onsdag den 27. juli 2011

Livet og sårene...

Sommetider støder man på ord, som rammer dybt... som bevæger. Ikke fordi man ved præcis hvorfor - der er bare en udefinerbar klangbund, som kalder på dybere lag...

Måske på grund af ens egen tilstand, måske på grund af dagsformen - måske fordi man bare er klar? Klar til at lytte med mere end blot en enkelt sans; lytte med hele kroppen og væren... måske?

Dette rørte mig i dag:
"Livet foregår, når du lever med sårene. Livet er ikke at blive fri af sårene, så du endelig kan leve. Du kan ikke hele alle sår. At være såret er en del af livet. Når du mærker sårene, vælger du livet."
 (Annette Ilfeldt, Indledning i Fedmens psykologi)

Nogle ting tager laaaang tid at forstå - man opdager igen og igen det samme... med flere nuancer, på nye måder...

4 kommentarer:

Megan sagde ...

Det var smukke ord og jeg blev som dig bevæget. Jeg vil nok gengive de ord. Jeg vil i hvert fald tænke på dem. For at være såret er en del af livet.

Af din sårbarhed skal din styrke komme, sagde Freud, og det er så sandt som det er sagt! :)

Bedste tanker og tak fordi du delte.

Krutters Krøller sagde ...

Kære Lene, de giver god mening at huske på - når vi er sårede og ønsker os et andet sted hen, når vi løber fra os selv... Og selv tak! ;o)

Madame sagde ...

Så smukt og genkendeligt! Jeg tror, det er et af livets eksistentielle grundvilkår ...
Ha' en dejlig aften, Rina.

Krutters Krøller sagde ...

Kære Gitte, Jeg er helt enig- håber I kan nyde aftenen i haven - for en gangs skyld *S*