Jeg sætter mig ofte til bloggen - men ordene flyder ikke rigtig. Det er som om de forsvinder, bliver afløst af andet. Måske det hjertet er fuld af, men ikke kan løbe over med...
Tanker og følelser kredser i øjeblikket om princippet i citatet af Erich Fromm. Hvordan ved man om det er det ene eller det andet? Hvordan kan man virkelig have elsket hinanden - uden længere at have betydning for hinanden?
Og kan man elske, blot for kærlighedens egen skyld - blot fordi man kan? For så skal der være plads til at rumme smerten ved at give slip... og elske samtidig.
Jeg tror at Stephen Covey har hentet inspiration hos Fromm... "Love is a verb. It's an action." Det kræver indsats og vilje - og ikke mindst hjerte og mod. For tænk, hvis det ikke bliver modtaget? Så dukker alle de gamle mønstre op - angst og andre "automat"-reaktioner, som fylder systemet op med modstand mod at give - bare fordi vi kan...
PS. I aften vil jeg hækle hjerter...
5 kommentarer:
Godt at høre lidt fra dig igen. Håber alt er godt.
Kære Miri - tak ;o)
Det er bestemt et issue, du bringer frem her. Bare fordi vi kan... Vi behøver ikke at gøre alt, bare fordi vi kan... Men hvis vi istedet sagde.. Vi vil... Jeg ved ingen ting... (c:
Kære Sidse, ja, vilje (mod?) - at ville er vigtigt! Og vi kan...hvis vi vil ;o)
Håber dagen er smuk hvor du er... *S*
Meget fint citat. Jeg tror også Corvey har hentet inspiration her. Et spørgsmål om at kunne, ja. Men måske også et spørgsmål om at ville eller ikke ville. Jeg synes, der er noget befriende i den måde som både Fromm og Corvey gør kærlighed til et spørgsmål om ansvar og beslutning og ikke en mystisk kraft som ligger helt udenfor jordisk rækkevidde. Vi har indflydelse på vores kærlighedsliv på godt og ondt. Den tanke kan jeg godt li'.
Dejligt at læse dine eftertænksomme ord igen.
Send en kommentar