mandag den 10. januar 2011

Yndlingsretter...

Fik lige lyst til at dele en af mine godt brugte basisopskrifter... Jeg har en lille spiralbog, hvor der efterhånden har aflejret sig adskillige opskrifter i årenes løb - opskrifter som jeg hiver frem med jævne mellemrum. Den allerførste opskrift deri er en corn chowder, en suppe med fyld af kartofler, porrer, majs og kylling - og et skvæt bacon ;o) I dag lavede vi quesadillas til - i al sin enkelhed bare en tortilla foldet på midten, lidt ost indeni og ristet på en varm, tør pande... mums!

Corn Chowder:

300g kartofler i små tern
1 porre - fint snittet
50g (eller en god håndfuld *S*) bacon i tern
300 g. kyllingefilet (i dag brugte jeg pillede rester fra den hele kylling fra forleden)
1½ dl. cremefine 7% (eller bare alm. piskefløde)
1 ds. søde majs, halvdelen pureres med stavblender til majs-mos.
6 dl. kyllingebouillon

Bacon brunes i gryde sammen med kartofler og porre. Bouillon hældes ved og det simrer, til kartofler er næsten møre, ca. 10 min. Kylling, majs og majsmos tilsættes og simrer med i ca. 5 min. Herefter tilsættes Cremefine/fløde og retten koger lige op inden servering.
Superlækkert, superhurtigt og supernemt! ;o)

3 kommentarer:

www.sidsephos.dk sagde ...

Det lyder som noget, jeg ikke har prøvet før. Og det lyder lækkert, selvom jeg nu sjældent laver noget med kød til mig selv.

Madame sagde ...

Det lyder rigtig spændende - en god suppe er dejlig her på den kolde årstid. Tak for opskriften, Rina, den skal bestemt prøve her :-)

Krutters Krøller sagde ...

Kære Sidse, jeg tror helt bestemt at den kan laves med fx. grønne eller hvide bønner - har ikke eksperimenteret, men en ide, der er værd at afprøve *S*
Kære Madame, man får i al fald varmen *S*