksperimentet...

Ved at give slip, lægge afstand blev skabt en mulighed, der blev fyldt ud med det helt rigtige... Jeg vidste det bare ikke, før jeg sad der?! Der er en sær forbindelse mellem afstand og nærvær...mellem forpligtelse og frihed. Ved at slippe og træde lidt tilbage kunne jeg pludselig igen finde glæden ved at skabe mit eget - fremfor at blive opslugt af forpligtelsen. Forpligtelsen er stemmen, der fortæller, at "du burde...", "du er nødt til...", "fremdrift, fremdrift...". Man bliver træt og udmattet og bange og præstationsangst af sådan en stemme - er der mon en skyggeside her, der fortæller, at jeg skal blive på tryghedens og konformitetens dejligt brede, men snorlige vej? Fordi der deri ligger et næsten umærkeligt, anerkendende nik til at gøre det rigtige - det som de andre ikke stiller spørgsmålstegn ved... Det kan snyde og føles som "hjem", men det er bare fordi det er så velkendt... ikke nødvendigvis det rigtige - for mig.

Jeg kom vist ud af en tangent... og det er godt!
;o)

Prioriteringskrise...

Jeg går sådan lidt rundt om mig selv - synes, at jeg har en hulens bunke...nej, faktisk en lækker bunke...opgaver at give mig i kast med. Men pludselig kan jeg ikke rigtig prioritere...?! Måske skulle jeg bare give slip og lade alle overspringshandlingerne komme...og springe på dem alle sammen? Det ville da være et eksperiment *S*

For eksempel er dette indlæg en overspringshandling. Der ligger en nydelig lille bunke med en seddel ovenpå liiiiige ved siden af mig...som jeg ignorerer; bilder mig selv ind at jeg ikke ved hvad den består af...

Nå...fremad...et...skridt....ad...gangen...
;o)

søndag den 26. september 2010

Geo-caching...

Vi har prøvet geo-caching for første gang i dag! Sædvanligvis er vi rigtige dårlige til at komme ud af røret i weekend for at få frisk luft. Men i dag besluttede vi at tage gps'en i lommen og printe nogle koordinater ud - og så gå på skattejagt. På Geocachingdanmark.dk kan man se hvordan.
I sin enkelhed går det ud på, at man leder efter poster med koordinater plottet ind i sin gps. Posterne kan ligge allevegne, så vi har været på jagt i en radius af et par kilometer, fra hvor vi bor. På Geocaching.com kan man se, hvor der er poster - og der er mange! Når man finder posten kan man skrive dato og navn - nogle steder ligger en lille kasse med bytte-ting - man tager en ting fra kassen og lægger en anden i stedet. Ungerne synes, det er spændende og hyggeligt - selvom Yngstepigen blev lidt muggen over, at hun ikke fandt nogle i første omgang. Nogle af dem kan være ganske svære at finde...


Det er altså superskægt - og for os giver det mening at gå tur, når vi har noget at gå efter *S* To ud af tre poster fandt vi idag - men i vores område ligger over 20 poster gemt! I min mobil er gps - og så har jeg samtidig kameraet ved hånden, så man kan knipse lidt undervejs.
Jeg har faktisk aldrig set så smuk en fluesvamp før - det siger lidt om hvor lidt jeg kommer ud - altså i naturen *S*

fredag den 24. september 2010

SLASK!!

Så kom jeg på rette hylde!! Det her er lige sådan jeg gerne vil arbejde - med ro, fordybelse, nærvær og æstetik!

Kursus i hypnoterapi er det kursus jeg er på, her i Skive. Hypnoterapi er selve terapiformen, hvor hypnosen anvendes som metode. Det er fuldstændig i forlængelse af åndedrætsterapien - det er direkte omsætteligt. Det kan bruges i behandling af grupper, familier, par, med børn... Det her skulle jeg have gjort for mange år siden - allerede mens jeg læste var jeg meget optaget af hypnose...

Jeg synes det er tankevækkende, at det jeg for mange år siden flirtede med, nu dukker op i arbejdsrelateret form. Tænk hvis vi havde haft mod og viden til at lytte til intuitionen, dengang, for 20 år siden... Universet er forunderligt?! What goes up must come down - what goes around, comes around ;o)

Min egen roadmovie...

Fire timer til Skive i bil i går aftes... 4 timer i en boble af intethed og nærvær... Kun blid musik, kaffe og forbigående tanker...

Smuk måne, gyldent diset af skyet. Motorcyklister i samlet trop på Harley'er i tusmørke. "Polle" alene i det ene hjørne af grillbaren i Christianshede, hvor der allerede er stolet op, mindede mig om billeder af Edward Hopper. Vejside-plakater med tekst, "Madpakker" og "Mystikken drager" (?!?). 10 kilometer uden afstribning i bælgravende mørke på den jyske landevej. Men ingen "diner" med burger og fedtede onion-rings...

Og her til morgen på vandrehjemmet... Ingen morgenmad, selvom det var bestilt, og hvad værre er ingen morgenkaffe... Jeg må ud i verden og finde kaffe ;o)

tirsdag den 21. september 2010

Tankevækkende....

Jeg læser Majbritte Ulrikkeholm - med stor nydelse! Kombinationen af smukt og kreativt sprog, spirituelt forståelse, samt beskrivelser af de "små" og oversetes oplevelse af verden er fantastisk. Der er så megen forståelse og erkendelse at hente... Jeg læste denne smukke passage igår :
"...at det, der er blevet dig tildelt ved guddommelig ret, kan ingen eller intet tage fra dig, men hvad du gør med det, er ene og alene dit ansvar. Den, der er bærer af en diamant, kan uden megen anstrengelse lade verden få del i sit lys, ved simpelthen at udføre det, han er bestemt til uden at kræve nogen anerkendelse herfor.
Men han kan også vælge at bruge den store opmærksomhed, der naturligt vil være forbundet med at skille sig ud fra mængden, til simpelthen at udfylde de tomme rum, som måtte findes i ham, og derfor må den, som har mistet noget, være særlig opmærksom i omgangen med sin diamant. Der hvor noget er revet ud af dit hjerte, skal du ikke forsøge at fylde ud med stråleglansen fra din diamant, der gør du bedst i at acceptere tomrummet, som aldrig vil kunne fyldes af andet end det tabte. Og hvis du en gang prøver at fylde det tomme rum ud med alverdens anerkendelse af dit talent, vil du til evig tid leve med den største angst. Angsten for at miste din diamant."
(Marias mirakel, Majbritte Ulrikkeholm)
Det er tankevækkende, at jeg tidligere ikke har kunne læse hende - det var på en eller anden måde for "ur-agtigt", disse ubevidste processer til skue - som Dalis billeder? Eller uforudsigelige Pippi, som skræmte mig som barn. Bare tankevækkende... at der nu er hul igennem til noget andet end det "rå" intellekt. Det gør livet meningsfuldt - for mig... ;o)

Rocking the boat...

Jeg har slået et bordtennisbord sammen med en tesi idag!? Jeg følte mig lidt lissom de chimpanser, vi nogle gange har set tv-udsendelser om - dem, der lærer at bruge redskaber til at spise termitter med og sådan noget... (?!!?)

