søndag den 3. januar 2010
Hverdagen truer...
Ja, ja, så blev jeg fristet over evne til denne nydelige lille kop... Jeg har en ting med krus og kopper - er meget choosy med hvad jeg drikker af. Det er min lille luksus i hverdagen og koppen her kommer med et 6 mdrs. abonnement på Boligmagasinet. Jeg fandt linket hos Pernille på 1.
Jeg har læst lidt i Elsk dit Hjem hertil formiddag - og bliver hele tiden inspireret til bittesmå ændringer herhjemme, som jeg går og glæder mig lidt over i smug. Jeg fandt et "dødt hjørne", som fik et par store tinlysestager fra skabet og en mini-amaryllis. Dem har jeg ikke set før og den er bare så fin!
Kender I fornemmelsen af at man opererer på "lånt" tid? Sådan har jeg det med søndage... forsøger at ignorere at mandag lurer lige om hjørnet, sammen med arbejdet. Og at der faktisk er ting man er nødt til at forholde sig til?
Det er faktisk en anden inspirerende pointe fra føromtalte bog - at frihed ikke kun er at "gøre som jeg har lyst til", men også at planlægge og gøre ting, som vil skabe frihed i længden, men som i nuet kan opfattes en "skal/burde"-opgave. Overvind det, min søde ven, er mit mantra idag - mens jeg laver små hyggelige overspringshandlinger ;o)
Min gamle bog med indretningsudklip er fundet frem og der arbejdes på ugens madplan - vi skal bl.a. prøve Baronessens broccolipesto med pasta - og så kommer hun jo selv i tv i aften!
Nyd den sidste feriedag !
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Du skal da være velkommen igen på min blog.
Ja, gode spil der er sjove i alle aldre er svære at finde. Mne det hjalp jo ikke meget at anbefale det for 2 år siden, da man ikke kunne få det herhjemme.
Tak for hilsen på min blog.
Karen
Fint lille krus. Det er med at holde fast i de ting der gir livet mening og som glæder en.
Kram Birthe
Iiiih, jeg blev rigtig glad, da jeg så jeres kommentarer! Tak fordi I kom forbi... Jeg er helt ny udi denne blog-verden, og må vist lige forbi dig, Birthe - der har jeg ikke været endnu...
KH RINA ;o)
Send en kommentar