onsdag den 2. marts 2011

Gøren og Væren...

Det har været en lang periode med Væren... i følelsernes vold, kan man sige *S* Gamle sår er oppe og vende; og så er der ikke megen plads eller energi til Gøren. Egentlig overraskende - for mig, en do'er - og måske godt, at der netop har været gjort plads til at dykke ned på bunden?















I dag blev jeg ramt af disse ord:
Hele tiden ønsker vi tilsyneladende noget, vi ikke kan nå. Denne tilstand af længsler og drømme, som aldrig bliver til virkelighed, skyldes at vi lader som om vi er på vej et sted hen, mens vi i virkeligheden er gået i stå. Hvordan kan man i sandhed ønske sig noget eller have et mål uden at have en plan for at nå dette mål?Hvis man ikke forpligter på at gøre, hvad der kræves for at nå målet, er det mest sandsynligt at det aldrig materialiserer sig. Psykologer kalder dette for magisk tænkning. Vi narrer os selv til at tro, at vi en dag når vores drømmes mål uden nogensinde at tage et praktisk skridt i retning af det. (Debbie Ford i Kast lys over skyggen)
 Bøger, Væren, mental dykning... Det er tid til at overveje handling og Gøren...;o)

9 kommentarer:

Lene Megan sagde ...

Tak for ordene, men jeg bryder mig i grunden ikke om udtrykket "magisk tænkning". Magi er for mig noget af det mest vidunderlige i livet. Livet er magisk! Men der skal altid handling på. På et tidspunkt. Magi handler jo netop om at gøre noget. Trylle. Finde den helt rette formel, sige trylleordene og så gøre det. Hokus pokus er jo ikke bare en drøm. Det er noget aktivt ... og magisk ;)

Måske vil jeg bare citere den kloge Jung: Your vision will become clear only when you look into your heart. Who looks outside, dreams. Who looks inside, awakens.

Og så synes jeg det er skønt, at du er på den rejse, du er. Glad for at du deler. ♥

Rina sagde ...

Kæreste Megan, tak for dine ord... og du har ret mht. magi... Og tak for Jung; en mand fuld af magi, eller magisk tænkning, på den fede måde ;o)

L sagde ...

Tankevækkende citat! Tak for du deler :-)

Rina sagde ...

Kære Lotte, tak selv fordi du er her ;o)))

Ravheksen sagde ...

Et citat fra - jeg husker ikke hvem, men det siger så meget, synes jeg: det er først når du er kommet hjem, at rejsen begynder.

Michael Seeger Hanmann sagde ...

Der skal handling bag ord, ingen tvivl om det, hvis du vil flytte dig i livet må der en forandring til, ikke kun ord, som Søren Kirkegaard sagde, alle ønsker udvikling men ingen ønsker forandring, men på tidspunkter mærker man bare stilstand, det må bare ikke holde os tilbage fra at nå vores mål.
I kærlige tanker, god dag.

Rina sagde ...

Kære Ravheksen, ja, det er meget rammende - og kan heller ikke huske hvorfra det stammer...Tak! ;o)

Kære Michael,
Tak for et Kierkegaard-citat jeg ikke kendte ;o)

Janne Møller sagde ...

Jeg sidder og tænker at Ford-citatet for mig handler om det at miste og (gen)skabe jordforbindelse :-). Det er dejligt at opdage nye sider i sig selv, for eksempel at man har en billedkunstner indeni som man ikke har kendt før, men for at få det fulde udbytte af den opdagelse, må man køber pensler, lærred og maling og lade kunstneren træde frem konkret. Ellers bliver opdagelsen måske ligefrem kilde til stor smerte og følelsen af uvirkelighed og meningstab. Tænker jeg.

Og så tænker jeg at der er en tid for alting, og at der findes en rytme i livet som man ikke skal gøre vold på :-).

Rina sagde ...

Kære Janne, du aner ikke hvor præcist det rammer - lige nu! Er på vej ud at synge med en veninde...en handling på vejen fra smertelig drøm til Væren i Gøren *SSS* Tusind tak! ;o)