Mine arme var ikke lange nok, så tesien måtte agere interimistisk krog i den ene side, mens jeg stod i den anden. Fungerede helt fint ;o))

Hjemmesiden er færdig! Foldemadrasser er indkøbt - 7 af slagsen, til grupperne, jeg gerne vil køre... Lokalet, der skal være mit, er dejligt og lyst! Bordet, jeg gerne vil ha' henter jeg i Odense på torsdag - på vej til kursus i hypnoterapi i Skive.
Så - præstationsangsten rider igen, side om side med glæden ved at skabe noget, som er mit eget.

I'm rocking the boat of everyday life!;o)

onsdag den 15. september 2010

Coming along...fine...

Klokken er 10.15 - jeg har lavet De 5 Tibetanere og en åndedrætsdeepening. Solen brager ned, her hvor jeg sidder...og hjemmesiden begynder nu at tage form... I dag skriver jeg også den første faktura.

Om et par timer skal jeg mødes med en fantastisk kvinde og veninde til gensidig fornøjelse, og i eftermiddag skal vi synge sammen med de andre fra det "gamle" kor - måske til tv?

Lige nu er jeg sindssygt lykkelig for min beslutning om at gå ned i tid - for det har bragt kreativitet, iderigdom og muligheder ind i mit liv - fremfor en daglig overlevelse... Jeg er taknemmelig!
;o)

tirsdag den 14. september 2010

Servicemeddelse...

Altså... Hvis du tidligere har ejet et firma - som du har lukket og slukket for flere år siden - så skal du ikke bruge den blanket på Virk.dk til oprettelse af nyt firma... selvom det gamle er lukket. Du skal naturligvis bruge den blanket, der bruges til registrere ændringer i dit firma... Som du jo ikke længere har, fordi det er lukket?

Vil nogen - please - forklare mig logikken?
;o)

Nu bliver det spændende....

for jeg har fået min CVR-registrering fra SKAT.
Jeg flår brevet op og glæder mig til nu at kunne sende den første faktura afsted! Men så er det, at mit blik falder på kontakt-oplysningerne... Hmmm... mit gamle fastnet-telefonnr - har ikke været aktivt i fire år - mærkeligt?! Læser videre... og det går langsomt op for mig at det er mit gamle firma, der nu er aktiveret?!!??! For #/¤"=?=)")"#(/!("#¤¤%"¤#&... og den slags!

Jeg har møjsommeligt udfyldt den foreskrevne formular online med al det nye, nyt navn, ny mail osv. - bliver det DA slet ikke læst? Hvad mere er, så kan firmaet ikke længere hedde det gamle, for det er der en andens firma, der hedder - i Slagelse eller noget...

Nå, jeg beslutter at ringe op til SKAT (ja, det var i trods og ikke et øjebliks optimisme) - 5 tast-selv menuer kommer jeg igennem - og får at vide med en lidende kvindestemmme: "Vi har i øjeblikket meget travlt"... Mens jeg venter, med liflig easy listening i ørene, fortæller samme kvindestemme, at hvis jeg har ændringer til stamdata ved firmaregistrering, skal jeg kontakte Erhvervs-og Selskabsstyrelsen - det hele kan ordnes online...!
MEN FOR F..... det erjo det jeg HAR gjort - og se nu hvad der skete?!?!

SKAT - et mysterie og en gådebog!

TAK...

Min kommentar til en kommentar bliver nu et indlæg...

For jeg sidder her og bakser med tekster til den der I ved nok...*S* Og helt ærligt - jeg bliver sgu' bare så rørt over al den hjælp og opbakning, der findes lige her...

Faktisk rammer det lige ned i essensen at det jeg forsøger at forfatte lige nu om åndedrætsterapiens (spirituelle) grundantagelse - at vi alle ønsker at være forbundet, at vi ER forbundet - at der er støtte og hjælp, hvis vi tør at se den og åbne op for den. Karins kommentar kom med perfekt timing - den slags kan altid få een til at tænke Hmmmm....? Tak ;o)

Jeg får lyst til at lave (kvinde-)grupper, hvor vi alle kan mødes og dele og forløse vores sorger, smerter, glæder og liv - i forbundethed! Og det vil jeg gøre... med tiden...

Taknemmelighed fortrænger for en stund ængsteligheden for at skulle præstere...
;o)

søndag den 12. september 2010

Yiajks...

Jeg er frusteret... Roder og rumsterer med hjemmesiden til min "fremtid"... Det ser ikke ud som jeg vil - kager rundt i "tags", "plug-ins", header mig her og der... Det bliver enten for tøset eller for "kedeligt".
Måske er det sådan jeg er -lidt...?! For tøset eller for skandinavisk minimalist... Hvordan mon man får det til at gå op i en højere enhed?

Og jeg er ikke engang startet på teksterne endnu... IIIIiiiiihhhh altså!

Nu går jeg ud og laver stegt flæsk med persillesovs.... ;o)

onsdag den 8. september 2010

Glæden...

Det mest fantastiske og enkle citat:

"At påvirke dagens kvalitet er den højeste kunstform."

(Henry David Thoreau)

Det er fundet her - hos Det Enkle Liv.

Dagens kvalitet er fundet i en genopdagelse - en genopdagelse af en sang
"Må din dag få glæde,
lysende tilstede
Under himlens brede
bånd af kærlighed

Og må Herrens lys skinne
og må jordens milde vinde
varme hjertet inderst inde
i al evighed"

Det er varme, lune sommervinde, kærlighed - og den rører et sted, jeg havde glemt lidt... som ofte sættes i baggrunden, fordi den kræver tid og stilhed og er lidt besværlig at håndtere i en hverdag - sårbarheden... Men den er kilden til al det fine, til kreativiteten, til udfoldelsen... Jeg tror, at når vi pakker den væk og tager masken på, glemmer vi os selv... Og det bliver vi kede af.

Sangen er skrevet af Arne Andreassen (Poetfabrikken.dk) og sunget af Janne Wind. Jeg ville sådan ønske at jeg ku' uploade den her til siden - men man kan høre en bid af den her .
;o)

fredag den 3. september 2010

Lidt for mig selv...

Registreringspapirer til virksomhed afsendt...
Domænenavn erhvervet...
Bankkonto åbnet...
Lidt har jeg lavet for mig selv i dag - ja, det er jo faktisk arbejde?! *SS*

(Og psst... sig det ikke til nogen, men jeg har også fået endnu et stak bøger med posten - hvor mon der er plads til dem???)
;o)

Aaaaaargggrhh...

Da vi flyttede hertil for 4 år siden, var det en fantastisk luksus med al den plads - fra 65 kvm til 108 kvm! Altså noget nær en fordobling... Og nu - en fordobling af ting og sager. Alle skabe og hjørner er proppet til bristepunktet - hvorFOR generer mere plads flere ting og mere rod?!?!

Og hvorFOR lader nogen ting falde ud af skabe UDEN at lægge dem på plads??! De ligger bare der på gulvet, indtil mor er trådt hen over det 5-6 gange og ikke kan holde det ud længere... Hvis jeg skulle sige det til rette vedkommende, når jeg så det, skulle jeg så hente vedkommende og be' vedkommende om at rydde op efter sig...??? JA! Men jeg ser også for mig...den tur hver dag mindst ti gange for hvert barn *suk*

Indrømmet - jeg har klart en tendens til at opfatte det som disrespekt for min tid og min rolle - og det tærer på den go'e energi... Det arbejder jeg med *S*

Men måske en kurv til hvert barn til at losse de ting ned i, som har sneget sig frem i dagens løb og ikke ligger på deres plads? Og så er vi tilbage til det med pladsen... *suk*

ZEN i hverdagen er en udfordring!
;o)

torsdag den 2. september 2010

Nogle dage...

vil jeg også gerne arbejde på et bibliotek... ;o)

Bag sløret ...

og de forblommede vendinger gemmer sig en del overvejelser mht. at være offentlig og privat på nettet. For hvordan skal jeg bruge bloggen her? Det er mit fristed, det er privat, det er reflektioner af inderste tilstande - og det vil jeg gerne beholde som sådan...

