Først her hos
Lotte - og så videre til
Janne,som linkede til
Camilla. Og se - der havde vejen allerede snoet sig forbi for laaaang tid siden... for hun viste vejen til dette sted,
Little Urchins, hvor der også tidligere var aflagt besøg.
Men, men, men - opmærksomheden må have fejlet den gang. For lidt længere nede på siden kom det længe eftersøgte...En How To Do (eller DYI, vist nok?).
Og det hele handler om disse vidunderlige "zen"-dige kreationer.
8 kommentarer:
De er så smukke! Min egen, som var en gave fra Janne og havet, ligger på mit blå chatol, og holder de flyvske tanker samlet. :-)
Der er altså noget over konstellationen af fine, sirlige hæklinger og de stærke, jordbundne, tunge sten.
God fornøjelse med zen-hæklingen :-D. At lave de her sten er stadig en af mine yndlingsbeskæftigelser - det er vitterlig en fascinerende kombination at sidde med i hænderne (og hovedet). (Uanset at man aldrig kommer til at lave sådan nogle udsøgte nogle som Margaret Oomens. Mindre kan bestemt også gøre det - på zenvis må man give slip på resultatet ;-)).
De er fantastiske. Det kommer jeg til at gøre efter. Tak :-)
Kære Lotte, åh, jeg ser det for mig - måske fra et af dine billeder *S* - "søpindsvin" på blåt chatol. Og helt enig - kombinationen er magisk!
Kære Janne, endnu en øvelse... at give slip på resultatet. Det er en god øvelse, i alle livets forhold, når man har gjort sit bedste *S*
(hvad garn og hæklenål bruger du?
Damen i garnforretning lignede et stort spørgsmålstegn, da jeg forklarede hende hvadd jeg skulle lave *S*)
Kære Charlotte, det er i den grad en syssel, der passer til ferieliv i sommerhuset. God fornøjelse!
Rina, jeg bruger bomuldsgarn fra Kvickly tykkelse 8/4 og nål nr. 2½ - Lottes sten og alle undtagen de tre første hvide her er lavet i sådan noget garn. Kvickly har også hvidt bomuldsgarn i en tyndere kvalitet (vistnok 12/4 - jeg har ikke lige nogen banderole at kigge på), det har jeg også brugt med nål 1½ eller 2, men jo tyndere, jo sværere :-). De allerførste sten, som du linker til, er lavet af noget meget tyndt "rigtigt hæklegarn" der lå i min mormors sybord, og det var dæleme svært at få pænt for mine tykke fingre.
(Og øvelsen med at give slip på resultatet er for mig en af de sværeste jeg kender ;-)).
Kære Janne, tak! Og mht. at slippe resultat - der træder vi en fælles sti... Det føles nogle gange som kroppen/sindet har fået Poly-juice-eliksir og vrider og vender sig i processen.. *S*
Janne, hvor er de smukke!!!
Der er sandelig inspiration til feriens zen-sysler!
Tak ;-).
Jeg kom til at tænke på at Dorit laver sine sten i uldgarn - det giver et helt andet udtryk, men er måske en anelse nemmere fordi uld er elastisk?
Send en kommentar