Der er truffet store og indgribende beslutninger i hjemmet her...
Efter flere års suk og klage - orlovssange og fantaseren om sygemeldinger - har jeg nu besluttet at opsige mit job. Det er en lang og kedelig historie om hvad der sker, når man ikke har modet til at lytte til sig selv, når man måske ikke synes at man fortjener det, når man nu er opdraget til at arbejde skal gøre lidt ondt... eller i hvert fald har set ens forældre opføre sig som om det var meningen?!
Der er en spinkel mulighed for at jeg kan gå ned i tid og kun ha' en funktion - en funktion, jeg selv har været med til køre i stilling og som er rimelig spændende (den ville også ku' holde mig økonomisk fri af dagpengesystemet, som ikke er sådan at bide i skeer med). I næste uge har jeg aftale med min leder... hvis ikke jeg kan få det, afleverer jeg min opsigelse inden d. 1. maj.
Det er med nogen håndsved og en sten i maven, for sådan en beslutning forpligter også til at komme videre... videre med mig selv... Så lige nu er jeg meget, meget træt, men på den fede måde!
Så er det sagt ;o)
4 kommentarer:
Jeg sidder og smiler, for jeg har prøvet at skrive en kommentar til dig om dine zen-tanker (og jeg ved stort set ingenting om zen, så tag det ikke for mere end det er), og om at jeg forestiller mig at zen handler om lige netop det du oplevede på dit arbejde forleden da du blev irrieret: Nemlig det at kunne mærke hvad der rør sig i én præcis i nuet, uden at filtere det gennem tanker, normer, fordomme eller andet. Og det gjorde du, med stor gennemslagskraft, ser det da ud til.
Jeg ved godt det er en stor beslutning, og jeg smiler ikke fordi jeg tror alt er lutter lagkage, men fordi det virker så forløsende.
Mange tanker fra mig
Mange tusind tak! Jeg bliver altså ærlig talt så rørt... *S*
Faktisk havde jeg ikke lige tænkt på det den vej rundt - altså skuffe-lossende zen - men du har helt ret. Det var faktisk sådan... *S*
Tanker
Rina
Wow, sådan! Ja, det kan tage sin tid og sine omveje at nå frem til sådan en beslutning, så det må være SÅDAN en lettelse for dig nu, hvor beslutningen er truffet - hvad det hele så end ender med.
Rigtig lækker og meningsfuld læsning, det her :-)
Tillykke - og pøjpøj!
Sejt og godt gået, kære Rina :-) Kram!!!
Send en kommentar