fredag den 8. oktober 2010

Jeg, en drømmer...

Jeg er en drømmer... Og hvis drømmene ikke bliver virkelige, altså på den måde, som jeg har "drømt", så er det ikke godt nok. Så jeg er altså også perfektionist...

Lykke Rix sendte mig et nyhedsbrev i dag - om momentum - "Sådan skiller du virkelighed fra drømme"... Jeg læser... men tager det ikke rigtig ind... for drømmene er så uforpligtende, og momentum forpligter.

Lige nu er drømmene mit terapi-lokale (som er en meget lækker realitet - momentum dèr!), fyldt med en gruppe af mennesker, som ønsker at arbejde med sig selv - med god stemning, og en velforberedt terapeut *S* Og... lige der...knækker mit momentum. Der er masser af ideer, masser af øvelser, masser af viden - og masser af tøven, masser af udskydning.
I bund og grund - masser af angst! Uro for om det lykkes at fylde lokalet, om jeg tør at fylde lokalet?! Der er et helt særligt issue på spil her - som jeg ikke heeelt har greb om endnu?

Men NU vil jeg skabe en lille bitte smule momentum i forberedelsen - læse i en bog, der kan give mig de go'e og praktiske ideer... ;o)

5 kommentarer:

Unknown sagde ...

Jeg ønsker dig det bedste :-)
Hvor er det smukt med alle lysene.
Drømme kan forandres, men drømme, dem MÅ vi have.

Mig sagde ...

Ser vildt hyggeligt ud med alle de lys..........

Vi drømmer vel alle, mere eller mindre... Jeg synes... at jeg har mindre at drømme om end før... Ser det som en god ting, for det må jo trods alt betyder at ... det meste i mit liv er ok..........

Rigtig god weekend
Hyggehyggé
Marianne

Rina sagde ...

Kære Miri, tak! Ja, det ville være noget "mørkt" uden drømmene... ;o)

Kære Marianne, tænk at der er nogle af drømmene, der går i opfyldelse - for det er der jo... Lyshavet er fra mit terapilokale, som er superdejligt! Go' weekend! ;o)

Sidse sagde ...

Det er indbydende med alle lysene i vinduet, hvor det introverte bliver inviteret indenfor. At gøre sine drømme virkelige... Jeg tænker på drømme, som noget der kan være et ideal, men vejen mod det ideelle må være der vi er, så lang tid vi kan se formålet. Og det er måske der vi lever, mens vi er på vej.. For at være nået i mål, er vel ikke et mål i sig selv..Tænker jeg ...

Rina sagde ...

Kære Sidse, lige præcis - og målet har det allilgevel med at flytte sig... Det er vist det, der hedder proces. Så meningen er (nok)"bare" at vi skal nyde processen, livet, mens det er lige her. Meget enkelt - og svært at praktisere.
;o)