Tanker...

Jeg har tænkt en del over et indlæg hos Losarinas Mor i dag... både indlægget i sig selv og kommentarene hertil...

Egentlig kan jeg heller ikke helt få hold på mine tanker... Måske er det noget med at skrive uden et formål? Eller skrive med et formål, som kan ændre sig undervejs... Og hvad skriver man så? Måske er det "bare" en øvelse i at acceptere - som en kunstner(!? *S*) - at tingene får den form, de får...

Måske startede jeg selv med at blogge, fordi jeg savnede et sted, dels at skrive, dels at dokumentere overfor mig selv, at der skete ting og sager i mit liv... også når jeg selv synes, at det hele står stille? Og sikkert og i hvert fald mest fordi jeg manglede mit eget "space".

Det er sjovt, at tage en lillebitte tråd, en lillebitte ting og forfølge den lidt for at se hvor det fører hen... Udvikling af et neurologisk garnnøgle (eller indvikling, om man vil *SS*). Jeg nyder at folde mine tanker og følelser ud på en måde, der på sin vis er ny for mig selv - og
som andre (på mirakuløs vis?!) reflekterer over. Det har været en stor, positiv og inspirerende overraskelse at opleve, at det jeg tumler med, kan bidrage til andres tanker - som igen kan bidrage tilbage (og omvendt). En skriver i sin kommentar, at vi kan "spejle os i fragmenter af hinanden" ...
Og det er vel det livet går ud på? Det er det vi gør; det er sådan, at vi kan udvikle os og det er derfor vi har relationer - også i blogland - der bliver betydningsfulde for os, fordi vi oplever at blive set og hørt på andre måder. Det sætter betydningsfulde processer i gang.

For et par år siden skrev jeg "morgensider" - og oplevede efter et stykke tid, at jeg skrev mig ind i en negativ spiral. I stedet for at komme af med de forstyrrende tanker, blev de forstærket af at komme på papir... og humøret endte med at blive markant dårligere i en periode. Og lige nu - mens jeg skriver - slår det mig, at det måske har meningen på dette tidspunkt, for det ledte til andre personlige processer kunne sættes i gang?!

Måske er det det, der sker, når vi ikke kan finde formen, indholdet, stille de rigtige spørgsmål... En overgang, hvor processen tager over og vi er frustrerede, føler os tomme - og SÅ igangsættes en anden proces, der tager os andre steder hen?
;o)