"Lykken på ryggen" - jeg ser én for mig der ligger og daser på ryggen i græsset og kigger op i det blå og på skyerne der driver forbi. Det lyder jo meget godt, men det er da virkelig svært at have rygsæk på samtidig .. hø.
Når lyset kommer, jep, ikke hvis :-). Vi må tro ..
Kære Janne, jeg kunne ikke lade være med at smile med dit billede af lykken på ryggen. det er så dejligt befriende at vi får forskellige billeder... Faktisk udsprang det af en irritation af "floskler" fra positiv psykologi - for jeg synes vi skal mange ting igennem, førend at vi mærker at vi (altid) bærer lykken på ryggen og viljen i hjertet (og viljen til hvad) Og hvad så med det det ubevidste? Genså lige filmen "Inception" igår - fremragende film og super link hos dig til P1-programmet. Kh
Rina, det er sjovt .. jeg fortrød lidt min kommentar fordi det pludselig gik op for mig at det var noget helt andet du mente. Jeg havde ikke bidt mærke i overskriften som jo samler de to udtryk. Og så forstod jeg faktisk det du forklarer nu.
Og jeg havde også skrevet en laaang kommentar om to viljer, nemlig den bevidste og den ubevidste, jf. Yalom og eksistentiel psykoterapi, hvis du nogen sinde er stødt på ham? Jeg er nemlig ret pas på fx positiv psykologi og kognitiv terapi og andre retninger som jeg forestiller mig lægger rigtig stor vægt, ja, næsten kun anerkender den bevidste vilje (måske har jeg misforstået noget, det er det der slurp). Jeg synes bare at jeg har gjort den erfaring at nogle af os har en ubevidst vilje som overgår alle andre viljesmæssige indsatser vi næsten kan forestille os. Det er først når vi opdager det, at broen til det ubevidste er bygget, hvis man kan sammenfatte det sådan, og en egentlig forandring kan begynde.
Nå, det var så den laaange kommentar i redigeret form :-D.
(Og jeg tør næsten ikke skrive det, men jeg har stadig ikke set Inception. Radioklippet har jeg dog hørt flere gange .. hvis det kan redde min ære, haha).
Kære Janne, Jeg er glad for dine lange kommentarer og reflektioner - og prøver selv at leve op til dem. For jeg synes faktisk altid at du bidrager med det fede! Så kom den på plads! Yalom elsker jeg! Gid han var min far! *GG* (ups?) Og jeg er fuldstændig enig med dig - vores bevidste vilje er stærk, men den ubevidste er stærkere (måske alt efter hvilke sår man har med sig). Det ubevidste kan sabotere den bevidste vilje anytime, hvis "vi" er truet. Pt. læser jeg Ravnen i glasbjerget - som et eksemplarisk studie i hvordan vi kan være styret af det ubevidste og overlevelsesstrategier. For nogle år siden lavede man undersøgelser af korttids-hhv. længere terapiformer i Tyskland/ Holland. Konklusionen,lidt forenklet, at kortidsterapierne virker, men i kortere tid! De længerevarende terapier har til formål at "opløse" årsagerne, og tager længere tid, fordi de går dybere. Ofte følger derfor blivende personligheds-forandringer. Jeg linker til artiklen, hvis du er interesseret *S* http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/16035.pdf
Yalom som far - fnis! Vi må føje ham til vores indre forælder i stedet, eller noget. Han er i hvert fald god at have med, synes jeg.
Jeg har lige skimmet artiklen og vil læse den senere .. det lyder nemlig rigtig interessant og som vand på min mølle ;-). (Min analytiker er tysker og har fortalt hvordan det kunne være gået for sig hvis vi havde boet i Tyskland. Og jeg ved fra en bekendt som bor i Holland, at for eksempel Elaine Aron (HSP og jungiansk analyse) er meget mere anerkendt dér. Det er virkelig interessant).
Jeg er med på "alt efter hvilke sår" - det er selvfølgelig mest/kun relevant hvis der er en eller anden splittelse i personligheden. Og Ravnen i Glasbjerget, det er en rigtig fin bog, og Asper går rigtig langt ud af den rigtige vej, blot synes jeg man kan tage et skridt endnu videre og ikke se det narcissistiske sår som en sygdom, men som en almenmenneskelig "mekaniske" som vi alle kender i en eller anden grad. Det skriver hun vist også selv noget om, men jeg sad alligevel med fornemmelsen af at være blevet gjort syg(ere) frem for at have fundet det fremadrettede udviklingspotentiale i såret. Men det er måske bare mig, jeg er totalt radikal i den retning og prøver virkelig at holde fast i det perspektiv.
