lørdag den 17. juli 2010

Tanker...

Jeg har tænkt en del over et indlæg hos Losarinas Mor i dag... både indlægget i sig selv og kommentarene hertil...

Egentlig kan jeg heller ikke helt få hold på mine tanker... Måske er det noget med at skrive uden et formål? Eller skrive med et formål, som kan ændre sig undervejs... Og hvad skriver man så? Måske er det "bare" en øvelse i at acceptere - som en kunstner(!? *S*) - at tingene får den form, de får...

Måske startede jeg selv med at blogge, fordi jeg savnede et sted, dels at skrive, dels at dokumentere overfor mig selv, at der skete ting og sager i mit liv... også når jeg selv synes, at det hele står stille? Og sikkert og i hvert fald mest fordi jeg manglede mit eget "space".

Det er sjovt, at tage en lillebitte tråd, en lillebitte ting og forfølge den lidt for at se hvor det fører hen... Udvikling af et neurologisk garnnøgle (eller indvikling, om man vil *SS*). Jeg nyder at folde mine tanker og følelser ud på en måde, der på sin vis er ny for mig selv - og
som andre (på mirakuløs vis?!) reflekterer over. Det har været en stor, positiv og inspirerende overraskelse at opleve, at det jeg tumler med, kan bidrage til andres tanker - som igen kan bidrage tilbage (og omvendt). En skriver i sin kommentar, at vi kan "spejle os i fragmenter af hinanden" ...
Og det er vel det livet går ud på? Det er det vi gør; det er sådan, at vi kan udvikle os og det er derfor vi har relationer - også i blogland - der bliver betydningsfulde for os, fordi vi oplever at blive set og hørt på andre måder. Det sætter betydningsfulde processer i gang.

For et par år siden skrev jeg "morgensider" - og oplevede efter et stykke tid, at jeg skrev mig ind i en negativ spiral. I stedet for at komme af med de forstyrrende tanker, blev de forstærket af at komme på papir... og humøret endte med at blive markant dårligere i en periode. Og lige nu - mens jeg skriver - slår det mig, at det måske har meningen på dette tidspunkt, for det ledte til andre personlige processer kunne sættes i gang?!

Måske er det det, der sker, når vi ikke kan finde formen, indholdet, stille de rigtige spørgsmål... En overgang, hvor processen tager over og vi er frustrerede, føler os tomme - og SÅ igangsættes en anden proces, der tager os andre steder hen?
;o)

4 kommentarer:

Losarinas mor sagde ...

Jeg er så glad for din blog! Du skriver , så jeg er nød til at tænke mig om :-)

Madame sagde ...

Dejlige overvejelser, Rina! Jeg ved ikke, om man behøver at have en formuleret grund til at have en blog - man inspirerer hinanden og får ideer, og det er rigtig spændende! Og så oplever jeg tit synkronicitet ved at noget, jeg har i tankerne pludselig er beskrevet hos andre :-)

Krutters Krøller sagde ...

Kære Miri, Tak og jeg er SÅ glad for din! *S* Som også gør at jeg skal tænke mig om, mærke efter... Og som Madames blog - blive bedre til at se og mærke alle nu'erne!
Tak til jer begge for at være her!
Kærligst Rina

Sidse sagde ...

Tak Kruttes. For at bruge tid på ord, nogle ord jeg landede i Miris blog. Og egentlig er det vel ikke altid vi behøver forklaringer.