Ja, det skal jeg da lige love for! Og nogle er mere imperfecte end andre... må man godt sige det? På en absolut ikke-zen-agtig måde...
Her to dage inde i en kort uge er jeg allerede ved at eksplodere... Det er umuligt at praktisere zen, indre ro, tænksom eller andet for sjælen velgørende på mit job! Og det er ved at dæmre for mig, at det nok ikke er min skyld. Nu kunne man jo argumentere for at på jobbet skal der arbejdes og ikke praktiseres noget ro af nogen slags - jeg skal yde for min løn...Ja, ja men vi ved jo også godt, at der er grænser for hvor meget citronen kan presses...
Vi sidder i et åbent kontorlandskab - der er ingen mulighed for at trække sig lidt tilbage, undtagen på toilettet. (OK, der er kælderen, men folk kigger så underligt, når man sidder dernede mellem ringbind og kuglepenne!)
Det nyeste er at vi ikke må have sedler på vores materiale-skuffer - det blev besluttet ifm. en "Store oprydningsdag". Og skufferne er forvejen uden håndtag og skal skubbes i midten for at åbne, for det skal jo se godt ud!?!. Altså på en "Bo Bedre" kontorlandskabsagtig måde...?!
Så derfor så man mig idag losse til de første fire skuffer for at finde det materiale, som var svært at finde uden ovennævnte sedler! Det er der sgu' ikke meget zen over - og det er saftsuseme svært at finde den indre ro i den situation!
Egentlig synes jeg, at jeg havde svært ved at skrive noget idag... Måske fordi jeg gerne ville følge tråden fra de sidste par indlæg... Men hverdagen ramte, og det hårdt - og ud kom galden så!
3 kommentarer:
Man kan sommetider undre sig over de prioriteter, der foretages, fordi "nogen" synes, at noget, de kun sjældent selv er i berøring med, ville se smartere ud på en bestemt måde...
Og det er også pudsigt, som irritationsmomenterne pludselig står i kø, når man ellers har besluttet sig for at hvile i sig selv - åh ja, dér har jeg også tit slået knude på mig selv!
Jeg håber, du finder ind til din zen igen - og måske finder et bedre match til din arbejdsenergi?
Åh, det er godt at høre, at irritationerne godt kan stå i kø, når man beslutter sig for det modsatte...altså på den måde, at jeg ikke oplever det alene *SS*
Lige nu har jeg ikke energi til "passionsbogen", men den er jeg nødt at finde... Ellers falder jeg skrigende om - lidt lissom, når de slår aliens ihjel - i Aliens-filmene. Altså der hvor de ligger på ryggen med alle stænger i vejret og skriger som sindssyge!
Ak ja - og tak for at du skrev!
Rina
Pyha, kender godt når hverdagen rammer en i nakken, Rina - hvad med at lægge en seddel på skrivebordet, hvor du skriver, hvad der er i skufferne?
Zen må vi have - også på jobbet, så det ikke æder os op ...
Send en kommentar