Der er en dobbelthed forbundet med at skulle "fremstille sig selv"på en måde, så folk har tillid og lyst til at "købe" noget af een, og samtidig være i en personlig udviklingsproces, hvor man forsøger at overkomme, hvad andre mon tænker om en og ikke lade det begrænse sig. Kunsten er at kunne integrere de to, så det er ærligt og personligt uden at være (for?) privat...

Nå, det roder jeg videre med...

Hvis sløret løftes bare lidt *S*, laver jeg en lille terapeutisk praksis, foreløbig en dag om ugen ved siden af mit deltidsjob. Åndedrætsterapien bliver en del af det, for jeg har besluttet at gøre uddannelsen færdig. I september har jeg tilmeldt mig et kursus i hypnoterapi - noget jeg har været meget optaget af tidligere, men som røg i glemmebogen, fordi det ikke var relevant i mit job.... Alligevel interessant, hvordan man kan målrette sig jobbet, fremfor sig selv?!!?

Jeg har lyst til at eksperimentere lidt med, hvordan disse to metoder kan supplere hinanden, måske gensidigt forstærke et terapeutisk udbytte... Og så har jeg et stort ønske om at lave små selvudviklingsgrupper... Det største ønske er nok at udvikle et koncept for gruppearbejde, som kan støtte overvægtige - ikke i vægttab, men i en personlig udviklingsproces, der kan bringe livslysten og selvaccepten tilbage. Det er noget jeg selv har haft tæt inde på livet igennem mange år... og den (begyndende?!) diskriminering, jeg ser, står i skærende kontrast til mulighederne for hjælp til den psykologiske dynamik, der kan ligge bag.... Jeg ser et behov.

Inspirationen kommer fra mine uddannelser, alle de bøger, der er "spist" de seneste år - især Mary O'Malley, Debbie Ford, Marianne Williamson, Mark Nepo, Julia Camerom o.l. Det ku' være spændende at integrere de forskellige ideer og tilgange, der i sin grundform er meget spirituelle...

I "Find din passion" præsenterer forfatteren en øvelse, hvor man skal overveje, hvad man kunne (ønske at) bidrage med, hvis man levede i et pengeløst samfund og skulle bidrage til fællesskabet... Interessant øvelse... Jeg ville gerne bidrage med det - faktisk ville jeg gerne arbejde gratis... hvis jeg dog bare ku' leve af det? I det hele taget er jeg ikke en rigtig business-kvinde, for jeg har svært ved at prissætte mine ydelser. Så der er et punkt til videreudvikling! *SS*

Tak for jeres kommentarer og medleven - det er SÅ skønt!
;O)

onsdag den 1. september 2010

Hænger i bremsen....

Det gør jeg lidt med denne blog...lige pt...

Mit hovede er fyldt med firma-navne, logo-tegninger, cvr-nummer og den slags praktiske ting. For jeg starter mit eget...igen. Jeg har prøvet det før - men det var meget mere af nød end af lyst - den gang. Denne gang har jeg lokale-mulighed sammen med en rigtig god veninde - det bliver hyggeligt. Jeg har masser af ideer - og tid til at vente på at de kommer til verden, når jeg er klar.
Det er en rigtig god fornemmelse, selvom jeg ind i mellem gribes af panik, præstationsangst, og dårlig samvittighed over "bare at dandere den" på mine "fridage". For hvad er det egentlig liige jeg har gang i?

Dagens afsnit i Mark Nepos "dagbog" gav mening - han beskriver forskellen mellem Columbus og Carl Jung i deres egenskab af opdagelsesrejsende:
"Mens Columbus krydsede oceanet i den hensigt at nedbryde tingene og tage alle de skatte, han kunne finde, krydsede Jung et indre ocean i den hensigt at føje det sammen, som han måtte finde, for at skabe skatte af det, han allerede havde."

Uden den mindste sammenligning iøvrigt *SS* er det mit ønske - at samle, integrere og omsætte det jeg allerede ved, med det jeg er ved at lære. Jeg savner spiritualiteten, rejsen med den anden, muligheden for at skabe nyt i mit job, og det er det, der skal integreres.

Og derfor hænger jeg i bremsen på bloggen...lidt...endnu?
;o)

fredag den 27. august 2010

Afslutninger...

Den sidste uges tid har stået i de definitive afslutningers tegn...

I lørdags lukkede vi Sound of Gospel. Det var et brag af en koncert, og der blev leveret mere end man kunne håbe - både til de bevægede korprøver og selve koncerten. Der blev kastet kleenex rundt mellem korgeledderne, da vores korleder afsluttede koncerten med den smukkeste solo! Mindeværdigt og bevægende *snøft*

I dag bisatte vi min morfar på 80. Min mormor døde i december, og han savnede hende hver eneste dag. Han var et stille liv, uden megen livsglæde - måske nærmere med en vis bitterhed, og han var til tider svær at være sammen med.
Dette hører med til historien, fordi præsten i dag leverede en tankevækkende prædiken. Hun flettede på smukkeste vis hans ubemærkede livshistorie ind i en lignelse om at give kærlighed og hvordan dette er menneskenes fornemste opgave netop at give denne kærlighed, at give det man formår, uden fordømmelse.
Hun viste os, at hvis man retter blikket det rette sted hen, kan man finde kærlighed i hver en lille tanke eller handling... At kunne prædike sådan, at kunne bringe det smukkeste frem i et måske ikke så mindeværdigt liv - det berørte mig dybt!

"Størst af alt er kærligheden" - også selvom den skjuler sig bag uforsonelige facader... ;o)

mandag den 23. august 2010

Konerne og skinkerne...

Pludselig kom jeg i dag i tanker om historien om konerne og skinkerne - igen. Den stødte jeg på første gang i en bog af Tove Hvid "Kroppens fortællinger" - en tankevækkende bog, iøvrigt...

Der var engang 2 koner, der hver købte sig en skinke.
Hver dag skar den ene kone sig det bedste stykke af sin skinke og spiste med velbehag og nydelse - lige indtil skinken var spist.
Den anden kone skar hver dag et stykke af skinken til sig selv, men hun ønskede at gemme det bedste til sidst, og skar derfor det dårligste stykke af skinken - hver dag.
Den første kone var yderst tilfreds, for hun havde hver dag spist det bedste stykke af sin skinke. Men den anden kone var ikke tilfreds, for hun havde jo hver dag spist det dårligste af sin skinke, og opnåede derved aldrig oplevelsen af det gode stykke skinke...