Og så har jeg bestilt Inception på biblioteket. Nu skal det være. Det andet kan jeg ikke have hængende på mig. :-D.
Tak for det hele, Rina. Jeg nyder virkelig disse samtaler :-).
Kære Janne, også mig (eller jeg på korrekt dansk *S*). Altså nyder samtalerne. For mig nuancerer Asper faktisk narcissime-begrebet, fordi det har en noget mere negativ klang i diagnoseverdenen - og hendes Jung-citat om diagnoser, at disse ikke gør noget som helst godt for klienten/"patienten", er vand på min mølle! (ordet patient er brugt i citatet fordi han taler om psykiatrien). Da jeg startede med at læse, kunne jeg diagnosticere stort set hele psykiatri-bogen hos mig selv *SSS* Hvilket jo er fordi at det meste er mere eller mindre overdrevne udtryk for træk i "normaludviklingen" (hvis der findes sådan en??) Danmark er i det hele taget et u-land hvad angår psykologisk og terapeutisk behandling - sammenlignet med de nordiske lande iøvrigt og så også med Holland/Tyskland. Gad vide om det hænger sammen med Janteloven. Tænk hvis vi kom til at tro at vi har en betydning, når vi er i terapi ;o)))) Nå, den slyngede jeg lige ud ucensureret...
I hvert fald møder jeg relativt mange i mit job, som ikke kan hjælpes godt nok med de forhåndenværende ressourcer, fordi "vi" tror at det meste kan fixes med 10 samtaler...
12 kommentarer:
Når lyset kommer. Og det gør det jo. Men hvor skal vi nogle gange rejse langt for at finde det. Vel vidende at det bliver mørkt igen. Og lyst igen.
Livet. Jeg ønsker dig stor lykke i rygsækken. Tag den af og pak den ud.
Kære Lene - Tak i lige måde ;o))
"Lykken på ryggen" - jeg ser én for mig der ligger og daser på ryggen i græsset og kigger op i det blå og på skyerne der driver forbi. Det lyder jo meget godt, men det er da virkelig svært at have rygsæk på samtidig .. hø.
Når lyset kommer, jep, ikke hvis :-). Vi må tro ..
Kære Janne, jeg kunne ikke lade være med at smile med dit billede af lykken på ryggen. det er så dejligt befriende at vi får forskellige billeder... Faktisk udsprang det af en irritation af "floskler" fra positiv psykologi - for jeg synes vi skal mange ting igennem, førend at vi mærker at vi (altid) bærer lykken på ryggen og viljen i hjertet (og viljen til hvad) Og hvad så med det det ubevidste?
Genså lige filmen "Inception" igår - fremragende film og super link hos dig til P1-programmet. Kh
Rina, det er sjovt .. jeg fortrød lidt min kommentar fordi det pludselig gik op for mig at det var noget helt andet du mente. Jeg havde ikke bidt mærke i overskriften som jo samler de to udtryk. Og så forstod jeg faktisk det du forklarer nu.
Og jeg havde også skrevet en laaang kommentar om to viljer, nemlig den bevidste og den ubevidste, jf. Yalom og eksistentiel psykoterapi, hvis du nogen sinde er stødt på ham? Jeg er nemlig ret pas på fx positiv psykologi og kognitiv terapi og andre retninger som jeg forestiller mig lægger rigtig stor vægt, ja, næsten kun anerkender den bevidste vilje (måske har jeg misforstået noget, det er det der slurp). Jeg synes bare at jeg har gjort den erfaring at nogle af os har en ubevidst vilje som overgår alle andre viljesmæssige indsatser vi næsten kan forestille os. Det er først når vi opdager det, at broen til det ubevidste er bygget, hvis man kan sammenfatte det sådan, og en egentlig forandring kan begynde.
Nå, det var så den laaange kommentar i redigeret form :-D.
(Og jeg tør næsten ikke skrive det, men jeg har stadig ikke set Inception. Radioklippet har jeg dog hørt flere gange .. hvis det kan redde min ære, haha).
