Der regerer en vis hudløshed i mit system for tiden. Sat i gang af seneste træningsweekend med åndedrætsterapi... voldsomt rørt og berørt af mødet med andres medmenneskelighed, men også de ubehagelige følelser.
Pludselig finder jeg mig selv knibe en tåre over Rasmus Nøhrs udgave af "Du er ikke alene" , eller et blogindlæg hos Hulebo - hvad er det liiiiige, der sker?! Jeg deltog i et møde forleden, og gik derfra med en meget stærk følelse af at være "inficeret" med noget seriøst "sygt" fra en af deltagerne - så meget, at der også kom fysiske reaktioner... pyyyh...
Okay, det er da helt almindeligt... ja, da, men det er som om at tingene går ind på en anden måde, at det i højere grad er at mærke den anden og blive en lille smule overvældet af det. Der er åbnet for nogle kanaler, som føles meget fantastiske, men meget skræmmende - en del af forsvaret er tyndslidt nu, og godt det samme... men jeg ved vist ikke endnu hvordan jeg håndterer denne sårbarhed/åbenhed/sensitivitet - særligt når jeg arbejder?!
Det er helt rigtigt, det der sker - jeg mærker verden på en ny måde, og det er overvældende!
;o)
5 kommentarer:
Den form for "åbning" kender jeg godt, Rina - det tog noget tid at vænne sig til det og gøre det til en naturlig del af mig selv. Men det kommer. Når man slapper af. OG når man finder en naturlig balance i forhold til, hvor meget man skal tage ind af andres energi (hvis overhovedet noget af den).
Lyder rigtig spændende - good luck! :-)
Meget spændende og lærerigt. Men må også være voldsomt trættende- du må være udmattet.
Jeg sender dig et varmt knus :-)
Jeg er glad for at høre at andre også oplever det - og genkender det som noget godt... I "min" psykolog-tradition må man ikke fjerne folks forsvar, det kan være farligt... men der er potentiale for kæmpe-udvikling, og det er jo det vi ønsker inderst inde...alle sammen, ikk?
Tak for jeres støtte - jeg føler mig tryg i at dele tanker med jer! ;o)
Jeg tror heller ikke, det er en god idé at fjerne folks forsvar - når og hvis de bliver klar til det, skal de nok selv fjerne det, der skal fjernes. - Ja, sådan vil jeg i hvert fald selv helst have det :-)
Du har helt ret - men alligevel er der noget i mig, der savner en anden måde at betragte terapien på - altså den traditionelle af slagsen. Måske er det bare mig, der ikke er modig nok... I hvert fald føles det nogle gang som en kolossal omvej, når jeg arbejder? Eller måske er jeg bare utålmodig ?! *S*
;o)
Send en kommentar