tirsdag den 23. november 2010

Proces-tsunami...

Et nyt ord - jeg kan godt li' nye ord... *S*

Proces-tsunami er ganske betegnende for den ene dønning efter den anden af personlige processer...

En af dem er særlig genstridig. Nedenunder den kække overflade, "man gør bare lige sådan..." - nedenunder ligger modstanden... Modstanden mod at være synlig i verden - synlig som sig selv - synlig uden det professionelle filter... Det er i al sin enkelhed og kompleksitet det, det handler om.
Gamle overbevisninger, gamle forsvarsmekanismer, gamle overlevelsesstrategier trækker i nødbremsen og gør udvikling unødvendig langstrakt og kompliceret.
Men hvad er egentlig det værste, der kan ske?
;o)

En lille note om ordet "Men...": Prøv at udskifte "men" med et "og"... Forskellen er temmelig stor - fra "jeg har det godt, men..." til "jeg har det godt, og...".

7 kommentarer:

Lene Megan sagde ...

Proces-tsunami! Det lyder bestemt også ret voldsomt og gennemgribende. Og du har helt ret i, at der er stor forskel på, hvilke ord man bruger og hvordan sætningen skrues sammen. Også når det gælder om at at se på tingene fra et "lysere" synspunkt.

Jeg plejer f.eksk. at bruge ordet udfordringer i stedet for problemer. Så bliver det helt anderledes ... udfordringer har vi jo ikke noget imod, vel? Men problemer. Puh, de er som regel tunge.

Rina, god aften. Håber det kommer til at glide lidt glattere ... og her mener jeg selvfølgelig ikke i det glatte føre, de lover i nat og morgen! ;)

Kærligst herfra

Rina sagde ...

Kære Megan, ja - ord er vigtige, på mange planer. Fx. er ordet proces også meget bedre end kriser...for mig bliver det noget, man lever igennem fremfor noget man overlever. ;o)

Lene Megan sagde ...

Jeg synes egentlig heller ikke processer = kriser! Jeg synes det er udviklingsfaser :)

God dag, Krutter Rina. I sneen! ;)

sidsephos sagde ...

Dejligt ord.
Som du skriver noget om. At bruge gamle strategier på nye udfordringer. Genbrug i denne sammenhæng kan vel ikke anbefales. Hver udfordring skal behandles unikt. Men det kan være nødvendigt at kompleksreducere de udfordringer vi står overfor, hvis vi ikke lige magter dem, eller magter konsekvensen af vores beslutninger.

Schanne Izabella Schou sagde ...

Proces-tsunami. Pragtfuldt ord. Det afspejler i den grad de intensive udviklingsprocesser som vi indimellem, ja måske nærmere konsekvent kaster os ud i. Og hvad er det andet end energi vi har mulighed for at navigere i?

Janne Møller sagde ...

"Gamle overbevisninger, gamle forsvarsmekanismer, gamle overlevelsesstrategier trækker i nødbremsen og gør udvikling unødvendig langstrakt og kompliceret."
Og "hvad er egentlig det værste, der kan ske?"

Det værste der kan ske (ifølge en indre, forskruet, men ikke desto mindre virkelig "logik") er vel at vi bliver udstødt af fællesskabet, vejet og fundet for let til at være i verden, viser os ikke-værdige til kærlighed, og det er slet ikke så lidt at risikere. Derfor tror jeg det tager så lang tid for nogle mennesker at give slip på forsvarsstrategierne - vi har lavet dem for at overleve i verden, intet mindre.

Og heldigvis er ikke alle lige hårdt ramt. Heldigvis.

Knus fra mig.

Rina sagde ...

Kære Sidse, "magter konsekvensen af vores beslutninger..." Jeg både vil og magter...men der er indre processer, der vil den "gamle" vej. Men nogle gange kan de forveksles *S*
Og "kompleksreducere" - det er altså også et godt ord ;o)

Kære Jeanne,
Ja, vi kaster os nådesløst ud i brændingen gang på gang - måske vi bliver kastet længere op på stranden for hver gang?

Kære Janne,
Lige præcis! Og selvom forståelsen for at det ikke er "farligt", reagerer kroppen stadig som i "gamle" dage... At opdage det er en lettelse, selvom processen fortsat er en udfordring ;o)