Husk det nu...!

Det er NU, jeg skal huske... huske at målet ikke er målet; målet flytter sig hele tiden. For når vi har nået målet, så dukker på forunderlig vis et mål nyt op?! Og det er vel sådan, at vi har brug for at være i bevægelse, at sætte mål... But and... vi bliver aldrig færdige, kun i bevægelse som et led i en proces...
Det dukkede op i Bertelsen på Caminoen, og i Shirley MacLaines bog Camino - det er værd at lytte til og prøve at forstå... vi er så endemåls-orienterede. Og vi bliver frustrerede, netop fordi vi aldrig kan blive "færdige", at opleve, at der blot kommer nyt til...om og om igen.

Og det er det, jeg skal huske... vi går i gang med køkkenet her i juleferien. Jeg glæder mig VILDT til at se det "færdige" resultat... og utålmodigheden skal nu tøjles. Ellers når jeg ikke igennem processen, før jeg går død. SÅ - små skridt og NYD processen og forventningens glæde! Det er de næste dages øvelse... ;o)

Kloge ord...

Læser "Elsk dit Hjem" - igen... For at finde tilbage fra gnavenheden over de andres rod og Feng Shui-umuligheder. Jeg kan godt li' at hun ikke taler om umuligheder, men om mere "ubevidst" indretning *S* At det kan afspejle en indre tilstand, tænker jeg lidt over... og kan godt se paralleller. At "overse" detaljer i livet som ikke fungerer, og at gøre det samme i indretningen - dybest fordi jeg ikke aner, hvad der ellers skal til. 


I afsnittet om "Børn" skriver hun bl.a., at "det hjem, der er dit hjem lige nu, er dit barns barndomshjem. Det skal jeg huske, når jeg er gnaven, og de måske får fornemmelsen af, at der ikke rigtig er plads til dem - det er en følelse, jeg nødig vil give videre... (kunsten er så at holde balancen mellem leg, oprydning og rod?!) 
Her er et citat af Kahlil Gibran, i samme afsnit:

"Jeres børn er ikke jeres børn. De er sønner og døtre af livets længsel mod sig selv. Selvom de er hos jer, tilhører de jer ikke. Jeres kærlighed kan I give dem, men ikke jeres tanker. Thi de har deres egne tanker."

Det er ganske smukt... livets længsel mod sig selv... ;o)

Ømme lemmer...

Sikke en søndag?! Igår faldt jeg over en Feng Shui bog af Sagar, en dansk kvinde fra TV2-Sporten (!?!?), som er medskaber til Neo Feng Shui. Denne gren er åbenbart en dansk opfindelse - en modifikation af den klassiske udgave.
Det udløste så et pludseligt aktivitetsniveau, som ikke er set længe her *S* Fældede en kæmpe buksbom udenfor hoveddøren, som skærmede både for indsyn og udsyn til husets indgang. Energien (chi) kan ikke finde ind i huset, hvis der er alt for meget "grums og spærninger"... Ideen er meget simpel - der hvor blikket falder, søger energien hen. Og det var ikke indgangspartiet, man fik øje på, men kæmpe-planten og de tilfældigt kastede cykler.
Jeg forsøgte at læse bogen færdig - men kæmpeplanten vedblev at spøge - så fældet blev den. (jeg kan godt li' et bruge et "ørnenæb" - det er meget effektivt *S*).

Der blev plads til cyklerne, skraldespanden blev flyttet længere væk fra døren,  og en lille klapstol og et par lanterner står nu omkring døren.

Mit problem er at stoppe mens legen er god - det er en udfordring! Der er yderligere røget 3 Netto-poser med bøger til genbrug - bøger som jeg ikke har rørt eller skænket en tanke, siden de kom på reolen, da vi flyttede ind for 4 år siden. Det mest synlige rod i arbejdsværelset er væk - og en god ven rådede mig til at sætte døren på klem, når jeg arbejder - for min plads er liiiige i chi-linien fra hoveddøren. Og jeg har rigtig svært ved at koncentrere mig, når jeg sidder her... Næste step er at finde ud hvilken farve, der kan booste den ene og den anden funktion i rummet. Så der kommer flow... og kunder i butikken! ;o)

Energier...

Ranvita La Cour (hende med Elsk dit Hjem) skriver, at Feng Shui bygger på tre taoistiske principper:

- alt er levende 

- alt er forbundet

- alt forandrer sig

Feng Shui handler om at gå med energierne i universet, fremfor imod dem. Og rod skaber blokeringer, så energierne ikke kan strømme frit... Tankegangen er fuldstændig i tråd med åndedrætsterapien - interessant, tænker jeg bare... *S* Den intellektuelle, naturvidenskabeligt trænede del af mig tænker med skepsis, at oprydning altid er godt... Mens den anden del af mig mærker, at det giver dyb, dyb mening på et helt andet plan...

I hvert fald... Der er energi på tanken om en gennemgribende oprydning - på at skabe plads og plads til at skabe... på at give slip... Tankerne kredser om konkrete forandringer. Flere planer har taget form...
Der skal ses med kritiske oprydningsøjne i arbejdsværelset - det er her energierne skal hjælpes til at flyde... Ideerne, der fødes, kommer kun trægt ud i verden - der skal være kortere fra ide til handling.
Og mit gamle ønske - som faktisk har været et ønske siden vi flyttede ind for 4 år siden - køkkenet! Det er åbent, men har overskabe, der blokerer for udsynet til resten af rummet... Jeg vil arbejde på at rydde SÅ meget op i skabene, at de kan flyttes til væggen istedet. Og dermed få åbnet op til resten af rummet... Det ville være helt fantastisk, hvis det kunne realiseres...


Der skal ryddes op... i stille tempo...en hylde ad gangen... Og jeg skal huske og holde fast i - at det er ikke et projekt, der har en ende - for livet er i bevægelse - og jeg bliver ikke færdig til jul ;o)

Skænderi og Feng Shui...

En gammel bekendt er dukket op... skænderiet om rodet. Ikke bare det rod, der kommer af at leve sammen 4 mennesker, men det rod, der har hobet sig op - i skabe, i skuffer, bag døre... Hvem har ansvaret for oprydning alle de "usynlige" steder? Eller mere præcist - hvem har ansvaret for at tage initiativ til oprydningen? Hvem er ligeglad - hvem generer det?
Efter skænderiet og efter nedkølingen til et igen konstruktivt refleksionsniveau... gik jeg på opdagelse i Feng Shui-gemmerne. Rod er simpelthen bare mega-dødvægt - rod stopper flow af livsenergi; ja, faktisk står der følgende: Et overfyldt hus giver lav energi, træthed, sløvhed og uoverskuelighed. Tingene går i stå og det bliver svært at tage initiativ til noget. 
Måske er det i virkeligheden humlen - en del af årsagen til at jeg føler mig uinspireret, (lidt) sløv og initiativløs? Kombinationen af stress på jobbet (lønarbejdet *S*) og dræning af energi, når jeg kommer hjem... For vi skal jo lade op, når vi er hjemme?! Følelsen af at der ikke er plads nok og det manglende overskud til at gøre noget ved rodet.... pga. rod.
"Der er ikke plads nok til mig" er iøvrigt en negativ overbevisning, der adresseres i åndedrætsterapien...for tiden *S* - og på den måde kommer tingene på forunderlig vis til at give mening - sammen. Og hvad der er hønen eller ægget - tjaaahhhh!?
;o)