tirsdag den 14. september 2010

TAK...

Min kommentar til en kommentar bliver nu et indlæg...

For jeg sidder her og bakser med tekster til den der I ved nok...*S* Og helt ærligt - jeg bliver sgu' bare så rørt over al den hjælp og opbakning, der findes lige her...

Faktisk rammer det lige ned i essensen at det jeg forsøger at forfatte lige nu om åndedrætsterapiens (spirituelle) grundantagelse - at vi alle ønsker at være forbundet, at vi ER forbundet - at der er støtte og hjælp, hvis vi tør at se den og åbne op for den. Karins kommentar kom med perfekt timing - den slags kan altid få een til at tænke Hmmmm....? Tak ;o)

Jeg får lyst til at lave (kvinde-)grupper, hvor vi alle kan mødes og dele og forløse vores sorger, smerter, glæder og liv - i forbundethed! Og det vil jeg gøre... med tiden...

Taknemmelighed fortrænger for en stund ængsteligheden for at skulle præstere...
;o)

Ingen kommentarer: