...lidt ligesom, da vi legede "Bang - du er død!" med Yngstepigen. Vi skød hinanden med den ene rygende finger efter den anden og faldt om med teatralsk dødsrallen og rullen med øjnene. For blot at springe op igen, når den anden råbte "Lev'ne!" (=Levende *S*)
Denne gang er jeg dybere ramt -
"Vi ser kun det, vi selv er..."
(Debbie Ford, Kast lys over skyggen)
Det handler om projektioner, alle slags, de go'e og de mindre sympatiske. Det der påvirker dig i relation til andre, det du ser i andre, finder du i dig selv - ellers ville du ikke kunne få øje på det - det er derfor, at det er genkendeligt.
Vi er alle stødt på det før - "Tyv tror, hver mand stjæler" eller "Det man siger, er man selv". Også for nylig her i blogland er jeg ramlet ind i det i flere afskygninger *S* Det er pludselig gået op for mig, hvor vigtigt dette er - ikke nødvendigvis hvordan eller med hvilken formidabel dybde... Men at det er centralt, mærkes nu med al tydelighed - og det er der, jeg er ramt.
For kan man virkelig leve med det - kan det overkommes og integreres?!? Puuuuuhhhh....
;o)
5 kommentarer:
erkendelser kan dukke op, de særeste steder- selv i blogland :-)
Kære Miri,
Og det er skønt... selvom det føles lidt som kridt på en tavle *S*
Go'morgen ;o)
Super fint skrevet. Og fin pandang med de gamle ordsprog som jo siger det samme. Kender det. Er vist også ramt! Projektioner er skide spændende og samtidig skide svært. Jeg kan godt fordybe mig i Skyggedronningen Debbie Fords bøger og så bageefter sidde frustreret og tænke, okay hvad gør jeg så lige nu. Måske Debbie's bøger kan hjælpe dig - eller jeg kan se Pernille Melsted reklamerer med et nyt endags seminar med hende og Debbie i efteråret. Lurer lidt selv på det. KH Karin
Tak, det var en rigtig god påmindelse; jeg sidder nemlig her og bøvler med noget uden for mig selv, som i bund og grund jo ikke mindst er i mig selv også. Glemte jeg lige i forbifarten, mens jeg havde travlt med at have ondt af mig selv :-)
Kære Karin, 1000 tak! *S* Og det er lidt en lettelse at høre, at jeg ikke er den eneste, der sidder tilbage med "Hva'så?"-følelsen. Har også luret på Debbie Ford seminaret - men har ikke lige nu pengene til det.;o( Men spændende kunne det være...
Kære Honey,
Tak fordi du minder mig om, at jeg også har ondt af mig selv - for det har jeg. Efterhånden synes jeg, at det er den mindst produktive af følelsesmæssige tilstand - bare fanget i projektionsboblen... æv!
Send en kommentar