torsdag den 2. september 2010

Bag sløret ...

og de forblommede vendinger gemmer sig en del overvejelser mht. at være offentlig og privat på nettet. For hvordan skal jeg bruge bloggen her? Det er mit fristed, det er privat, det er reflektioner af inderste tilstande - og det vil jeg gerne beholde som sådan...

Der er en dobbelthed forbundet med at skulle "fremstille sig selv"på en måde, så folk har tillid og lyst til at "købe" noget af een, og samtidig være i en personlig udviklingsproces, hvor man forsøger at overkomme, hvad andre mon tænker om en og ikke lade det begrænse sig. Kunsten er at kunne integrere de to, så det er ærligt og personligt uden at være (for?) privat...

Nå, det roder jeg videre med...

Hvis sløret løftes bare lidt *S*, laver jeg en lille terapeutisk praksis, foreløbig en dag om ugen ved siden af mit deltidsjob. Åndedrætsterapien bliver en del af det, for jeg har besluttet at gøre uddannelsen færdig. I september har jeg tilmeldt mig et kursus i hypnoterapi - noget jeg har været meget optaget af tidligere, men som røg i glemmebogen, fordi det ikke var relevant i mit job.... Alligevel interessant, hvordan man kan målrette sig jobbet, fremfor sig selv?!!?

Jeg har lyst til at eksperimentere lidt med, hvordan disse to metoder kan supplere hinanden, måske gensidigt forstærke et terapeutisk udbytte... Og så har jeg et stort ønske om at lave små selvudviklingsgrupper... Det største ønske er nok at udvikle et koncept for gruppearbejde, som kan støtte overvægtige - ikke i vægttab, men i en personlig udviklingsproces, der kan bringe livslysten og selvaccepten tilbage. Det er noget jeg selv har haft tæt inde på livet igennem mange år... og den (begyndende?!) diskriminering, jeg ser, står i skærende kontrast til mulighederne for hjælp til den psykologiske dynamik, der kan ligge bag.... Jeg ser et behov.

Inspirationen kommer fra mine uddannelser, alle de bøger, der er "spist" de seneste år - især Mary O'Malley, Debbie Ford, Marianne Williamson, Mark Nepo, Julia Camerom o.l. Det ku' være spændende at integrere de forskellige ideer og tilgange, der i sin grundform er meget spirituelle...

I "Find din passion" præsenterer forfatteren en øvelse, hvor man skal overveje, hvad man kunne (ønske at) bidrage med, hvis man levede i et pengeløst samfund og skulle bidrage til fællesskabet... Interessant øvelse... Jeg ville gerne bidrage med det - faktisk ville jeg gerne arbejde gratis... hvis jeg dog bare ku' leve af det? I det hele taget er jeg ikke en rigtig business-kvinde, for jeg har svært ved at prissætte mine ydelser. Så der er et punkt til videreudvikling! *SS*

Tak for jeres kommentarer og medleven - det er SÅ skønt!
;O)

5 kommentarer:

Madame sagde ...

Det lyder vel nok spændende, Rina! Pøj pøj med det. Og det med at prissætte sig selv kan jeg sagtens forstå er en udfordring.

Losarinas mor sagde ...

Jeg får helt sommerfugle i maven :-)

Krutters Krøller sagde ...

Kære Madame, tak for dine tanker *S*

Kære Miri, Det får jeg osse! ;o)

Janne sagde ...

Det lyder rigtig spændende, Rina, og hvis ikke vi skulle gå efter det vi brænder for, så ved jeg ikke hvorfor vi skulle leve. Kort sagt. Så bare klø på, og en million ønsker fra mig om at tingene må lykkes for dig sådan som du ønsker dig dem.

Mht. kombinationen af at udbyde psykoterapi og blogge som privatperson, så synes jeg der er al mulig grund til at undersøge den problematik nærmere og ikke tage let på den. Som jeg ser det. God vind med det også ;-).

Og det med at prissætte dine ydelser: Det er "alle" kvinders problem, og det er fordi vi ikke er vant til at vores arbejde er penge værd, men blot har en usynlig værdi som ingen rigtig vil snakke om. Undskyld generaliseringen ;-). Men undersøg hvad andre med dine kvalifikationer og kompetencer tager, og tag (mindst) det samme. Det er dig der skal fortælle at dit arbejde er noget værd, for det ligger simpelthen ikke til det her materialistiske samfund at prissætte ikke-konkrete ydelser. Bare gør det. Ellers ender du hjemme ved kødgryderne ligesom mig, haha, og så skal du læse Marianne Williamsson fire millioner gange igen for at komme op og ud. Sådan sat på spidsen. Og undskyld den feministiske bredside. Man kommer nemt til at tro som kvinde at det handler om at prissætte sig selv, det kender jeg fra mig selv, men din værdi som menneske er indiskutabel, og det er ikke dig selv du prissætter, men dine ydelser/dit arbejde som du har knoklet for at blive kompetent til ;-).

Nå. Nu tier jeg stille. Bare til sidst alt muligt held og lykke igen fra mig, Rina.

Krutters Krøller sagde ...

Åh, kæreste Janne, tal du bare al det du vil her hos mig - for du siger de klogeste ting! TAK for din støtte!
Heldigvis har jeg qua min uddannelse et vist niveau mht. prissættelse - det er mit held *S*
;o)