Jeg ved ikke lige hvad jeg tænkte på... ovenpå en næsten ti timers arbejdsdag foreslog jeg mindstepigen, at vi ku' klippe en ugle. I stedet for det obligatoriske Kalaha, Junior Matador eller Uno lavede vi denne lille sag...
Det er absolut 1 gang, jeg forsøger mig udi den slags siden skoletiden - hvis man ser bort fra julehjerter/stjerner - og det kræver mig og min opmærksomhed 100%, fordi rutinen fuldstændig mangler. Så jeg glemte f.eks. at lime snoren ind i kroppen (dooh!).
Så så man mig med snor i den ene hånd og sammenlimet ugle i den anden... hmmmmm...?!
Der er lidt mange ting på kæden, efter min mening, men sådan vil 8 årige jo gerne ha' det - jo mer' og lyserødt, jo bedre *SS*
Jeg er en rigtig copy-cat nu; jeg ved det godt! Men jeg er SÅ inspireret af alle de mange fine ting i Blogland og er nødt til at øve mig på noget nemt -og børnevenligt. Denne her er lige mit niveau - og mindstepigens. *S*
(Orv, ja - føljetonen: trusserne er væk (!!) - der ligger nu en sweatshirt og et par armvarmere... Der ER flow! *S*)
4 kommentarer:
Først: jeg synes det er en flot ugle og mht. copy cat, så kan man jo tydeligt se rundt omkring, at andre var det før dig :)
Næst: jeg er alligevel lidt lettet over at der trods alt ER et flow :)
Det må være dejligt at have en 8-årig datter at lave ugler med :-) Min søn ville grine ad mig, hvis jeg foreslog ham sådan noget - du er meget heldig ;)
Synes det er en rigtig fin ugle I har lavet !!
Hyggehygge
Marianne
Noget af det bedste ved blogland er vel netop inspirationen man kan hente hos hinaden så det er der da ingen grund til at undskylde. At lave ting med sine børn er noget af det bedste man kan og jeg synes altid at tingene bliver bedre end de ville være blevet hvis jeg havde været alene om dem. Vores julekalenderugler (der ligner jeres, men med vinger) blev f.eks. meget skønnere af at min yngste insisterede på at ugler går med hat.
Send en kommentar