Den dukkede op i min erindring i dag, fordi jeg endnu engang spiser leverpostejen før chokolademaden ...
Fordi jeg synes, at jeg burde "arbejde" først inden jeg laver det sjove...
Og i dag oplevede jeg - igen, igen - at når jeg laver det sjove, så kommer der mere energi, også til det mindre sjove!
Fra nu af bliver der byttet rundt på sagerne - det sjove og livgivende først! Jeg vil ha' det bedste af min skinke - hver dag! ;o)

tirsdag den 17. august 2010

Afsked... med knald på!


Det tog mig 25 år at samle mod til at synge... synge med mig selv og sammen med andre... i kor. Sound of Gospel har eksisteret i mange år - jeg har haft den fantastiske fornøjelse at være med det seneste år! Men i denne uge er det definitivt slut ;o((

Afskedskoncerten er på lørdag - koret lukker og slukker med et brag og en fest! Så hvis du ikke ved, hvad du skal lave på lørdag kl. 14, så kom og vær med i Brorsons Kirken - jeg LOVER, at det vil svinge og gynge og røre en tåre! ;o)

lørdag den 14. august 2010

Gode råd...

Stødte i min blog-læsning lige på disse tre råd hos Anna Skyggebjerg. Særligt det med at beslutte sig for hvornår computeren er tændt, er værd at overveje for mig...
For hvor skønt og inspirerende blogland end er, og hvor meget jeg end elsker at læse den daglige dosis blog, så bruger jeg tit tiden på "snold" og ingenting..., når jeg sidder her alligevel - og så kan jeg godt blive lidt irritabel. ;o)

Jeg tager rådene med mig - og slukker computeren (og det er også godt for miljøet! *S*), når jeg om lidt rejser mig for at læse "Hypnotisøren" færdig.
;o)

torsdag den 12. august 2010

Jeg er ramt...

...lidt ligesom, da vi legede "Bang - du er død!" med Yngstepigen. Vi skød hinanden med den ene rygende finger efter den anden og faldt om med teatralsk dødsrallen og rullen med øjnene. For blot at springe op igen, når den anden råbte "Lev'ne!" (=Levende *S*)

Denne gang er jeg dybere ramt -
"Vi ser kun det, vi selv er..."
(Debbie Ford, Kast lys over skyggen)

Det handler om projektioner, alle slags, de go'e og de mindre sympatiske. Det der påvirker dig i relation til andre, det du ser i andre, finder du i dig selv - ellers ville du ikke kunne få øje på det - det er derfor, at det er genkendeligt.

Vi er alle stødt på det før - "Tyv tror, hver mand stjæler" eller "Det man siger, er man selv". Også for nylig her i blogland er jeg ramlet ind i det i flere afskygninger *S* Det er pludselig gået op for mig, hvor vigtigt dette er - ikke nødvendigvis hvordan eller med hvilken formidabel dybde... Men at det er centralt, mærkes nu med al tydelighed - og det er der, jeg er ramt.

For kan man virkelig leve med det - kan det overkommes og integreres?!? Puuuuuhhhh....
;o)

onsdag den 11. august 2010

Rusten og muggen...

Tankerne flyder sammen med tomheden
Det er ikke rigtig godt
og det burde heller ikke være skidt
Der er utålmodighed
og stilhed
Stilheden kradser
og det burde være godt
og det er heller ikke skidt

Det ulmer og prikker og klør
noget vil noget
og fortryder...

Jeg er vist bare "u'ti'" idag ;o)

lørdag den 7. august 2010

Indholdsfortegnelse...

Et stk. brugt ferie =
  • 7-10 kg. vasketøj
  • 20 myggestik
  • 6 flåt-bid (som klør FOR vildt!?)
  • 4 læste bøger
  • 1 mørnet badedragt
  • 1 halvtom solcreme (eller halvfuld? Vælg selv... *S*)
  • 54 ulæste mails
  • 4 afprøvede madopskrifter
  • Brune arme - og total hvid mave! (det var derfor vi gik i solarium i 90'erne)
  • Afskallet neglelak på tæerne
  • 2 kg. ekstra...på udvalgte steder *S*
  • Afblomstrede roser
  • 4 kg. skvalderkål i lårhøjde - på 25 kvm. !?(og ja, jeg har korte ben!)
Klokken er 21.30 - jeg har tændt stearinlys for en ½ time siden... *suk* Vi ved jo godt, hvad det betyder... ikk'?
;o)

mandag den 19. juli 2010

Sommergrin - nu med skår...

Bogreolen er proppet med bøger... og der er låger for med stof i. Praktisk, så de ikke samler for meget støv; men til gengæld ser man altså for sjældent, hvad den gemmer af glemte skatte! Jeg faldt over disse tre grinere, der har været glemt, måske fra efterårsferien?
Jeg elsker Maise Njor - hun er vildt morsom. Og jeg glæder mig til et godt grin - igen, igen - for jeg trænger sådan! *S*

Eksempel: Den ene bogtitel skulle efter sigende være en scorereplik - "Du ser træt ud, skal jeg holde dine bryster?" Den bliver kun morsommere af, at kæresten bruger den en aften, Maise snakker for meget -"Du ser træt ud, skat - skal jeg holde din kæft?"
Der kom dog lidt skår i gensynsglæden, da jeg i min googlen efter Maise Njors blog (for sådan en har hun da? Not?) stødte på flere blog-indlæg, som åbenbart synes, at det er fordummende, og nærmest kvindeundertrykkende unuanceret...?! Altså hvis jeg tager de dersens briller på, kan jeg godt se pointen.

Men det har jeg faktisk ikke lyst til - ikke fordi jeg er uinteresseret i kvindepolitiske spørgsmål... Måske fordi at jeg først og fremmest er et menneske, godt nok af et bestemt køn, og jeg kan spejle mig i de fragmenter af virkelighed og liv, som præsenteres med humor, overdrivelse og selvironi. Og skal jeg ha' dårlig samvittighed over det??

Altså jeg synes, at det er lidt overdrevet, overmoraliserende og overansvarliggørende - og noget betonfeministisk! (Ind til kvindeligheden af Marianne Williamson kan med fordel læses her *S*)
Godt nok er det sagt, at der er sted i helvede for kvinder, der ikke støtter hinanden... Men hvem har sagt, at vi SKAL være kvinder, før vi er mennesker... Og siden hvornår har humor skullet være politisk korrekt!?

PS. Jeg har tænkt mig at grine, så tårene triller - uden den dårlige samvittighed. ;o)

søndag den 18. juli 2010

Loppe-fangst

Et skønt loppemarked har vi været på i dag - dagens fangst ser sådan ud!

Et ret fantastisk skab, synes jeg selv - og lidt af et kup! 100 kr.!! Det trænger til lidt kærlig maling og mangler en pynteliste, men jeg er vild med det! Og egentlig også bare som det står og ser slidt ud, med lidt mere af dagens fangst - fuglene og den gule kande.
Det var faktisk meningen, at mit keyboard skulle frem igen og står herpå.... meeen... det er næsten for lækkert!? Der skal bare stå øjen-juveler ovenpå, tror jeg. *S*
Så er der tilbage at vælge farve... det må stå et stykke tid og kalde på sin farve. ;o)

lørdag den 17. juli 2010

Tanker...

Jeg har tænkt en del over et indlæg hos Losarinas Mor i dag... både indlægget i sig selv og kommentarene hertil...

Egentlig kan jeg heller ikke helt få hold på mine tanker... Måske er det noget med at skrive uden et formål? Eller skrive med et formål, som kan ændre sig undervejs... Og hvad skriver man så? Måske er det "bare" en øvelse i at acceptere - som en kunstner(!? *S*) - at tingene får den form, de får...