Kære Janne,
Jeg er glad for dine lange kommentarer og reflektioner - og prøver selv at leve op til dem. For jeg synes faktisk altid at du bidrager med det fede! Så kom den på plads!
Yalom elsker jeg! Gid han var min far! *GG* (ups?)
Og jeg er fuldstændig enig med dig - vores bevidste vilje er stærk, men den ubevidste er stærkere (måske alt efter hvilke sår man har med sig). Det ubevidste kan sabotere den bevidste vilje anytime, hvis "vi" er truet. Pt. læser jeg Ravnen i glasbjerget - som et eksemplarisk studie i hvordan vi kan være styret af det ubevidste og overlevelsesstrategier.
For nogle år siden lavede man undersøgelser af korttids-hhv. længere terapiformer i Tyskland/ Holland. Konklusionen,lidt forenklet, at kortidsterapierne virker, men i kortere tid! De længerevarende terapier har til formål at "opløse" årsagerne, og tager længere tid, fordi de går dybere. Ofte følger derfor blivende personligheds-forandringer. Jeg linker til artiklen, hvis du er interesseret *S*
http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/16035.pdf
Ps. SE Inception - og se den igen. *S* Jeg lånte den på biblo.
Rina, TAK :-).
Yalom som far - fnis! Vi må føje ham til vores indre forælder i stedet, eller noget. Han er i hvert fald god at have med, synes jeg.
Jeg har lige skimmet artiklen og vil læse den senere .. det lyder nemlig rigtig interessant og som vand på min mølle ;-). (Min analytiker er tysker og har fortalt hvordan det kunne være gået for sig hvis vi havde boet i Tyskland. Og jeg ved fra en bekendt som bor i Holland, at for eksempel Elaine Aron (HSP og jungiansk analyse) er meget mere anerkendt dér. Det er virkelig interessant).
Jeg er med på "alt efter hvilke sår" - det er selvfølgelig mest/kun relevant hvis der er en eller anden splittelse i personligheden. Og Ravnen i Glasbjerget, det er en rigtig fin bog, og Asper går rigtig langt ud af den rigtige vej, blot synes jeg man kan tage et skridt endnu videre og ikke se det narcissistiske sår som en sygdom, men som en almenmenneskelig "mekaniske" som vi alle kender i en eller anden grad. Det skriver hun vist også selv noget om, men jeg sad alligevel med fornemmelsen af at være blevet gjort syg(ere) frem for at have fundet det fremadrettede udviklingspotentiale i såret. Men det er måske bare mig, jeg er totalt radikal i den retning og prøver virkelig at holde fast i det perspektiv.
Og så har jeg bestilt Inception på biblioteket. Nu skal det være. Det andet kan jeg ikke have hængende på mig. :-D.
Tak for det hele, Rina. Jeg nyder virkelig disse samtaler :-).
(Undskyld gengangerne som jeg har slettet. Jeg blev ved med at få nye ord der skulle vise at jeg ikke var en robot, men jeg ved snart ikke ..)
Kære Janne, også mig (eller jeg på korrekt dansk *S*). Altså nyder samtalerne.
For mig nuancerer Asper faktisk narcissime-begrebet, fordi det har en noget mere negativ klang i diagnoseverdenen - og hendes Jung-citat om diagnoser, at disse ikke gør noget som helst godt for klienten/"patienten", er vand på min mølle! (ordet patient er brugt i citatet fordi han taler om psykiatrien).
Da jeg startede med at læse, kunne jeg diagnosticere stort set hele psykiatri-bogen hos mig selv *SSS* Hvilket jo er fordi at det meste er mere eller mindre overdrevne udtryk for træk i "normaludviklingen" (hvis der findes sådan en??)
Danmark er i det hele taget et u-land hvad angår psykologisk og terapeutisk behandling - sammenlignet med de nordiske lande iøvrigt og så også med Holland/Tyskland.
Gad vide om det hænger sammen med Janteloven. Tænk hvis vi kom til at tro at vi har en betydning, når vi er i terapi ;o)))) Nå, den slyngede jeg lige ud ucensureret...
I hvert fald møder jeg relativt mange i mit job, som ikke kan hjælpes godt nok med de forhåndenværende ressourcer, fordi "vi" tror at det meste kan fixes med 10 samtaler...
;o)
Send en kommentar