Det nye køkken er ryddet - og udsigten til det store billede er fri for dims og kram på bordet... Det er en stor nydelse - at nyde det i ro. At tage det ind og glædes - over luft, plads, rum...
Inden dagens program læser jeg bøger med daglige tekster... Nepo, Breathnach... henter inspiration til aftenens gruppe...
"At komme til bevidsthed er ikke en opdagelse af noget nyt;
det er en lang og smertefuld tilbagevenden
til det, der altid har været"
- Helen Luke
(i Mark Nepos "Øjnene op for livet")
Derfor er temaet i aften Nærvær... Vi genkender ikke det sted i os, der altid har været, hvis ikke vi bringer os i ro, retter opmærksomheden derimod og mærker, hvad vi i grunden ønsker...
"Nærvær" af Ernest Holm Svendsen kan anbefales - der er mange små pointer. Identiteten eller ego'et, om man vil, er en evig fastholdelse af det vi tror, vi er - det vi er trygge ved at mene, at vi er... Men vores potentiale rækker langt ud over det - vores opbyggede identitet skaber begrænsninger, fordi der bruges uanede mængder energi på at opretholde den, selvbilledet i forhold til os selv og i forhold til omgivelserne.
Kunsten er nu at stole på intuitionen, og vælge muligheder ud... der er tusind vinkler... Jeg glæder mig! ;o)
6 kommentarer:
Tusind tak for det indlæg, kære Rina. Lige hvad jeg har brug for nu og lige hvad jeg går og tænker over! Det kan du jo også læse i mine tidligere indlæg! ;) Det er spændende og jeg vil meget gerne vide mere, så øs endelig løs, hvis du orker! ;)
Ville gerne have været med i aften, er sikker på det bliver konge, men de lover sne m.m. og jeg orker simpelthen ikke den tur lige nu. Har brug for den ro, dit skrivebord og rummet i sig selv udstråler lige nu. Så det overgiver jeg mig til!
God dag og pøj pøj i aften. Glæder mig til at høre mere ;)
Uha.. som dit indlæg ligner mit. Og jeg kigger først her nu. Handler om det vi er, det vi kender og bare væren, her og nu. Du har brugt flere ord, men meningen er den samme.. Hvis man titter efter. Smukt udkomme, hvilken ro, og hviklet rum, der er givet plads med.
Kære Megan,
Så er jeg glad for at jeg prioriterede at blogge inden dagens program! TAK! ;o)
Kære Sidse, der er strømninger og synkronicitet i luften! *S* Skrev en kommentar hos Lotte, Frodighed, inden jeg skrev indlægget og fandt citatet... det kollektive ubevidste taler med os ;o)
Hvor er det smukt skrevet... jeg kan se sammenhængen med det, du skrev til mig. Hvor er det helt utroligt!!! :-)
TAK for du deler. Jeg fordyber mig om et øjeblik i lærred og farver. Nærvær.
Dit køkken udtråler en vidunderlig ro. Rum til tanker og skabelse :-)
TAK Rina!
Dit citat fra Mark Nepos "Øjnene op for livet" er vel nok smukt og tankevækkende, Rina. Jeg får også lyst til at læse "Nærvær", som jeg ikke har læst om før. Sikke en glæde at fine så meget inspiration her i blogland.
Rigtig god fornøjelse i aften med temaet om nærvær!
Kære Madame,
"Nærvær" er en fin lille brugsbog - jeg fandt den på biblo. Og så glemte jeg helt, at forfatteren har en hjemmeside - bodhi.dk . ;o)
Send en kommentar