Pludselig kom jeg i dag i tanker om historien om konerne og skinkerne - igen. Den stødte jeg på første gang i en bog af Tove Hvid "Kroppens fortællinger" - en tankevækkende bog, iøvrigt...
Der var engang 2 koner, der hver købte sig en skinke.
Hver dag skar den ene kone sig det bedste stykke af sin skinke og spiste med velbehag og nydelse - lige indtil skinken var spist.
Den anden kone skar hver dag et stykke af skinken til sig selv, men hun ønskede at gemme det bedste til sidst, og skar derfor det dårligste stykke af skinken - hver dag.
Den første kone var yderst tilfreds, for hun havde hver dag spist det bedste stykke af sin skinke. Men den anden kone var ikke tilfreds, for hun havde jo hver dag spist det dårligste af sin skinke, og opnåede derved aldrig oplevelsen af det gode stykke skinke...
Den dukkede op i min erindring i dag, fordi jeg endnu engang spiser leverpostejen før chokolademaden ...
Fordi jeg synes, at jeg burde "arbejde" først inden jeg laver det sjove...
Og i dag oplevede jeg - igen, igen - at når jeg laver det sjove, så kommer der mere energi, også til det mindre sjove!
Fra nu af bliver der byttet rundt på sagerne - det sjove og livgivende først! Jeg vil ha' det bedste af min skinke - hver dag! ;o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar