Så er det sket... børnene ved nu besked.
Dette er tidspunktet, hvor jeg nu forstår, at man kan gå ud efter cigaretter og aldrig vender hjem igen... Forstår impulsen til at købe en flybillet til en eksotisk strand og ikke se mig tilbage. Men jeg gør det jo ikke - for jeg er stærk og modig og ansvarsfuld... Og der er 2 piger, der har brug for mig. Vi har brug for hinanden - nu.
Jeg tænker i disse dage ofte på Stephen Covey citatet: "At elske er et verbum". At det er noget man handler og gør...ikke noget, der kommer dumpende ned i brystlommen ved et lykketræf. Jeg ved at jeg har gjort mit - både af det onde og det gode. Jeg har kæmpet og kæmpet, men det var ikke nok.
Det gør ondt, at det ikke var nok.
Det gør ondt, når nogen trækker kærligheden tilbage og ikke ønsker at modtage den, man selv har at give.
Det gør ondt at erkende, at der er følelser tilbage og at stirre dem lukt ind i øjnene og mærke... smerten, bitterheden, kærligheden, angsten - og rumme børnenes følelser samtidig.
16 kommentarer:
Kære du. Ønsker dig og ungerne det allerbedste. Det er en tung tid, både at rumme deres og egen smerte - men følg din mormors råd. Kærlige tanker Lavendel
Åh, det er jeg ked af at høre.
Håber du vil holde fast i tanken om at du har gjort dit bedste, og at du tillader dig selv sorgen. Måske det at skrive kan være dig til hjælp.
De bedste hilsner Charlotte
Det gør ondt. Punktum. Du har gjort dit bedste og det var ikke nok. Det er smerteligt. Punktum.
Af din sårbarhed vil din styrke komme. Det er mit Freud citat. Det, der står på min PC og som jeg ser hver morgen. Som jeg altid husker, når det er svært. Rigtig svært. Og nu giver jeg det videre, til dig. Punktum.
Knus. Tanker. Punktum. Og en ny begyndelse.
Kære Rina, det gør mig ondt - hvor er det barskt for jer! Jeg har været igennem det samme, men det var mig, der gik.
Ønsker dig mod og styrke ...
Klem!
Kære Rina. Det er og bliver forfærdeligt svært. Noget af det værste er nok den skyld man føler overfor sine børn. Den er ikke til at ryste af sig. Den følger med længe. Håber at du kommer igennem efterhånden. Det er ikke bare lige at kunne smutte ud af ægteskallen og være forvandlet til at andet liv. Det tager sandelig tid. Og jeres børn har brug for jeres enighed og erkendelse. Ønkser dig styrke og følsomhed.
Rina, det er jeg ked af at høre. Jeg håber den næste tid ikke bliver alt for svær. Pas på dig.
Og så tudede jeg igen *S* - tænk, at der er så mange smukke mennesker i mit liv? Tusind tak, alle jer givende og omsorgsfulde mennesker - jeg er SÅ glad for at I findes, virtuelt eller ej *S*
Det gør mig ondt.
Du ved, at du har gjort dit bedste- og det er godt nok.
At der så ikke kom det forventede ud af det, er en helt anden sag.
Det er en svær tid. Og det er endnu sværere, når der er børn.
Alt ved en skilsmisse, er sgu svær !
Men...
Du kan klare det !
Det gør mig ondt at læse Rina, det er en hård tid ikke mindst for børnene.
Vi har lige været processen igennem her også, dog i bedste forståelse, vi var ganske enkelt vokset fra hinanden, vores børn er også så store og allerede flyttet hjemmefra, så de er videre i deres liv, nu skal vi bare have solgt huset.
I kærlige tanker, god weekend.
Kære Rina... et stort, stort kram fra mig...! Lige om lidt synger livet til dig og dine piger igen. Liv og lys.
Knus!
Uhhh Det er en pisse hård tid du skal igennem nu.. Men du er en stærk kvinde.. Tror på dig selv og dit værd..
Og er du i tvivl om noget så stol på din mave fornemmelse !
Mange tanker
Marianne
Alt det fine og rigtige er allerede sagt, så jeg tilslutter mig blot med de kærligste tænker og ønsker.
Det bliver en svær tid, men når du synes det er aller værst så tænk på at man kommer ALTID igennem det, og man BLIVER glad igen, selv om man ikke forstår det lige nu ...
I dag forstår jeg ikke at JEG ikke lyttede til mit indre og gik længe før, og fik det dejlige liv jeg har i dag.
Husk at bruge dit netværk, tud når du har behov for det og ellers brug dette blogland.
Held og lykke fremover ...
stort knus fra mig som sitter i samme båt og savner ord!
Kære Rina
Det gør mig frygtelig ondt at høre. Og ja hvilken kraft og styrke der nogen gange skal findes frem, når man man føler sig allermest sårbar. Må der være nogen omkring dig, som du kan dele din sorg, tanker, ja, hele følelsesregistret med. Som rummer og er der med dig.
Coveys ord har jeg også ofte i mine tanker. Det er gode ord. Dejligt du finder de gode støttende ord frem i dig selv, når det gælder.
Knus
Send en kommentar