Måske startede jeg selv med at blogge, fordi jeg savnede et sted, dels at skrive, dels at dokumentere overfor mig selv, at der skete ting og sager i mit liv... også når jeg selv synes, at det hele står stille? Og sikkert og i hvert fald mest fordi jeg manglede mit eget "space".

Det er sjovt, at tage en lillebitte tråd, en lillebitte ting og forfølge den lidt for at se hvor det fører hen... Udvikling af et neurologisk garnnøgle (eller indvikling, om man vil *SS*). Jeg nyder at folde mine tanker og følelser ud på en måde, der på sin vis er ny for mig selv - og
som andre (på mirakuløs vis?!) reflekterer over. Det har været en stor, positiv og inspirerende overraskelse at opleve, at det jeg tumler med, kan bidrage til andres tanker - som igen kan bidrage tilbage (og omvendt). En skriver i sin kommentar, at vi kan "spejle os i fragmenter af hinanden" ...
Og det er vel det livet går ud på? Det er det vi gør; det er sådan, at vi kan udvikle os og det er derfor vi har relationer - også i blogland - der bliver betydningsfulde for os, fordi vi oplever at blive set og hørt på andre måder. Det sætter betydningsfulde processer i gang.

For et par år siden skrev jeg "morgensider" - og oplevede efter et stykke tid, at jeg skrev mig ind i en negativ spiral. I stedet for at komme af med de forstyrrende tanker, blev de forstærket af at komme på papir... og humøret endte med at blive markant dårligere i en periode. Og lige nu - mens jeg skriver - slår det mig, at det måske har meningen på dette tidspunkt, for det ledte til andre personlige processer kunne sættes i gang?!

Måske er det det, der sker, når vi ikke kan finde formen, indholdet, stille de rigtige spørgsmål... En overgang, hvor processen tager over og vi er frustrerede, føler os tomme - og SÅ igangsættes en anden proces, der tager os andre steder hen?
;o)

onsdag den 14. juli 2010

Nydning...




















Nydninger...

Jeg NYDER mine nyvundne fridage - og siger til mig selv, at der er masser af tid. Og de bliver brugt som planlagt, med brugsbog, meditationer og eftertænksomhed. Der er allerede dukket konstruktive (job)ideer op, og mindst een, der er realiserbar med faktisk bare et minimum af indsats...?! Og med en vis portion mod, selvfølgelig! *S*

Biblioteket har i dag bidraget med 1 bog, som jeg et stykke tid har overvejet at købe - "Afhængighed. Din skjulte gave" af Mary O'Malley. Jeg venter mig meget af den; den er varmt anbefalet af Janne her. Det er en stor hverdags-nydning at glæde sig til en læse-oplevelse og nye erkendelser - det er en rejse... og jeg rejser med stor nydning! ;o)

lørdag den 10. juli 2010

Madglad...

Jeg er så småt ved at genfinde min gamle glæde ved at lave mad - særligt nye ting. Den har været på is et stykke tid; formentlig fordi jeg er den eneste, der laver mad herhjemme. Og i hverdagen kører jeg den absolutte rutine... Men da jeg nu har fridage, så er det mere overskud til eksperimenter - bare de ikke er for krævende. *S*

Igår og idag har jeg prøvet to forskellige ting fra den e-kogebog af Lone Kjær, som nævnt tidligere. Og det er altså nemt og lækkert! Prøvekørt er wraps med coleslaw (hendes udgave er superenkel og rigtig lækker), oksekød og koriander og i dag grillet aubergine med romanescosauce. Romanescosaucen (som nok mere er en slags pesto end egentlig sauce) er meget nem og smager fantastisk!
Det kan varmt anbefales som let og superlækker mad i sommervarmen!
;O)

fredag den 9. juli 2010

Overskud i hverdagen...

Mindstepigen har lige fået sin første mobil for nylig... i går sendte hun en sms til en legekammerat om at lege. Og så fik hun denne sms tilbage:

"Det lyder lidt hyggeligt, men jeg er gift og min kone har lige læst beskeden. Skal vi ikke bare sige, at du har fået forkert nummer? ;o) "

Jeg smilede højlydt - og tænker på, at det er et dejligt overskud at have at svare tilbage på den måde. Vedkommende har i hvert fald leveret både masser af smil og en god historie at fortælle videre. Det er go' humor!
;o)

onsdag den 7. juli 2010

Hov...

Jeg glemte link til hende her - Lone Kjær. Hun dukkede op, da jeg googlede (nej ikke stiklingeformering *S*), men Ølandshvede - inspireret af Losarinas Mor's boller .

Tjek hendes e-kogebog ud - der er nogle rigtige lækre ting! F.eks. romanesco-sauce med de ting jeg godt ka' li' - rød peber, mandler, hvidløg. Den skal snarest prøves - og hendes kogebog skal vist også lige bladres i ...
;o)

Halvhjertet...

Jeg slår ofte ord op, bare for at se hvad de egentlig betyder - det kan nogle gange give lidt flere nuancer på et ord man bruger på en særlig måde.
Om Halvhjertet
står der "uden energi og begejstring"...

Sådan er det lige nu - jeg følger lidt halvhjertet med i fodboldkampen og skriver lidt halvhjertet her... og sådan har dagen været - lidt?!

I "Find din passion - på 4 uger" er der et spørgsmål blandt den første uges opgaver - nærværsrøverne. Jeg udlevede en af mine til fulde her til morgen... surfing/netshopping. Ind i mellem kan man komme grænseløst langt ud af en tangent på denne hersens tingest - og nogle gange er det formålsløst og irriterende! Mest at det kan være svært at stoppe sig selv... *S* Så nu venter jeg på en dejlig pakke med engle, clox og bluser på udsalg !

En anden nærværsrøver her er alle mulige tanker om fremtid, planlægning og projekter, som farer rundt i hovedet og afføder en langsomt snigende afmagt, fordi jeg ender med ikke at kunne beslutte hvilket projekt, der så skal have første-prioritet. Det er opskriften på ikke at få lavet noget konstruktivt!

Det er vist værd at kigge nærmere på de røvere og vise dem hvem der bestemmer! ;o)

fredag den 2. juli 2010

Vaner og vanernes venner....

overspringshandlingerne!

I dag er starten på nye vaner - og min krop og mit hoved trækker i hver sin retning! Mit hoved vil holde den plan, jeg har lavet for mig selv, mens min krop bare pr. automatik gør det den plejer fredag morgen, rydder op, sætter vask over, skriver indkøbsseddel.

Overspringshandling #1: rydder køkkenet for opvask, for det er SÅ dejligt at se på bagefter...
Overspringshandling #2: rydder op i stuen, af samme grund som overfor... *S*
Overspringshandling #3: tjekker nye blogindlæg og skriver selv... for det er jo også skønt!
Overspringshandling #4: om lidt går jeg ud over lave en kande hvid te

... OG SÅ sætter jeg mig med den bog, som har ventet SÅ længe på mig...

(og læs iøvrigt dette indlæg hos Manifesting Honey - det er fantastisk og rørende og meningsfuldt!)

