Hvordan er det lige med det der Nu...? Der er Nu'er på jobbet, der fordrer at man trækker på fortid og fremtid, der er Nu'er, som er fyldt med planlægning - og altså fremtid. Der er Nu'er, der kræver vurdering af egen indsats og vurdering af retning... Er det Nu'er i Nu'ets egentlige forstand?
Hvordan kan man være i Nu'et - og trække på Nu'ets kraft, i en verden af planlægning, struktur, aftaler...?
Eller er Nu'et et mikro-sekund - et minut - 5 min., måske uden tid? Træder vi ind og ud af dem hele tiden - Nu'erne uden tid?
Jeg opdagede nye skud på oliventræet, da jeg gik forbi - er det et Nu - i et splitsekund?
;o)
13 kommentarer:
Det er jo sjovt. Nu ét forsvinder i samme øjeblik, du er dig det bevidst, Nu ét forsvinder i samme øjeblik du reflekterer over det. Væren er måske et nemmere udtryk. For at være i væren, er en tilstedeværelse..
Jeg aner inge ting...(c:
Kære Sidse, du har ret - Væren er på en sær og kompliceret måde nemmere at forholde sig til - for mig i hvert fald *S*
Ha' en dejlig aften i dit skønne hus ;o)
Det er nok ikke muligt at være helt 100% i nuet hele tiden, fordi man - som du så fint nævner det - er nødt til at tage stilling både forud og bagud. Men når man så har fået de elementer på plads, er der ikke noget, der forhindrer os i at være til stede - lige præcis dér, hvor vi er LIGE nu: med fuldt fokus på den aktivitet, den person, de omgivelser, vi har for hånden lige nu.
Kære Toni, det er det jeg bøvler med *S* Er det Nu? Eller Nu...? Og når man bøvler på den måde, bliver Nu'et aldrig...hmmmm... ;o)
Jeg smiler :)
Du stiller spørgsmål og filosoferer. Du lever. At leve i spørgsmålene er faktisk en god måde at fange nuet på, hvis du spørger mig.
Ha' en god aften! Nyd nuet ;)
Jeg tror, det er et spørgsmål lidt på linie med, hvornår er man lykkelig? HVER gang man tager sig i at tænke, at NU er man det :-)
Det er svært at fastholde, men måske gør vi mere ud af det, end det er nødvendigt. Jeg har fx haft en vidunderlig arbejdsdag i dag, hvor planer i både fortidsretning og fremtidsretning blev kastet for alle vinde, og i stedet opstod der en masse serier af "nu'er", hvor der blev kigget dybt i øjnene på kolleger, grinet, mobbet på den gode varme måde, hjulpet og løftet i flok. Og jeg følte mig både lykkelig og 100% til stede med det hele. Se, dét var nu'er, som jeg er yderst tilfreds med at have fået erstattet planer om andre nuer med... :-)
(Altså, de ord og de definitioner... Måske skulle vi bare koncentrere os om at leve og nyde at leve, og hvis vi ikke gør det, så foretage de ændringer, der skal til, så vi nyder at leve - og nyder og lever på én gang.)
Kære Lene, lige på sømmet - det er faktisk rigtigt! Tak ;o)
Kære Toni?! Jeg tror, jeg har den... Så velkommen tilbage - du har været savnet! *S* Og leve - ja... Det er det vi skal - og når vi tænker blog-tanker, er vi i gang med refleksioner af "liv", måske endda i nu'et? ;o)
Så absolut (til både det ene og det andet :-) - og tak og undskyld forvirringen...)
Dejligt emne, Rina, og jeg kan vist ikke bidrage med mere, end hvad I kloge kvinder herover skriver - det var spændende læsning. Man kan forsøge at fastholde nuet, men det lykkes kun i nogle minutter, så glider tankerne nemt hen på noget, der skal gøres. Måske man skulle genlæse 'Nuets kraft'?
Dejlig dag til dig ;o)
Kæreste Madame,
Ja, det er højfilosofisk og lav-praktisk på samme tid *S* Jeg er i gang med Nuets kraft... og jeg synes det er forståeligt, men "langhåret". Håber vi ses søndag? ;o)
Send en kommentar