fredag den 14. maj 2010

Tid til at smække benene op...

og se en god film!

Festen er vel overstået og det var en stor dag - for os alle sammen. Sentimentaliteten var skruet helt op, og det fungerede. Jeg holdt mit livs tale - bogstavelig talt, og alt passede - for den fantastiske konfirmand overraskede med både leg, tale og sang. Intet kan få hjerter til at svulme som vores børn, der folder sig ud i de smukkeste liv!

I min tale vovede jeg mig ud (eller ind?!) et sted, jeg ikke har været offentlig med før - spriritualiteten, som er min store inspiration - og en sang fra hjertet. Det var inspireret af forrige weekends åndedrætstræning, som handlede om synlighed... synlighed fra hjertet med alt det man er. Når det kommer fra hjertet, er det meget powerfuldt - effekten er en stor åbenhed, der lukker alt det gode ind... og gi'r det videre.

En fantastisk dag med mennesker, som vi har kendt og holdt af i mange, mange år - der fejrer det bedste i vores liv, vores børn - det i sig selv trækker tårer frem på den fede måde!

Her er resterne af dekorationerne...

4 kommentarer:

Janne(s sted) sagde ...

:-)
Dejligt at høre at det var en god dag!

Krutters Krøller sagde ...

Tak! Det var bestemt en helt, helt særlig dag - ikke mindst for moderen her.
Når jeg bliver bange for noget en dag, vil det være en af de dage, jeg kan hive frem og huske mig selv på. *S*

Madame sagde ...

Dejligt at læse, at festen blev som du gerne ville, Rina - med spiritualitet og hjertet med! Et minde for livet ...
Kh til dig!

Krutters Krøller sagde ...

Kære Madame,
1000 tak - det blev en helt speciel dag for os alle sammen, tror jeg.