Sommerhuset og badevandet venter på os - vi kommer i eftermiddag!
;o)

onsdag den 30. juni 2010

Man kan ikke stiklinge-formere roser - så meget ved jeg. På trods af at jeg ikke er en have-haj..? ;o)

Jeg har læst Losarinas mor i dag - hun tager de skønneste billeder; især elsker jeg billeder af hendes have. I dag er det hendes roser. Jeg elsker også roser - så jeg blev helt inspireret til at se om jeg kunne få min lille have til at se frodig ud på billeder....??Altså.... der er flere ting at glæde sig over, f.eks. den hvide "Kronprinsesse Mary" og "Jacques Cartier". Meeen - mit kamerablik (og mit kamera, iøvrigt) kan vist godt gå i træningslejr!!! Så er det dejligt, at der er smukke billeder at kigge på andre steder i blogland... ;o)

-------------------------------------------------------

Imorgen er første dag i resten af mit liv...
og sådan er det jo faktisk med hver dag? Men imorgen er 1. juli - og dagen hvor jeg starter et nyt jobliv! Jeg glæder mig meget - ikke mindst til den tænke-tid, der bliver frigjort. På nuværende tidspunkt skal jeg (løn)arbejde 2 dage om ugen, plus det løse... og jeg har en plan for de andre dage.
Om formiddagen skal jeg:
  • "studere" div. bøger - allerførst "Find din passion..." (og bunken vokser...)
  • lære at meditere - sådan for alvor (eller...?!)
  • lave De fem Tibetanere - igen, igen
  • gå tur
Om eftermiddagen skal jeg:
  • udøve kreativitet i form af "huslige", "Elsk dit Hjem"-agtige sysler, sy på maskine, måske male intuitivt o.l., skrive blog mm.
Mark Nepo er stadig morgen-læsning; og hvis jeg er heldig, når jeg at læse dagens tekst i ro med min kaffe. Imorges faldt en ti-øre for mig - jeg tror faktisk, at den er faldet før, men nogle gange skal man høre ting mange (mange, mange!) gange, inden de rigtigt bundfælder sig...
"Jeg kan nemt komme til at identificere mig for meget med mine følelser(...)og blive det, jeg føler: Jeg er vred...jeg er skilt...jeg er deprimeret (...)
Uanset hvordan vi har det i et givent øjeblik, er vi ikke alene vores følelser, vores roller, vores traumer, vores værdisæt, vores forpligtelser eller ambitioner. Det er så nemt at definere os selv ud fra det brydsomme øjeblik, vi bakser med. Det er et meget menneskeligt fænomen at blive opslugt af det, der går igennem os."

Til hver dags tekst hører en lille meditations/opmærksomhedsøvelse - dem vil jeg gerne lave på mine fridage. Hans tekster er meget smukke og poetiske, og giver meget mening for mig...

Jeg tror faktisk, at der bliver rigeligt at se til - på fridage...
;O)

mandag den 28. juni 2010

Forty-something ;o)

Man ved, at man er over fyrre, når man googler "stiklingeformering"?!?
;o)

Både blæse og have mel i munden...

Det kan man, når man er i besiddelse af en bærbar pc. Jeg har slæbt den ud ved havebordet - vil gerne blogge og nyde aftenvejret samtidig (...og ryge...*S*). Det er mit eget personlige Kinder-æg - hele tre skønne ting på een gang!

Youtube kører i baggrunden med en øvelse i at tage mine drømme alvorligt - jeg lytter, mens modstanden bokser rundt... *S* Jeg ved at det vil lykkes - en dag - men det kræver en indsats og en overvindelse.

Inspireret af Janne i dag vil jeg forsøge at træde et par skridt tilbage fra "muren", lade ting bundfælde sig, øve mig at lade ting passere... og i mantraet: "Det er ingenting, du behøver at gøre".

Apropos mur - den mur, jeg omtalte for nogle indlæg siden, altså den helt fysiske foran det lille bondehus... den er filset og har i løbet af weekenden fået en næsten tre meter høj port i midten. En meget, meget smuk port i massiv træ med udskæringer - jeg følger nu projektet fascineret, hvad mon det ender med?

;o)

søndag den 27. juni 2010

Sådan er kredsløbet...

"Mor, hvordan har du egentlig fået den fod?" (Jeg er født med udvidet klumpfod *S*)
"Sådan var den, da jeg blev født - jeg er født med den."
"Nåeh... Hvad var jeg født med?
"Du blev født med en infektion, fordi jeg fik en infektion, mens jeg fødte dig..."
"Nå, ja... sådan er kredsløbet...!"

Jeg elsker, når de siger den slags ting - og jeg må passe på ikke at smile med lyd, for det er jo alvorligt ment. Mit trick er at gentage det sagte - "Ja, sådan er kredsløbet"... Men jeg bærer det med mig og smiler stille - af det alvorlige, livskloge, der er hensigten bag...

Ellers er der lidt stille her på bloggen - nok mest fordi jeg er også er stille... Jeg er stille, fordi der nu er skrællet tilstrækkelig mange lag af mit personligheds-løg, at jeg kigger dybt i smerten og "intetheden".
Jeg tror simpelthen, at jeg har ramt selvudviklings-muren? Og lige nu ses ingen vej over, under, udenom eller nedenom - så her står jeg...

En af de andre ting, jeg tog med hjem fra sidste weekend var erkendelsen af, hvor vigtigt og altafgørende det er at tage sig selv alvorligt.
At have et ønske om at føre noget ud i livet kan begrænses af ikke at tage sig selv alvorligt nok. At man forbliver ved drømmene uden at øve sig, handle, gøre det, der nu skal til...
Og hvorfor nu det?
Tjaaahhh - det må jeg jo finde ud af ... men angsten, angsten for at lade andre se den virkelige sandhed, de "pinlige" drømme og stå ved dem. Den angst holder een ved det sikre, og kan obstruere udviklingen af det, der virkelig får hjertet til at synge...
Hvor dybt kan man mon se denne angst i øjnene? ;o)

mandag den 21. juni 2010

Mens teen hæver...

Størstepigen er mester i sjove (ufrivillige) udtryk - overskriften er hendes seneste... *S* Men egentlig er det ganske passende på dagen...

Det har været en af de dage, hvor man "ordner" med tilfredshed, uden de store tanker, men bare går fra det ene til det andet... og nyder "ordningen". Det har været en dejlig dag og der er blevet udrettet ganske meget (og brugt en del penge) på forberedelse af kommende projekter.

Alt imens at weekendens indtryk og udtryk bundfælder sig...
Puslespilsbrikker finder sin plads og ligger klar til den videre proces. Jeg er blevet en del klogere - uden egentlig at kunne sige præcis på hvad. Men det er gået op for mig - sådan på den virkelige, indvendige måde - hvor meget energi vi bruger på vores personlige dramaer. "Go beyond the Drama" var et af weekendens højdepunkter for mig, i betydningen (for mig) at bevæge sig ud over den umiddelbare følelse og ned i (u-?)rationalet bag den... Det er her, at der bevæges og flyttes bjerge - det er her den virkelige forløsning ligger.

Det har været en bevægende weekend - og en dejlig dag med "håndens arbejde" og mental ro ;o)

(Nå, ja og dejligt vejr - som må føles som en gave, i disse vejrtider...)

onsdag den 16. juni 2010

Fogg's off...

Der er her tale om Phileas Fogg *S* (Jeg elsker Crazy Christmas Cabaret -Fogg's off er selvfølgelig fra Jorden rundt på 80 dage!)

