Tankevækkende....

Jeg læser Majbritte Ulrikkeholm - med stor nydelse! Kombinationen af smukt og kreativt sprog, spirituelt forståelse, samt beskrivelser af de "små" og oversetes oplevelse af verden er fantastisk. Der er så megen forståelse og erkendelse at hente... Jeg læste denne smukke passage igår :

"...at det, der er blevet dig tildelt ved guddommelig ret, kan ingen eller intet tage fra dig, men hvad du gør med det, er ene og alene dit ansvar. Den, der er bærer af en diamant, kan uden megen anstrengelse lade verden få del i sit lys, ved simpelthen at udføre det, han er bestemt til uden at kræve nogen anerkendelse herfor.
Men han kan også vælge at bruge den store opmærksomhed, der naturligt vil være forbundet med at skille sig ud fra mængden, til simpelthen at udfylde de tomme rum, som måtte findes i ham, og derfor må den, som har mistet noget, være særlig opmærksom i omgangen med sin diamant. Der hvor noget er revet ud af dit hjerte, skal du ikke forsøge at fylde ud med stråleglansen fra din diamant, der gør du bedst i at acceptere tomrummet, som aldrig vil kunne fyldes af andet end det tabte. Og hvis du en gang prøver at fylde det tomme rum ud med alverdens anerkendelse af dit talent, vil du til evig tid leve med den største angst. Angsten for at miste din diamant."
(Marias mirakel, Majbritte Ulrikkeholm)

Det er tankevækkende, at jeg tidligere ikke har kunne læse hende - det var på en eller anden måde for "ur-agtigt", disse ubevidste processer til skue - som Dalis billeder? Eller uforudsigelige Pippi, som skræmte mig som barn. Bare tankevækkende... at der nu er hul igennem til noget andet end det "rå" intellekt. Det gør livet meningsfuldt - for mig... ;o)