Hmmm... der er virkelig nogle interessante blog-indlæg idag. Madame skriver om øv-dage og stress, Frodighed om identitet og selvværd udenom jobbet, Grundglad om prioriteringer, når det rigtige job manifesterer sig.
Det handler om arbejde, job, identitet, prioriteringer... lige det jeg selv tumler med for tiden ( har gjort det længe, i virkeligheden *S*).Et godt eksempel er, at jeg faktisk er for træt til dette indlæg, og det er bare møg-ærgerligt, når det nu er det jeg godt ka' li' !?
Min primære identitet (og stolthed, faktisk!) har i mange år ligget i min uddannelse og mit fag. Det er der jo principielt ikke noget galt i, bortset fra min opdagelse af at jeg kan være så meget mere end det. For mig krævede det et massivt træk i nødbremsen - og det var min krop, der trak - at få mig til at forstå, at det var blevet for meget. At jeg spændte ben for mig selv, og for den jeg gerne vil være... så det arbejder jeg på nu (udenfor arbejdstiden, natürlich! *S*) Jobbet trækker det meste af min energi - så der er meget lidt tilbage. Det er jeg altså ikke helt tilfreds med. Lige nu er jeg (pinligt?!) bevidst om, at jeg går på arbejde udelukkende for at få penge til huse.Men det ville nu være dejligt at stå op til arbejdsglæde om morgenen...
Grundglad skriver om økonomiske prioriteringer og jeg synes, det er vildt modigt! Det får mig til at tænke... at jeg endnu ikke er modig nok til at springe, at jeg ikke endnu ved hvorhen jeg skal springe - MEN, at jeg nu ved, hvad jeg ikke vidste før - at jeg venter på mod, lejlighed og den rette timing...
Tiden er kommet til dagens afsnit i den omvendte dagbog (som det er lykkes mig at få fingre i fra et antikvariat i Norge, på norsk!? Men den bliver min! *S*)
- og bagefter tager jeg Dennis med i seng... Dennis Lehane, som skriver fremragende krimier! Jeg er i gang med "Shutter Island", som kommer på film snarest. Hans andre bøger er også filmatiseret - Mystic River og Gone, Baby, Gone. Absolut anbefalelsesværdig!
...Hm? Et rodet indlæg - men hvad, man kan jo ikke plukke hår af en skaldet...vel? *S*
5 kommentarer:
Jeg synes det her er ENORMT spændende at læse - jeg kan forstå du har uddannet og arbejdet med noget som virkelig fangede dig og interesserede dig - det synes jeg er rigtig dejligt at læse!!! At det så bliver for meget... :O/ Gad vide om Balance (for lidt/for meget) i det hele taget er svært at finde? (Også et spørgsmål til mig selv :O) )
Men er du igang med at finde et helt andet spor - eller måske at gå ned i tid?
Håber ikke mine spørgsmål går for nært :O) jeg er bare så interesseret i det her med arbejde og identitet og valg og balance og tid...
Og håber sådan du finder arbejdsglæden igen!
Kram Lotte :-)
Spændede indlæg. Jeg kan ikke sige noget klogt i dag- tankerne vil ikke rigtigt blive til forståelige ord :-)
Arbejde fylder jo rigtig meget... Og så er det sgu vigtigt at det vi laver vitterlig er det vi vil...
Og hvis det lykkes... så er det om at holde tungen lige i munden, for ikke at brænde sit lys i begge ender... hihihihihihi
Men.. nogen gange har og går man jo også "bare" på arb for at tjene til dagen og vejen...
Hyggehygge
Marianne
Tusind tak for jeres kommentarer! ;o)
Jeg sad ellers på vej hjem i bilen i dag og tænkte, at jeg ville fjerne indlægget, fordi jeg helst gerne vil ha' at min blog er mit sted til alt det positive... her har jeg så en lille diskussion med mig selv *SS*
KNUS RINA ;O)
Kære Lotte, det går slet ikke for nært... *S* Jeg synes også selv det er spændende at gå på opdagelse i - hvorfor jeg har svært ved at finde Balancen?
Jeg har en ugentlig fridag, det har jeg haft en del år. Men ofte er dagen gået med at sove ugens "arbejdsrus" ud... Og det er jo ikke ok, at jobbet på den måde stjæler al energi.
Lige nu er jeg igang med et træningsår på en åndedrætsterapi-uddannelse - som er meget spirituel anlagt, og derfor er en god modvægt til den akademiske psykologi! Apropos balance... *SS*
Jeg drømmer nok om at kunne begge dele, altså kombinere det bedste fra begge verdner. *S* (der er så også lidt økonomi involveret, desværre ;o( )
Arbejdsglæde handler også for mig om at have kolleger, som man har et forhold til, som man kan dele lidt privat med... Det mangler jeg i mit nuværende job...
Kære Losarinas mor,
Dejligt at du skriver det...*SS* På den måde viser du vej for os andre...;O)
Kære Marianne,
det bliver til et mærkeligt billede i mit hoved - det med tungen og lyset i begge ender *GGG*
KH RINA ;O)
Send en kommentar