Nå, men det er mig, der er off ! Det er afslutning for det første år af åndedrætstræningen og vi skal afsted 5 dage, med personligt arbejde, sessioner i vand - og crazy underholdning til lørdagens fest. Jeg skal ikke lave mad til nogen i 4 dage - alt bliver serveret og det er lækker mad! He, he... det bliver så dejligt!

Jeg håber at vende tilbage, renskuret og med ny og mere energi!
;o)

mandag den 14. juni 2010

Stille, stille, nu går solen ned...

I aften er en aften, der ikke er mange af i vores familie... Yngstepigen sover ude på sin første hyttetur og far spiller i klubben.

Så jeg er alene hjemme med Størstepigen. Hun kan godt li' at være stille - ligesom jeg - så aftenen skal nydes i (relativ) stilhed. Relativ, fordi cd'en kører med "smørbar" jazz.

Det føles som VILD luksus!? Ingen putning, ingen Disney Channel... ingen antenner ude hos andre end mig selv? Det kan næsten gøre en rastløs?

Om lidt vil jeg kaste mig i sofaen med et Jeanne D'Arc Living - et hmmm... livsstilsmagasin. Jeg vil i processen undgå at se ud i haven gennem vores store vinduer, for det derude ligner i hvert fald ikke noget, nogen har set i et blad! Jeg mener for så vidt heller ikke, at det afspejler min livsstil... but then again?

Med andre ord... jeg vil bare drømme, vil jeg! ;o)

lørdag den 12. juni 2010

Lost in reality...

Jeg er sådan lidt væk i virkeligheden, halvbedøvet af hverdagen for tiden...? Alle de go'e ideer og intentioner hober sig op, men der bliver ikke rigtig rykket på dem... jeg er bare sådan lidt ugidelig? Måske er det også vejret - for come on... alle stearinlysene er tændt, duftlampe ligeså og tæpperne ligger fremme på sofaen. Jeg savner juni!

Hver dag kører jeg forbi det skønneste lille bindingsværksbondehus på vej til arbejde.
Forleden så jeg, at der var gang i en større udgravning, og der blev støbt i grundens fulde længde ud til vejen. Det var først forbi på vejen hjem, at det gik op for mig, at planen var en mur i gule tegl, 4 meter foran huset - formentlig for at skærme af ud mod vejen? DET tror jeg ikke helt, at jeg forstår!? Tænk at bo i det smukkeste, idylliske hus ud til marker - og så kigge lige ind i en mur?

Men det gav tankerne lidt føde... For den skærmer for "indsyn", men da osse for "udsyn". Er det mon en ekvivalent til vore personlige mure, bygget for skærme lidt for den virkelighed, der kan give skrammer? For muren er samtidig den, som forhindrer os i at "se ud" og opdage, at verden og opfattelsen af den kan ændres. Paradokset er, at det kræver huller i muren at kunne at kunne tage verden ind ... Hvordan kommer man ud af den spiral?

Måske er det her, viljen entrerer scenen? Viljen, drivet til at ville flytte sig, at bevæge sig, at nægte at være bundet af gamle forestillinger og mønstre...
Men hvorfor er nogen drevet af den og andre tilsyneladende ikke ? Jeg har en god veninde, som bliver lidt fjern i blikket, når jeg taler om åndedrætsterapi, spirituel udvikling og job-tænkepauser... Hun medgiver høfligt, at det lyder spændende, men jeg tror ikke, hun forstår det - og det er selvfølgelig ok... men det gør mig nysgerrig. Er den begravet hos hende, eller er den omsat i børnene, som har været hendes store ønske, siden vi var børn?

Er det i virkeligheden mig, der løber fra virkeligheden, ved at vedblive at ønske at bevæge mig "HELT IND i sindet"?
;o)

søndag den 6. juni 2010

Slow søndag...

På den absolut fede måde... Min storetå er på mystisk vis meget forstuvet, så jeg har siddet med benet oppe og is på det meste af dagen.
Læst krimi, Marianne Wiliamson og lyttet til hende her - Sinne Eeg. En søndag eftermiddag fuld af sol, varme, jazz-stemning og iskaffe. Hun er lækker som flødechokolade... eller altså hendes stemme er.
Så er jeg nærmest lykkelig... ;o)
(billedkvaliteten er ringe, ringe - men lyden er ok)

lørdag den 5. juni 2010

"Der er koldt på toppen"...

Jeg læste lige et indlæg hos Manifesting Honey om succes... Om opfattelse af succes som en tinde eller et plateau. Om hvor vejen fører hen, når man har peaket?

Forleden havde vi herhjemme en snak om anerkendelse, den helt konkrete ydre anerkendelse, og ikke mindst den man (ikke?) giver sig selv. Det slog mig, at en af de måder jeg har fungeret i mit liv på, har været at leve højt på den ydre anerkendelse. Den som fortalte mig, at jeg er vellidt, respekteret, og anerkendt. Men bagsiden af den medalje er præcis, at der følger et forventningspres og en præstationsangst med, som hele tiden kan være med til at sætte overliggeren op... bare for at man kan selv sig selv i lyset af anerkendelsen og få den igen og igen.
Men i virkeligheden er det lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen - hvilket betyder at man er presset (af sig selv) til at yde mere endnu... og det kan undergrave ens selvværd endnu mere, så man synes at man skal yde endnu mere osv. osv...

Jeg ved ikke om det er lidt sort...? Men for mig var det lidt af en aha-oplevelse at opdage, hvordan jeg har fungeret størstedelen af mit liv... Jeg er stadig glad for anerkendelser, men de er ikke længere definerende for (tror jeg *S*), hvordan jeg vælger at præstere eller tænke om min præstation...

For mig er den modne opfattelse af succes, at man laver noget, man godt kan li' og i en vis udstrækning brænder for - så tanken om at succes er et plateau, en rette hylde giver langt mere mening end en tinde. I virkeligheden kan man jo blive ved at peake hele livet igennem, bare på forskellige områder i livet... hvis man tør ?
;o)

fredag den 4. juni 2010

Det bobler...

Endnu engang sidder jeg en fredag og forundres over, at jobbet fortsat kan spise mig så grundigt, at der kun er energi til det mest basale i ugens løb....? Til gengæld er der ikke længere så langt "hjem", når bare jeg får lidt ro til at trække vejret og nyde roen, tankerne, bøgerne, vejret...
Tanken om at ræset snart er slut, gør mig uoverstigelig lykkelig på sådan en fantastisk sommerdag!

Og ideerne til hvad jeg ellers kan lave (resten af mit liv *S*) bobler stille og roligt...
Og det samme gør de små krea-ideer. Min bolig- Feng Shui-passion har lidt under job, konfirmation og personlig krise (eller nærmere udvikling.... men det er næsten same,same, but different! *S*), men den simrer lige så stille. Idag har jeg sat gardiner op med gaffer-tape - bare for at se hvordan det tager sig ud - og om de kan holde solen tilstrækkeligt ude en dag som idag. Tynde hvide gardiner, lette og luftige... De er i dyb kontrast til de orange (ja, sgu?!) persienner, der har hængt her siden vi flyttede ind - okay og det er 3½ år siden!

...

Nå, jeg har lige læst i Ranvitas bog, at Ikeas "lange, hvide lagner" vil ligne en slatten frisure... men jeg mener alligeve, at det er bedre end orange persienner any day!

