Jeg har en rigtig god veninde - i den senere tid har vi talt en del om det at bryde rutiner, gøre nye ting og at man (måske?) er nødt til at skabe nye rutiner i stedet for de gamle... Det er blevet en talemåde mellem os "at gå til højre istedet for til venstre" (eller omvendt - hun ved hvad jeg mener*S*)
Når jeg kommer hjem, er jeg som regel ret smadret, og ender tit i en bunke på sofaen en ½ times tid, inden aftensmaden kalder. Min erfaring siger mig, at det bliver man ikke nødvendigvis friskere af... ;o)
Idag blev jeg siddende ved 'puteren og ærgrede mig meget grundigt over, at jeg nogensinde havde handlet hos Prissmart! (vi har 900,- kr. til gode, to fødselsdage i weekenden og et web-site, der nu har været lukket i mere end 1½ døgn *suk*) Mens jeg sad der, tænkte jeg, at der var to muligheder nu (højre... eller venstre *S*) Jeg ku' vælge at surmule videre og surfe planløst rundt - eller jeg ku' vælge et hurtigt oprydningsraid, tænde nogle stearinlys etc.
Afsnittet om tid i yndlingsbogen blev mere klart - det ville tage mig ca. ½ time at rydde det værste, ordne vasketøj... og så ville jeg være glad for de rene flader og godt tilfreds med mig selv.
Så jeg gik til højre i stedet for til venstre...
Det føltes så godt, og gav faktisk (hvordan det ellers går til ?!?) mere energi, hvilket resulterede i, at jeg efter maden skruede, monterede og regerede med en lille nyindkøbt Ikea lysekrone til soveværelset. Som nu lyser fornøjet (og lidt stærkt *s*) over vores seng! Hurra for mit genopdagede gør-det-selv-gen!!
Jeg vil nu nyde en aften i selskab med størstepigen og Bridget Jones - revisited *S* Egentlig overvejede jeg også at give det lille bord spærregrund første gang, meeen... nok er nok!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar