fredag den 26. marts 2010

Morgensamling...

Hmmmm... ?!?!
Denne morgen bør og skal bruges til samling - altså samling af mig... *suk*

Det har været nogle hårde 8 dage... åndedrætsweekenden var virkelig en af dem, der sparkede til processen - godt nok en proces, der allerede var i gang. Men der er sket noget... med mig... Og det var jo meningen - og rigtig fedt!, må jeg tilføje.

Men lige nu, denne morgen er jeg frustreret, gnaven, sur på ?, træt og alt det andet man kan være. Det er en gammel kending , som fortæller mig, at jeg (igen) har haft så travlt på jobbet, at jeg har mistet mig selv, mistet fodfæstet lidt. Og det gør mig virkelig gnaven ... for jobbet æder mig egen proces op på sådan nogle dage - og jeg skal bruge dage på at finde tilbage igen...
Må et job egentlig det? Sådan stjæle vores liv? Er der ikke en lov eller noget?

Okay, jeg piver, og jeg har ondt af mig selv - jeg vil forsøge at tillade mig selv at have det sådan, indtil det bliver uproduktivt...

Jeg vil mantra'e :
"I am enough,
I do enough,
I have enough"

idag... hele dagen...

4 kommentarer:

Losarinas mor sagde ...

Tror desværre ikke der er en lov...
Men det er øv , at du har det sådan !
Håber du kan finde en løsning :-)

Krutters Krøller sagde ...

TAK! Det rører mig at nogen har lyst til at være deltagende *S*
Tanker
Rina

Honey sagde ...

Jeg kender godt den følelse - har forsøgt at løbe fra den de sidste femten år. Men det er på præcis samme måde med det her som med alt andet, man stikker af fra - det følger med. Jeg er ikke sikker på, at jeg har knækket koden endnu ved at skifte branche, men jeg håber det!

Egentlig er det vel slet ikke jobbets skyld, men vores egen - at vi ikke lytter lidt mere til krop og sjæl, om de føler sig hjemme, dér hvor man insisterer på, at de skal være...

Krutters Krøller sagde ...

Mit problem er, at jeg ikke mærker "dræningen" mens den står på, men kun de efterfølgende tømmermænd! Til gengæld ved jeg nu hvad det er...heldigvis! For det er først, når vi kan genkende det, at vi kan handle anderledes... Så nu gør vi det - selvom vi er utålmodige *S*