eller sagt på en anden måde...
De kikærter-peanutburgerbøffer, der stod på aftenens menu, faldt helt fra hinanden på panden, men smagen fejlede ikke noget... synes moderen. Det var jeg så den eneste, der synes ;o((
At finde nye menuer, der falder i alles smag er en ganske stor udfordring - derfor er der ofte gamle travere på menuen. Jeg elsker også forloren hare, bøf med løg, frikadeller, men elsker altså også variationen - kikærter, bønner og den slags "små-suspekte" små dimser. MAD!-magasinet bliver bladret igennem og gemt i flere årgange, men det er altså ikke alt der falder i god jord. Men bladets udgave af boller i karry, med masser af grønsager (blendet, selvfølgelig - vi kan ikke lide klumper af grønt *S*) i sovsen er til gengæld en klassiker her i huset! Imorgen tror jeg, at vi skal prøve Jule-mig 's kanelsnegle og måske en "smufi" (læs: smoothie) til morgenmad...
Ellers er det jo vinterferie - dagen har stået på invitationer til konfirmationen, der "truer" forude - de er komponeret færdig, og mangler nu kun navne og adresser (og en mindre formue i frimærker!). Det bliver aftenens projekt, tror jeg. Fredag er det kjolens tur...
Vi har lært yngstepigen at spille Dungeons & Dragons idag - i pixibogsudgaven, med sværd to-håndøkser, gobliner, skattekister og alt det der hører sig til. Vi er rigtig glade for den slags spil og har spillet en del - fra Heroquest til Descent til Warhammer Quest.
Dagens citat kommer fra størstepigen, sagt til mig:
"Så er det jo godt, at du ikke lever i det her årti..."
(Hmmm...er der mon en indbygget fornærmelse her?)
;o)
1 kommentar:
Griner, ja det er sørme ikke altid let at skulle finde på nye middagsretter. Jeg har lige købt bogen Funky Hverdagsmad og der er rigtig meget dejlig inspiration, et andet godt bud er Køkkenrevolution for hele Familien, begge er på bud.
Det lyder dejligt med kanelsnegle og smufi.
Nu er jeg på jagt efter et lille chatol som jeg også kan måle gult eller lyserødt :)
Knus og dejlig dag
Send en kommentar