mandag den 28. maj 2012

lørdag den 19. maj 2012

Tilbage til verden...

"This too shall pass..."

Hmmm... uden at have ondt af mig selv, indrømmer jeg, at de sidste par uger har været rigtig hårde... Og jeg indrømmer (mest for mig selv), at jeg har været virkelig sej ;o)
Der er tidspunkter, hvor man bare er nødt til at bide tænderne sammen, og fortsætte - no matter what. Fokus, fokus, fokus...

Udfordringen er nu at komme ud ad denne fokusering igen - for biddet vil ikke rigtig løsnes, og hele kroppen føles spændt; åndedrættet ligeså. Klar til at deale med det uforudsete...

Så jeg trækker vejret - så dybt, jeg kan, når jeg husker det og læner mig op ad dette indlæg. Kunsten at være tilfreds - med det hele...lige nu... hvor vi lever midlertidigt imellem to hjem.

Så i dag vil jeg lave små ting, jeg holder af: 
  • Bage knækbrød
  • Lave middag til de fantastiske venner, jeg låner lejlighed af
  • Måske hækle et armbånd
  • Tage en middagslur

torsdag den 3. maj 2012

Jeg hader rod...

 Og det er min udfordring i disse dage. Flytterodet er startet for alvor - der hersker seriøst kaos før orden. Og jeg er IKKE god til det - til at være "base-løs".
Med systematik og påtaget ro forsøger jeg at arbejde mig igennem det nødvendige, mens uroen indvendigt tager til, som kaos omkring mig vokser...

"The only way out is through."
- Robert Frost