Jeg synes egentlig at jeg til tider oplever mange mærkværdige ting... Men idag fik jeg brev fra Københavns Kommune... som jeg ellers ikke har tilknytning til, troede jeg...
Jeg fik 250,- tilbage for "fejlagtigt opkrævet p-afgift" ?! Det fremgår ikke af brevet hverken hvornår eller hvor denne p-afgift skulle være tilstødt mig, og så vidt vides har jeg ikke fået en parkeringsbøde i umindelige tider. (men indrømmet, der var engang...*S*)
DET er altså ikke overgået mig før... og det kommer altså på listen over ting, der kan få mig til at tænke: "Hmmmmmm..."
Som for eksempel dengang jeg så et skilt udenfor en mobiltelefonforretning, hvorpå der stod : "Håndfri bilmontering". Den tænkte jeg alligevel over i noget tid...?! For hvordan mon de gør det ? ;O)
Der har ikke meget tid til kreativitet, feng shui, eller blog i denne weekend... Men idag har jeg fået bestilt greb til mit chatol. Jeg har tøvet lidt, fordi de greb jeg havde spottet ret hurtigt, kostede 70,- kr. Pr. stk., vel at mærke! Men så var det godt, at Københavns Kommune spædede lidt til .... Sådan kan universet være så gavmildt ;o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar