søndag den 31. oktober 2010

Fanget i proces...

Jeg sidder fast... har overvejet indlæg i flere dage nu... Der er masser af inspiration, men ordene og tanker kommer lissom ikke rigtig?! Skriver og sletter, sletter og skriver igen...

Og jeg vil gerne skrive indlæg her - for det er en måde at vende tilbage til roen og fordybelsen og forbundetheden. Janne beskriver det meget smukt her...
Måske er det al arbejdet med hjemmeside, Facebook-side, regnskab, penge, der har ført ud på et sidespor? Pludselig er alting så konkret i verden, at jeg tvivler på om der kommer nogen, om jeg kan bidrage med noget til nogen eller det "bare" er min egen drøm og forestilling... Et drømmebillede?

Hjertets Renhed har skrevet om "Three P's of the feminine".
Presence (nu'et: der er intet andet end dette nu),
Proces (processen ER målet i sig selv) og
Paradox (som er at rumme livets modsætninger, Både-Og)

Måske er jeg fanget i et paradox - at leve en drøm ud kræver, at man bliver meget praktisk og laver "rugbrødsarbejdet" og at dette samtidig har en tendens til at afspore den anden del af den kreative proces?!?

I hvert fald sidder jeg fast - fast i ordene, i ideerne, i tvivlen...

onsdag den 27. oktober 2010

En ny beboer...

Rumle er flyttet ind - så nu har vi 3 katte og en kanin!? Måske åbner vi et dyreinternat... *S*

Rumle er en kattekilling - og der er liv og glade dage i huset. Ikke for de to gamle katte, som på det bestemteste holder fast i, at han er en meget ubuden gæst. Vi fandt ham på en skovtur i efterårsferien, hvor han sprang ud af krattet og miawede hjerteskærende, da vi stod ud af bilen. Han var tynd og fyldt med tæger - og fulgte os 1½ km ind gennem skoven og hele vejen tilbage, alt imens han klagede sin nød og smøg sig ind imellem benene på os.
Det var instant love... med overvejelser. Så vi kørte rundt til de nærmeste 4 gårde/huse for at høre om de manglede en killing - den første kiggede lidt på mig og sagde tørt:"Jaahh...det er jo ved den tid...".
Jeg må set lidt paf ud, for han forklarede tålmodigt at der jo blev sat sommerhuskatte af hvert år ved denne tid. Måske er Rumle en afsat sommerhuskat? Han er mega-kælen og kontaktsøgende - så jeg kan næsten ikke tro, at der ikke er nogen, der savner ham?!?!

At have dyr er et stort ansvar - og ansvaret rummer altså også at skille sig af med det på en ordentlig måde, hvis man af en eller anden grund ikke kan have det mere.

Men nu bor Rumle her...og vi skal ikke ha' flere dyr nu! ;o)

fredag den 15. oktober 2010

Eftertanke...

Når vi krummer os sammen for at beskytte os mod alverdens smerte og kvaler...er paradokset, at vi, i sammenkrumningen, holder på al den smerte, vi beskytter os imod... Hvis vi har modet til ikke at gøre modstand, til ikke at kæmpe, kan vi trække vejret igennem alt, der passerer.
"Det er noget andet end at vende den anden kind til eller underkaste os dominerende kræfter i vores liv. Derimod er det at møde verden i al dens smertefulde mangfoldighed med spredte fødder og åbne arme, uden hverken at acceptere alting eller afvise alting, men være smidige og føje os efter det der er nærende, og lade resten passere videre igennem." - Mark Nepo.
;o)

onsdag den 13. oktober 2010

Englen...

Englen er ankommet i dag - hende på i billedet, jeg fandt hos Sidse til ferniseringen. Sidse fortalte, at hun var svær at få frem...englen, men til sidst lykkedes det. Symbolikken kunne ikke være mere passende, når hun nu skal våge i min nye terapi-lokale.

På vej hjem i bilen fra ferniseringen dukkede denne sang op - igen. Den er SÅ smuk og stemningsfuld og mørk og...

Där bor en ängel i mitt rum
hon har sitt bo ovanför mitt huvud
hon gör mej lugn
och hon viskar till mej
allt det jag säger dej

Det bor en annan i min kropp
hon har den vackraste av själar
hon är kärlek och hopp
och hon berättar för dej
hur mycket jag älskar dej

Det bor en ande vid min fot
som blåser värme över huden
det kittlar och du såg att jag log
men när hon andas på mej
är det för att jag ska komma
och värma dej

Här är jag med allt det andra
som gör en människa hel
och jag hoppas
jag hoppas att du orkar
och att ängeln i rummet
det är henne
du ser

;o)

søndag den 10. oktober 2010

Anemone i oktober...

Der er flyttet en lille ny ind hos os lige præcis i dag - hun hedder Anemone. Anemone har boet hos Losarinas mor - og nu skal hun bo hos os. Hun er superfin og nysgerrig...var ikke længe om at tage buret til sig, selvom hun endnu ikke har opdaget stue-etagen. *S* Max og Rosa nyder livet på taget - især  når solen, som i dag, varmer lige der på taget af kaninhuset. De er nysgerrige, men viser det ikke helt; de ignorerer fænomenet Anemone lidt...på eksemplarisk kattermanèr! ;o)


Der var osse loppemarked hos Losarinas mor... Jeg fandt denne smukke fyr - for jeg har en ting med frøer. Han er på sin rette i vandet hèr...blandt "åkander" og flydelys...

En dejlig weekend har det været - med det smukkeste vejr... indbydende til ro, nydelse og væren ;o)

fredag den 8. oktober 2010

Jeg, en drømmer...

Jeg er en drømmer... Og hvis drømmene ikke bliver virkelige, altså på den måde, som jeg har "drømt", så er det ikke godt nok. Så jeg er altså også perfektionist...

Lykke Rix sendte mig et nyhedsbrev i dag - om momentum - "Sådan skiller du virkelighed fra drømme"... Jeg læser... men tager det ikke rigtig ind... for drømmene er så uforpligtende, og momentum forpligter.

Lige nu er drømmene mit terapi-lokale (som er en meget lækker realitet - momentum dèr!), fyldt med en gruppe af mennesker, som ønsker at arbejde med sig selv - med god stemning, og en velforberedt terapeut *S* Og... lige der...knækker mit momentum. Der er masser af ideer, masser af øvelser, masser af viden - og masser af tøven, masser af udskydning.
I bund og grund - masser af angst! Uro for om det lykkes at fylde lokalet, om jeg tør at fylde lokalet?! Der er et helt særligt issue på spil her - som jeg ikke heeelt har greb om endnu?

Men NU vil jeg skabe en lille bitte smule momentum i forberedelsen - læse i en bog, der kan give mig de go'e og praktiske ideer... ;o)

torsdag den 7. oktober 2010

Hvor længe varer NUET?

Der er noget jeg ikke har fattet...en nød, der ikke er knækket?!

Hvordan er det lige med det der Nu...? Der er Nu'er på jobbet, der fordrer at man trækker på fortid og fremtid, der er Nu'er, som er fyldt med planlægning - og altså fremtid. Der er Nu'er, der kræver vurdering af egen indsats og vurdering af retning... Er det Nu'er i Nu'ets egentlige forstand?

Hvordan kan man være i Nu'et - og trække på Nu'ets kraft, i en verden af planlægning, struktur, aftaler...?

Eller er Nu'et et mikro-sekund - et minut - 5 min., måske uden tid? Træder vi ind og ud af dem hele tiden - Nu'erne uden tid?

Jeg opdagede nye skud på oliventræet, da jeg gik forbi - er det et Nu - i et splitsekund?

Jeg prøver at være på jobbet i Nu'er - men jeg ved ikke om jeg mon gør det helt forkert?
;o)

søndag den 3. oktober 2010

Igår...

I går var en helt særlig dag... Sidder og kigger på skærmen og ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive det... og måske skal det bare være...?

I går mødtes vi til hos Sidse til fernisering - Megan, Losarinas mor, Madame og jeg... Et blogtræf midt i den smukkeste plet på Sjælland, midt i fantastiske billeder på Sidse vægge. En fernisering, jeg havde set frem til - og et møde med fantastiske kvinder, som ved tanken gav mig sommerfugle i maven... Vejret var fuldstændig fantastisk; der i gården foran huset, med kaffen (ûberskøn kaffe, Sidse! *S*) - kvinder med kreative kræfter fra fantastiske medier - skrivekunst, billedkunst, håndarbejde, fotos af dagligdagens skæve vinkler. Det var overvældende... overvældende at møde kvinder, som man på en særlig måde kender indefra, og holder af, allerede inden de er trådt i fysisk karakter... Jeg bliver næsten genert ved tanken... *S*

Sådan en dag, hvor alle stjerner er den rette position... Det er en storslået reminder om, at der i verden findes fantastiske mennesker, skønne dage, en overvældende kraft af kreativitet - en dag der kan gøre een særligt svimmel... TAK! ;o)