Og måske godt det samme - for Størstepigen har været til efter-konfirmationsfester i denne weekend. Hvilket betyder, at moderen ikke helt har sovet, før hun var sikkert hjemme igen...2 nætter i træk*S* Imorges blev den 3.30; ikke noget der huede moderen her, men alligevel at foretrække for at kunne følges med nogen fremfor at køre alene hjem. Tænk, at tanken også strejfede mig, at det var usikkert at sende hende med en taxa - så ville jeg hellere hente hende selv?! Er der andre, der ville ha' det på samme måde - ser jeg spøgelser?
Det har betydet, at jeg har kastet mig i sofaen, i vild nysgerrighed, med Marianne Williamson, stærkt anbefalet af Janne. En lille bog, "Ind til kvindeligheden" - og jeg er lige så stille en smule rystet. En af de passager, der ramte mig dybt og øjeblikkeligt, var denne:
"... for mange mennesker, der bærer rundt på noget...som forhindrer dem i at føle virkelig glæde - lyder denne overbevisning således: Hvis jeg er alt for glad, alt for succesrig, alt for fuldkommen, så vil ingen kunne elske mig. Der skal være noget, der fortæller andre mennesker, at jeg i virkeligheden er ligesom dem, at også jeg har det elendigt. I virkeligheden stjæler jeg slet ikke deres stykke af kagen. I virkeligheden er jeg slet ikke fuldkommen, så de behøver ikke at hade mig."Med den overbevisning lever man i skyggen af sit eget fulde potentiale, i smerte og længsel efter det, der ligger gemt i een selv. Jeg kom (selvfølgelig *S*) til at tænke på mig selv - og mine kvaler med at tage mig selv så højtideligt, at jeg kunne erkende, at mit job gør mig ulykkelig. Mange gange i årenes løb har jeg tænkt på mine bedstemødre og oldemødre, og tænkt, at jeg overhovedet ikke kunne tillade mig at klynke, med tanke på deres liv og deres kampe - og dermed fastlåst mig selv i skyld og skam over at ønske andet, end det "luksus-job og liv" jeg har.
Williamson skriver om feminisme, men ikke med beton-opfattelsen af ligestilling/undertrykkelse. Hun skriver om den åndelige feminisme og kvindens styrke og værd, som fornægtet i den moderne verden. Det er på mange måder som at ane guld for enden af regnbuen - og ekstremt angstprovokerende. For som Janne citerer andetsteds:
"“Our deepest fear is not that we are inadequate. Our deepest fear is that we are powerful beyond measure. It is our light, not our darkness that most frightens us."Det tænker jeg sgu' lige lidt over... ;o)
6 kommentarer:
Spændende tanker! Jeg var selv engang misundelig på dem, der kunne og havde mere end jeg selv (og det var ikke svært at finde den slags eksempler). Men det er med årene blevet lettere for mig at leve med, at der indimellem bare er ting, jeg ikke klarer nær så godt som dem, jeg sædvanligvis sammenligner mig selv med, og give slip på perfektionismen. Og den skjulte konkurrence med de andre. Og samtidig både respektere og beundre dem, der kan så meget mere end jeg.
Også mig! Jeg har f.eks. haft det svært med de kvinder, der tilsyneladende har det hele - Renee Toft Simonsen, bare for at ta' et absurd eksempel, forestiller jeg mig, på kvinden, der har "alt" *SS*
Det er noget jeg arbejder med - at blive hjemme hos mig selv...
Hold da fast! Det rammer osse lige her. Jeg skal helst heller ikke være for glad... for at sige det kort ... det føles ret kompliceret. Jeg tar det til mig og må vist have fat i dén bog :-)
TAK!
Louise er heldigvis ikke begyndt at føjte rundt om natten endnu... Men det kommer nok, snart...
Men allerede nu, ved hun godt at hun kan ringe efter os, lige meget hvor og hvorfor.... Og om hun er hos os, eller hos sin far... Vi skal nok hente !!!
Hyggehygge
Marianne
Åh ja. Der er nok at tænke over ;-). Tak for alle dine ord hos mig, Rina, jeg har nydt snakken meget - nu hopper jeg over og skriver lidt til de allersidste.
Og nej, jeg synes ikke du ser spøgelser - eller i hvert fald kun lidt, haha. Du ville være en meget mærkelig mor hvis du ikke bekymrede dig, synes jeg :-).
God nat ;-)
Janne
Kære Lotte: Ja, lige præcis - AV, den sad! *S*
Kære Marianne: Her er det startet sent - det er først indenfor de sidste par måneder, at hun er begyndt til fester, hun fylder 15 om lidt. Jeg tror, hun synes det er utjekket at blive hentet...;o)
Kære Janne: Hvad er det man siger for tiden - "Lige over!" Det er en inspirerende fornøjelse ;o)
Og en lille krølle - jeg tror, at blogverdenen i nogle henseender kan fungere som et kvindeligt åndehul...der hvor vi kan udtrykke os selv, som måske er svært i andre sammenhænge. Jeg nyder at vi ser og hører hinanden, med alt hvad der er ... Det oplever jeg i hvert fald for mig selv ;o)
Send en kommentar