tirsdag den 12. januar 2010
Så ser man lige mig....
sidde og surfe efter - stoffer?!!? Og mig, der ikke har en sy-tone i livet og aldrig har ejet en symaskine - Det er helt out of character!?
Inspirationen og lysten kommer fra alle de blogs jeg besøger næsten dagligt nu - alle de lækre materialer og ting, der bliver lavet - og tænker sådan helt for mig selv, at måske kunne jeg lidt... bare lidt? Og tænker, at måske kunne jeg starte med et betræk til min udtjente marokko-pude, som er købt i et anfald af nostalgi, fordi jeg huskede dem fra min oldemors hjem... Det kan vel ikke være så svært, vel? (bortset fra den manglende symaskine...) Så derfor kigger jeg på stoffer... *S*
Jeg har mange ideer - faktisk. Udfordringen ligger i begrænsningen, at udvælge det mulige lige nu - i tålmodigheden, at ting må godt ta' tid....
Nogle gange hober ideerne sig op, og jeg bliver overvældet af træthed og handlingslammelse, for pludselig er der så meget, jeg skal... og vælge og gøre. Men det er præcis tricket - der er ikke noget skal; det gælder netop ikke om at blive færdig, så alt er perfekt. Det er rejsen, der tæller - det er detaljen, den lille ting... et skridt ad gangen.
Jeg er ved at lære at rejse og at udføre det muliges kunst i det små - og nyde det! Så derfor kigger jeg på stoffer... ;o)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Hejsa:D Vi så du havde været forbi vores blog og derfor ville vi da også lige smutte forbi din:D den er rigtig god og du skriver rigtig godt(:
www.weeweemagazine.blogspot.com
Send en kommentar