Nyd dagen! ;o)

søndag den 30. maj 2010

Under the weather...

Jeg er lidt underdrejet... og under indflydelse af vejret. Egentlig skulle jeg lige ha' luget og duttet lidt i haven, men vejret ville det anderledes idag.

Og måske godt det samme - for Størstepigen har været til efter-konfirmationsfester i denne weekend. Hvilket betyder, at moderen ikke helt har sovet, før hun var sikkert hjemme igen...2 nætter i træk*S* Imorges blev den 3.30; ikke noget der huede moderen her, men alligevel at foretrække for at kunne følges med nogen fremfor at køre alene hjem. Tænk, at tanken også strejfede mig, at det var usikkert at sende hende med en taxa - så ville jeg hellere hente hende selv?! Er der andre, der ville ha' det på samme måde - ser jeg spøgelser?

Det har betydet, at jeg har kastet mig i sofaen, i vild nysgerrighed, med Marianne Williamson, stærkt anbefalet af Janne. En lille bog, "Ind til kvindeligheden" - og jeg er lige så stille en smule rystet. En af de passager, der ramte mig dybt og øjeblikkeligt, var denne:

"... for mange mennesker, der bærer rundt på noget...som forhindrer dem i at føle virkelig glæde - lyder denne overbevisning således: Hvis jeg er alt for glad, alt for succesrig, alt for fuldkommen, så vil ingen kunne elske mig. Der skal være noget, der fortæller andre mennesker, at jeg i virkeligheden er ligesom dem, at også jeg har det elendigt. I virkeligheden stjæler jeg slet ikke deres stykke af kagen. I virkeligheden er jeg slet ikke fuldkommen, så de behøver ikke at hade mig."
Med den overbevisning lever man i skyggen af sit eget fulde potentiale, i smerte og længsel efter det, der ligger gemt i een selv. Jeg kom (selvfølgelig *S*) til at tænke på mig selv - og mine kvaler med at tage mig selv så højtideligt, at jeg kunne erkende, at mit job gør mig ulykkelig. Mange gange i årenes løb har jeg tænkt på mine bedstemødre og oldemødre, og tænkt, at jeg overhovedet ikke kunne tillade mig at klynke, med tanke på deres liv og deres kampe - og dermed fastlåst mig selv i skyld og skam over at ønske andet, end det "luksus-job og liv" jeg har.

Williamson skriver om feminisme, men ikke med beton-opfattelsen af ligestilling/undertrykkelse. Hun skriver om den åndelige feminisme og kvindens styrke og værd, som fornægtet i den moderne verden. Det er på mange måder som at ane guld for enden af regnbuen - og ekstremt angstprovokerende. For som Janne citerer andetsteds:
"“Our deepest fear is not that we are inadequate. Our deepest fear is that we are powerful beyond measure. It is our light, not our darkness that most frightens us."
Det tænker jeg sgu' lige lidt over... ;o)

fredag den 28. maj 2010

Processer...

Der regerer en vis hudløshed i mit system for tiden. Sat i gang af seneste træningsweekend med åndedrætsterapi... voldsomt rørt og berørt af mødet med andres medmenneskelighed, men også de ubehagelige følelser.
Pludselig finder jeg mig selv knibe en tåre over Rasmus Nøhrs udgave af "Du er ikke alene" , eller et blogindlæg hos Hulebo - hvad er det liiiiige, der sker?! Jeg deltog i et møde forleden, og gik derfra med en meget stærk følelse af at være "inficeret" med noget seriøst "sygt" fra en af deltagerne - så meget, at der også kom fysiske reaktioner... pyyyh...

Okay, det er da helt almindeligt... ja, da, men det er som om at tingene går ind på en anden måde, at det i højere grad er at mærke den anden og blive en lille smule overvældet af det. Der er åbnet for nogle kanaler, som føles meget fantastiske, men meget skræmmende - en del af forsvaret er tyndslidt nu, og godt det samme... men jeg ved vist ikke endnu hvordan jeg håndterer denne sårbarhed/åbenhed/sensitivitet - særligt når jeg arbejder?!

Det er helt rigtigt, det der sker - jeg mærker verden på en ny måde, og det er overvældende!
;o)

mandag den 24. maj 2010

Jeg er vild med ord, der skaber billeder...

Marias Mirakel
Inde i hvert eneste barn findes en sovende by. I den by findes
en sø som kaldes Erindringen. Når et barn oplever noget slemt,
kan det tage det slemme med sig ind i søvnen til den sovende
by og kaste det slemme i søen. I søen bor Den Store Gamle,
som passer på alt det slemme, indtil barnet en dag er stort
nok til at gå ned til søen og se på alt det slemme, som er dernede.

En dag kalder Den Store Gamle, for hun ved, når man er klar.
Den store Gamle rækker alle tingene op igennem vandet,
og først når man har kærtegnet hver eneste ting, kan man
få den, man elsker, og derfor er der mange, som ikke tør
elske nogen, for det er sikkert, at når hjertet åbner sig,
kalder Den Store Gamle igennem sprækken, som var tænkt som
en dør for den elskede.
Majbritte Ulrikkeholm

Smukt og poetisk hjerteskærende om kærlighedens paradoks...

Næsten for pinligt...

Kender I det? At der er en gammel ven, man ikke længere ringer til(bage til), fordi der nu er gået al for lang tid? Så lang tid, at det faktisk er pinligt?!

Men der er ikke noget, der er for sent... og perifære undskyldninger bidrager vist kun til skyldfølelse. Der er kun ét at sige, når man ringer op - "jeg er ked af, at jeg har været væk, men nu er jeg her igen".

Sådan har jeg det med bloggen - ikke at jeg vist har været længe, men det føles som laaang tid. Livet er levet med store udsving siden sidst... og jeg glæder mig til at falde lidt ned i nuet igen.

Pinsen er tilbragt i sommerhuset - jeg ÆLSKER at være den første oppe om morgenen her, med en kop kaffe (og en cigaret - ja, helt politisk ukorrekt!) på terrassen og nyde denne udsigt...
Dette er nydningen! En af mine absolutte luksus'er her i verden... at stå op og nyde dette ved 5-6 tiden, og derefter gå i seng og sove et par timer mere.

;o)

fredag den 14. maj 2010

Tid til at smække benene op...

og se en god film!

Festen er vel overstået og det var en stor dag - for os alle sammen. Sentimentaliteten var skruet helt op, og det fungerede. Jeg holdt mit livs tale - bogstavelig talt, og alt passede - for den fantastiske konfirmand overraskede med både leg, tale og sang. Intet kan få hjerter til at svulme som vores børn, der folder sig ud i de smukkeste liv!

I min tale vovede jeg mig ud (eller ind?!) et sted, jeg ikke har været offentlig med før - spriritualiteten, som er min store inspiration - og en sang fra hjertet. Det var inspireret af forrige weekends åndedrætstræning, som handlede om synlighed... synlighed fra hjertet med alt det man er. Når det kommer fra hjertet, er det meget powerfuldt - effekten er en stor åbenhed, der lukker alt det gode ind... og gi'r det videre.

En fantastisk dag med mennesker, som vi har kendt og holdt af i mange, mange år - der fejrer det bedste i vores liv, vores børn - det i sig selv trækker tårer frem på den fede måde!

Her er resterne af dekorationerne...