Jo større kærlighed desto større smerte. Og det ene findes ikke uden det andet. Men når man er der, i smerten, synes den uendelig meget større. Og forstærker alligevel kærligheden og mindet om det, der var. Engang. Paradoksalt.
Den nødvendige smerte. Der er ingen vej udenom, når vi elsker og det vi elsker forsvinder. Det er smertefuldt, så det gør ondt helt ind i knoglerne, men smerten er også beviset på, at vi har den gave det er at være i stand til at elske. Men der er noget, man må gå igennem. Det som du mærker nu, hvor følelser raser og skyggesiderne bobler i det indre. Og jeg véd, du véd det altsammen, og at ét er at vide. Noget andet er at føle. Kærlige tanker til processen herfra :-)
Kære Berit, det er godt at høre, at der er lys at ane...man kan faktisk godt blive i tvivl *S*
Kære Charlotte, det mærkelige ved smerten er også at den sætter en i tvivl om hvad man egentlig føler - kærlighed, martyrium, offer, gamle mønstre... Jeg er dælme omgivet af de klogeste kvinder - og jeg læser, og lytter...*S*
Ja, Rina og måske anerkende, at det er sådan det er lige NU: det ene øjeblik kærlighed, det næste offer, det næste igen gamle mønstre, og det næste igen igen, at du ikke aner hoved og hale på noget som helst. Men at det er sådan det ER og at det er OK lige nu. At det godt må være sådan...lige NU...eller??? ;-)Knus
15 kommentarer:
Gennem din glæden ligger den største smerte og lure.
Knus:-)
Jo større kærlighed desto større smerte. Og det ene findes ikke uden det andet. Men når man er der, i smerten, synes den uendelig meget større. Og forstærker alligevel kærligheden og mindet om det, der var. Engang. Paradoksalt.
Kære Sidse, er det også omvendt? *S*
Kære Miri, TAK! ;o)
Kære Megan/Lene *S* Du er en klog kvinde - tak fordi du følger med.
Kære Rina, jeg håber, du finder en måde at takle smerten på. Kærlighed og smerte og desværre tæt forbundet. Det var smukt at læse!
Kære Madame, tak fordi du læser med. Det betyder meget *S*
Knuss fra mig som endnu husker hvordan det føltes, selvom det snart er 20 år siden :S
Kære Pi Andrea, der er åbenbart særlige ting vi skal mærke og stå igennem *S* Tak...
håper dagen har vært god mot deg ! knus og varme tanker fra meg som begyner å ane lys i tunellen : )
Den nødvendige smerte. Der er ingen vej udenom, når vi elsker og det vi elsker forsvinder. Det er smertefuldt, så det gør ondt helt ind i knoglerne, men smerten er også beviset på, at vi har den gave det er at være i stand til at elske. Men der er noget, man må gå igennem. Det som du mærker nu, hvor følelser raser og skyggesiderne bobler i det indre. Og jeg véd, du véd det altsammen, og at ét er at vide. Noget andet er at føle. Kærlige tanker til processen herfra :-)
Kære Berit, det er godt at høre, at der er lys at ane...man kan faktisk godt blive i tvivl *S*
Kære Charlotte, det mærkelige ved smerten er også at den sætter en i tvivl om hvad man egentlig føler - kærlighed, martyrium, offer, gamle mønstre... Jeg er dælme omgivet af de klogeste kvinder - og jeg læser, og lytter...*S*
Ja, Rina og måske anerkende, at det er sådan det er lige NU: det ene øjeblik kærlighed, det næste offer, det næste igen gamle mønstre, og det næste igen igen, at du ikke aner hoved og hale på noget som helst. Men at det er sådan det ER og at det er OK lige nu. At det godt må være sådan...lige NU...eller??? ;-)Knus
Kære Charlotte, kloge kvinder...TAK!
Varmt knus... :-)
(meget smukt skrevet... så følsomt, at jeg mærker med...)
Kære Lotte, tak - på lidt bagvendt vis er det rart at vide at nogen mærker med...*S*
Send en kommentar