... ikke at forveksle med båt-nakke (hvilket jeg formentlig også er, men i så fald kun uhyre sjældent! ;O))
Jeg ville gerne ku' sige, at min blognakke er kommet i dag, fordi jeg har siddet ved arbejdspc'en det meste af dagen. Det ville dog ikke være hele sandheden.... Det er nok nærmere sandheden, at jeg sad (alt for) længe ved min egen computer igår - på opdagelse i det store blog-univers! Det er stærkt vanedannende; i hvert fald for en ny blogger som jeg.
Jeg har tænkt på blog hele dagen (okay, også lidt på arbejde...*S*) - og "smuglæst" lidt hos jer andre. Overvejede hvad mit fokus for dagens indlæg skulle være og forestillede mig, hvilke geniale indfald jeg ville få og kunne overbringe til jer...
EHEEM... det er vist opskriften på en akut skriveblokering? So don't go there! ;o)
Vi har været i Baronesse-mode her til aften, pigerne og jeg (det er vist bare en
ultimativ tøse-ting?). Først lavede jeg pasta med broccolipesto, fra Baronessens kogebog - en overraskende god oplevelse! Jeg er personligt rigtig træt af broccoli, men dette var klart et hit på grønsagsfronten! Forestiller mig at den også er god til frikadeller...?
Og derefter nappede vi gårsdagens afsnit af Baronessen! Altså, jeg er VILD med Baronessen - det er da svært ikke at blive smittet af hendes umiddelbarhed og begejstring! Jeg bliver bare i strålende humør, og husker mig selv på, at der SKAL være plads til begejstring og højlydte glædesudbrud ! Tak for det på sådan en første hverdagsmandag efter en ferie!! ;o)
Ja, så fik jeg også skrevet på en hverdagsaften, hvor jeg plejer at gå i dørken til tv'et - det føles anderledes produktivt og tilfredsstillende...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar